EU-valgkommentar
Af
Franz Krejbjerg
Gennem hele Europa er valget til EU-parlamentet blevet til et slag i ansigtet på de siddende regeringer og en finger til bureaukraterne, monopolerne og pamperne. Det tegner lovende for den kommende kamp mod unionsforfatningen.
Den danske EU-kritik måtte denne gang undvære den karismatiske og ærlige skuespiller Jens Okking og det kan tydeligt ses - ikke mindst hos Junibevægelsen. Folkebevægelsen mod EU har fastholdt de trofaste stemmer og klarede skærene over hele landet. Nedgangen i antallet af stemmer skal ikke mindst ses i lyset af den lave valgdeltagelse.
Skal man her opremse de positive elementer er det, at modstanden stadig er massivt tilstede i befolkningerne henover Europa - og også i Danmark. Og for gud ved hvilken gang er det blevet bevist, at parlamentarisme ikke er nogen garanti for demokrati. Det gamle krigsgale røvhul Poul Nyrup er (som forudsagt) blevet rehabiliteret og pudset af.
Midt i glæden over at Folkebevægelsen stadig sidder i parlamentet, og dermed fortsat kan sikre sendetid og information til kampen mod EU, er det vigtigt at se, at resultatet var meget tæt på at ende med, at Junibevægelsen stak af med mandatet! Faktisk var det kun 8000 stemmer der skulle være skiftet fra liste N til J før Folkebevægelsen var strøget ud!
Noget andet som også bør vække til eftertanke er, at Folkebevægelsen reelt gik 32% tilbage. Ved valget gik man tilbage til 97948 stemmer mod 143709 stemmer i 1999.
Den levende bevægelse er det grundlæggende.
Opstillingen til parlamentet er kun et middel i kampen mod EU.
Skal Danmark
ud af EU må Folkebevægelses-komiteer bygges op - ikke mindst i Jylland,
hvor bevægelsen er gået mest tilbage.
Folkebevægelsens grundstamme er stadig i storbyerne, ikke mindst i København, hvor den i en række bydele fik en større stemmeandel end Junibevægelsen, og hvor de to lister tilsammen fortsat har over 20 pct. af stemmerne.
Danmark
ud af EU!
Netavisen 14. juni 2004