Leder
Kommunistisk Politik 21, 2003
"Denne
mand er den største forhindring for fred og derfor er Israel fast besluttet
på at få ham fjernet fra den politiske arena", gentog slagteren
og den internationale krigsforbryder Ariel Sharon i det israelske parlament den
20. oktober. Han talte om den folkevalgte palæstinensiske præsident
Yassir Arafat, som Israel vil af med.
Bush-regeringens nærmeste allierede
i Mellemøsten lagde dermed op til ny forbrydelser under dets voldsomme
luftangreb på Gaza-striben, som palæstinenserne betegner som en 'massakre'
med mindst 10 dræbte og over hundrede sårede. På en enkelt nat
gennemførtes ikke mindre end fem angreb, der alle efterlod civile døde
og sårede, herunder mange børn.
Mens Sharon i ord holder fast
ved den såkaldte 'køreplan for fred', der for længst
ligger begravet under ruinerne på Vestbredden og Gaza, handler han i strid
med al international ret og på trods af en hel verdens fordømmelser
for at realisere drømmen om et Storisrael på palæstinensernes
bekostning.
Sharon er løbet løbsk - og USA har givet grønt
lys:
USA har i FN forkastet en resolution, som udtrykkeligt ville forbyde den israelske regering muligheden for at dræbe eller eksilere Arafat.
USA vil ikke fordømme apartheidmuren og dens illegale annektering af mere palæstinensisk jord, der udelukker en to-stats-løsning. Tværtimod opmuntrer USA både murbyggeriet, nye bosættelser og den skærpede undertrykkelse, som Israel gennemfører i de besatte områder under påskud af kamp mod terrorisme, med ulovlige henrettelser af ledende modstandsfolk og talrige drab på civile.
Seriebombningerne følger efter det barbariske
angreb på Rafah-flygtningelejren i det sydlige Gaza sidste weekend, der
dræbte 10 palæstinensere og sårede mere end 80, de fleste teenagere
og børn, og efterlod 1500 palæstinensere hjemløse, da de israelske
besættelsesstyrker sprængte deres huse. Det lignede en gentagelse
af massakren i Jenin.
Oberst Eyal Eisenberg, øverstkommanderende for
aktionen, benægtede ifølge avisen Haaretz at militæret har
været for hårdhændede i deres forsøg på at finde
tunneler.
"Jeg ville ønske at folk spørger om hvor
mange huse vi IKKE har ødelagt, ikke hvor mange vi HAR ødelagt",
sagde han i et interview på hærens egen radiostation. "Jeg
mener at hærens aktion er helt og holdent moralsk korrekt, vi opfører
os langt bedre end nogen anden hær i verden".
Samme toner kunne
man høre fra nazihærførere i sin tid.
Fra USA og den
amerikanske præsident lød der kun anerkendende ord om aktionen:
"Israel har ret til at forsvare sig selv', siger man. Men hvad atommagten
og terrorstaten Israel laver i Palæstina er ikke selvforsvar, men besættelse,
undertrykkelse, aggression mod et forsvarsløst folk, åbenlyst i strid
med international ret.USA gav også Israel grønt lys for det uprovokerede
luftangreb mod Syrien for to uger siden. Igen forhindrede USA en FN-fordømmelse
af denne aggressionshandling, der sigter på at øge spændingen
i Mellemøsten og måske at fremprovokere en storkrig.
Som en
kommentator bemærkede: 'Bush bombede Syrien - Han er lige så skyldig
som hvis han selv havde siddet ved rorpinden i et af F16-flyene.'
Det er
utænkeligt at Israel angreb Syrien uden samtykke fra USA.
Kendsgerningerne
taler deres eget sprog: Israel har i ildevarslende grad optrappet provokationerne
mod nabolande, gennemført de voldsommeste militære angreb på
palæstinenserne i mange år og er i fuld gang med at annektere store
dele af Gaza.
Det hele sker med amerikansk støtte.
Kritikken
af Israel er spag. De europæiske lande, Danmark indbefattet, holder stort
set kæft. Og kritikken af USA som bagmand og opmuntrer af den israelske
aggression, kommer slet ikke frem.
Intetsteds viser den såkaldte krig
mod terror sig i mere grotesk form end i forholdet til palæstinenserne:
Et helt undertrykt, statsløst og forsvarsløst folk bliver ofre for
en røverkrigsdoktrin.
USA kan til gengæld godt bruge FN, når det passer Bush og Co: Sikkerhedsrådet har vedtaget - enstemmigt - en resolution, der halvvejs 'legaliserer' den amerikanske besættelse af Irak. I Danmark erklærer Socialdemokratiet og De radikale sig parat til at sende flere soldater af sted og forlænge deres ophold. Det er en bitter joke.
Netavisen 28. oktober 2003