Af Dorte Grenaa
Drømmen om socialisme lever og er stærkere
end nogensinde. Drømmen et samfund, der ikke er hæmmet af det kapitalistiske
anarki, af økonomiske kriser og brutale erobringskrige, med alle disses
ødelæggende menneskelige omkostninger. Hvor menneskene endelig kan
blive frie.
Christiania rummer en lille gnist af denne drøm - og
det er derfor den borgerlige regering af krigs-, unions- og monopolpolitikere
vil have fristaden væk. Selve drømmen skal slås ihjel. Gnisten
er i sig selv en provokation, der ikke tolereres.
Undre kapitalistiske
forhold er drømmenes fristad en umulighed. Drømmen kan ikke realiseres
- og den bliver vredet skæv, fordi statsmagt og livets grundbetingelser
i sig selv under dette system sætter síg igennem.
Men Christiania
kæmper. Christiania overlever. Alle der har den mindste gnist i sig, den
mindste slumrede drøm om noget andet, et alternativ, et nyt samfund, forsvarer
denne drøm.
Carl
Madsen
Et af de navne, der er knyttet til Christianias historie
og forsvaret af drømmen, er Carl Madsen - revolutionær kommunist,
klassedomstolenes og bureaukrat-'kommunisternes' skræk. Bagtalt som 'stalinist',
indespærret af tyskerne under besættelsen, i stadig kamp mod den herskende
klasse, der lever fedt af krigens og udbytningens kaos. Han har fået sin
egen plads her.
Retten til forskellighed har levet med Christiania fra første
færd - og det er et af de centrale elementer i forsvaret af drømmen.
Det er også det, som skaber den brede folkelige enhed bag kravet Bevar Christiania.
Arbejderpartiet Kommunisterne blev dannet i år 2000 for at gøre den revolutionære drøm om et socialistisk samfund til virkelighed i dette århundrede. I Carl Madsens og den revolutionære marxismes og leninismes ånd, som den f.eks. blev formuleret af Friedrich Engels i 'Socialismens udvikling fra utopi til videnskab' (1877):
"I samme forhold, som anarkiet i den samfundsmæssige
produktion svinder bort, sover også statens politiske autoritet ind. Menneskene,
der endelig er blevet herre over deres egen form for samfundsdannelse, er dermed
samtidig blevet herre over naturen, herre over sig selv - fri.
At gennemføre
denne verdensbefriende handling er den moderne arbejderklasses historiske mission."
Dorte
Grenaa er formand for Arbejderpartiet Kommunisterne og medlem af landskoordinationen
i 'Nej til krig'
Kommunistisk Politik 17, 2003
Netavisen
28. august 2003