Af
Carsten Kofoed
bestyrelsesmedlem i Komiteen for et Frit Irak
Med stor pomp og pragt underskrev de 25 medlemmer af Iraks Regerende Råd den 8. marts en midlertidig grundlov for Irak, som skal træde i kraft den 30. juni, hvor en amerikansk udpeget overgangsregering vil få overdraget Iraks suverænitet. Udenrigsminister Per Stig Møller kalder underskrivelsen for ”et stort skridt fremad mod et frit, demokratisk og uafhængigt Irak”.
Det er dog meget svært at erklære sig enig i den udlægning, eftersom Iraks midlertidige grundlov savner enhver legitimitet. Den er underskrevet af det Regerende Råd, der ikke er valgt af irakerne, men direkte indsat af USA den 13. juli 2003. Rådet har aldrig haft noget demokratisk mandat til nogen af sine handlinger. Og dets medlemmer sidder alene, hvor de gør, fordi de har USA’s enorme militærmaskine i ryggen.
Nogen kalder grundloven for den mest demokratiske i noget arabisk land, fordi den blandt andet anerkender en række frihedsrettigheder som ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed. Men med grundlovens ikrafttrædelse vil Irak fortsat befinde sig under en besættelse, hvor titusindvis af irakere holdes indespærret uden rettergang, hvor medier, der er imod besættelsen, lukkes, og hvor besættelsesmagten uden tøven skyder civile irakere, der optræder ”mistænksomt”. Langt de fleste af rettighederne i den midlertidige grundlov vil slet ikke eksistere, så længe Irak er besat.
Andre siger, at den midlertidige grundlov vil bane vejen for demokrati med frie valg i Irak. Men at tale om demokrati og frie valg i et besat Irak, hvor der står over 150.000 besættelsestropper, er en dårlig vittighed. Besættelsesmagten har det sidste ord.
Sandheden om den midlertidige grundlov er, at den er forfattet med det formål at sikre en af besættelsesmagten kontrolleret ”demokratisk” proces, hvorigennem denne kan konsolidere besættelsen.
De lande, der har besat Irak, vil nemlig med grundloven i hånden ”legitimere” deres tilstedeværelse ved at påstå, at de fra den 30. juni er i Irak på invitation fra en ”suveræn” irakisk regering, der arbejder på basis af en grundlov, og hermed levere det demokratiske figenblad for andre landes eventuelle militære involvering i Irak, hvilket ville styrke den samlede besættelsesmagt i kampen mod den voksende modstandsbevægelse.
Og med hele den pseudodemokratiske proces, som er sat i gang med grundlovens underskrivelse, prøver besættelsesmagten og det tynde lag af kollaboratører at splitte og dermed svække den udbredte modstand mod besættelsen ved at forsøge at få vaklende elementer til at tilslutte sig deres ”demokratiske projekt”.
Men det er meget tvivlsomt, om det vil lykkes i stort tal. For det store flertal af irakere har besættelsen betydet kraftigt forringede levevilkår med massiv arbejdsløshed, lovløshed og daglige ydmygelser. Og det vil en demokratisk fernis over besættelsen ikke ændre.
Komiteen for et Frit Irak
www.fritirak.dk
Netavisen
11. marts 2004