Af Franz Krejbjerg
Formand
Jørgen Pedersen har givet audiens i anledning af, at det var 25 år
siden, at DKP/ML blev stiftet (de sidste dage i 1978). I et interview
i dagbladet Arbejderen lukkes 7 års råddenskab ud. Det viser sig,
at han - Jørgen P. - var den store fornyer af DKP-mls linie op til den
7. kongres! Og siden den nødvendige udrensning af en 'partifjendtlig fraktion'
er resten historien om fremskridt på fremskridt.
Man slåes med forundring. Alle der har deltaget i ledelsen eller har været medlemmer i København mellem den 5. og den 7. kongres, har jo en viden om, at det egentlige indhold i de uenigheder, der udviklede sig i DKP/ML var en liniekamp. Klaus Riis blev ikke ekskluderet for at lave en fraktion, men fordi han nægtede at medvirke til et brud med den revolutionære linie. Og han var ikke alene - knap en tredjedel af medlemmer gik med ham.
Den afgående centralkomité var op til den 7. kongres delt lige over, Jørgen Pedersen var en af dem der ikke stod åbent frem i denne periode, han støttede i ord den linie for revolutionering af partiet som Klaus Riis havde fremlagt i kongresteserne til den 7. kongres et halvt år før den skulle afholdes, mens han i virkeligheden holdt private (rødvins) sammenkomster med folk.
Der var ingen nytænkning, intet demokratisk eller ærligt over Jørgen Pedersen! Og har det vist sig i handlingen efter han blev formand, heller ikke noget revolutionært eller socialistisk perspektiv. Jørgen Pedersens eneste fortrin er hans fuldstændige skamløse omgang med sandheden. Løgnen bliver gerne serveret med revolutionsromantik og følelsesfuld tilsmagning med opråb til partiets heroisme og kampvilje.
Klaus Riis
blev afsat som formand før kongressen under kup-lignende omstændigheder.
(Afsat - selv om han selv nedlagde sin post i protest mod den ny linje). Valg
af delegerede til kongressen skete under kup-lignende omstændigheder. Eksklusion
der foregik ved hjælp af et reelt kup i centralkomiteen, er aldrig blevet
prøvet ved en kongres.
Og når jeg siger kup så er
det altså når man handler i modsætning til vedtægternes
paragraffer og vedtager politiske beslutninger imodsætning med partiets
program.
Her ved partiets 25 års fødselsdag har Jørgen Pedersen, 7 år efter de skændige begivenheder, ikke engang mod til at sige partiet sandheden om forløbet af den politiske magtkamp. Og man har en bitter smag af at partiet heller ikke har lyst til at kende denne sandhed. Den nye ungdom udtaler at man er glad for at være hvor man er, jamen tillykke med det også, en ungdom der ikke gider studere og som ikke tror på revolutionen - det er virkeligt et flot fremskridt.
Audiensen gør partiets første 18 år til en sekterisk parentes. Først da Jørgen Pedersen, kendt på venstrefløjen som den kære leder, kom til, løftedes perspektivet om sammenlægning af kommunisterne (læs DKP-mls likvidering og underlæggelse af søsterpartiet KPiD). Den del af hans egen historie der handler om Albanien og VDA er blevet "glemt".
Selv om det, ved hjælp af manøvre, lykkedes for Jørgen Pedersen at skaffe sig et flertal, så har han på intet tidspunkt haft retten på sin side. Partiet er et frivilligt forbund af frie mennesker, der slutter op om program og vedtægter. Er man uenig med program og vedtægter må det forventes, at ærlige medlemmer melder sig ud! Da Jørgen Pedersen holdt op med at tro på kommunismen, gik han med i en klike, der havde til formål at likvidere partiet.
Med
kammeratlig påtale
F.K.
Se også
For
25 år siden: DKP/ML stiftet
Af Klaus Riis
Netavisen
19. januar 2004