Retssagen mod Saddam Hussein er en skueproces

Af Carsten Kofoed,
talsmand for Komiteen for et Frit Irak
2. juli 2004

Den såkaldte retssag mod Saddam Hussein og 11 andre ledere fra det tidligere styre i Irak er blevet indledt. Ligesom magtoverdragelsen er også denne retssag en farce fra ende til anden, selvom der tales om et ”anklageskrift” for at give hele skueprocessen, hvor de tiltalte er blevet nægtet advokatbistand, blot et gran af troværdighed.

Klik og forstør

Dommen over Saddam Hussein er allerede afsagt i Washington. End ikke hans opbevaring kan Iraks ”suveræne” regering selv klare.

Retssagen er ulovlig, fordi den er et resultat af den ulovlige krig mod Irak, der har medført et amerikansk indsat marionetstyre, hvis handlinger mangler enhver form for legitimitet. Denne illegitime ”regering”, anført af Iyad Allawi, der praler med sit årelange virke for CIA, har nedsat en ”domstol”, som nu skal dømme Iraks tidligere og i juridisk forstand også nuværende præsident.

Men uanset hvilke forbrydelser, Saddam Hussein og co. har begået i deres regeringstid, har den samling kollaboratører, der ankom til Irak på de amerikanske tanks i april 2003 og i dag alene sidder, hvor de gør, på grund af USA’s militære tilstedeværelse i Irak, ingen som helst ret til at dømme hverken det tidligere Iraks politiske ledere eller nogen andre irakere.

Derimod er disse irakere at betragte som landsforrædere. De både støttede aggressionen mod Irak og er nu en del af den torturerende besættelsesmagt, som det store flertal af irakere ønsker ud af Irak her og nu.

Skueprocessen mod Saddam Hussein har flere formål.

For det første skal den retfærdiggøre besættelsen af Irak og alle dens forbrydelser ved at ”tage opgøret med Saddam Hussein”.

For det andet er den en del af Bush’ besættelses- og valgpropaganda over for en amerikansk befolkning, som bliver stadig mere skeptisk i forhold til besættelsen af Irak.

For det tredje er den et opgør med hele det selvstændige Irak, der fødtes i 1958 og siden 1991 nægtede at bøje sig for USA’s diktater, et Irak, der stod fast på irakisk kontrol over Iraks olie, men som i dag er blevet forvandlet til en amerikansk koloni.

Og for det fjerde er den et led i USA’s og Israels kriminalisering af den arabiske nationalisme, som Baath-regeringen var en repræsentant for, og som USA og Israel ønsker begravet, fordi den til en vis grad modsætter sig deres interesser i den olierige region.

I virkeligheden viser ”retssagen” mod Saddam Hussein USA’s totale herredømme over det irakiske folk som sådan. Selv Iraks præsident kan USA ved hjælp af sine lakajer i Bagdad dømme.

Såvel Saddam Hussein som alle andre politiske fanger i Irak bør løslades. De skal ikke stå til ansvar over for en flok irakiske quislinge, der ikke repræsenterer Irak og det irakiske folk.

I dag er det kun den irakiske modstandsbevægelse, som gennem befrielsen af Irak kan sikre det irakiske folk retfærdighed og frihed og indlede eventuelle retssager imod Saddam Hussein og hans medansvarlige. Men når befrielsens klokker slår i Irak, er det helt sikkert ikke ham og Baath-partiet, som et irakisk frihedsråd først vil afregne med. Som i Danmark efter den tyske besættelse vil turen først komme til landsforræderne og værnemagerne. Og til dem hører Saddam Hussein ikke.


Komiteen for et Frit Irak, The Danish Committee for a Free Iraq
Hjemmeside/Website: http://www.fritirak.dk

Netavisen 9. juli 2004