Af
Arbejderpartiet Kommunisterne
29. august 2003
'Ingen
nation kan forholde sig neutral i kampen mellem civilisation og kaos', sagde
George Bush til militærfolk fra The American Legion i St. Louis den 26.
august:
'Vi har udarbejdet en ny strategi for en ny slags krig. Vi vil ikke
vente til fjenden rammer os igen. Vi vil gøre alt for at forhindre terrorister
i at få masseødelæggelsesvåben, før de kan begå
mord i ufattelig skala. Denne nations sikkerhed, og vore venners, kræver
beslutsom handling, og sammen med en bred koalition er vi gået i aktion
verden over. Vi er i offensiven mod terror, og vi vil forblive i offensiv mod
terror.'
Han tilføjede:
'Vort militær konfronterer
terrorister i Irak og i Afghanistan og andre steder, så vort folk ikke skal
konfronteres med terroristvold I New York, St. Louis eller Los Angeles.
Der
bliver ikke noget tilbagetog fra Irak. Vores eneste mål, vores eneste mulighed,
er total sejr i krigen mod terror'.
Bush lover verden nye krige. Nye
'præventive' krige, hvor USA og dets allierede slår først mod
regimer, de ikke bryder sig om, og som de betegner som terroristregimer, slyngelstater
eller tilsvarende. 11. september 2001 var blot det belejlige startskud til 'krigen
mod terror', en lang serie af krige over hele verden, som skal sikre amerikansk
global dominans i det 21. århundrede.
Nye stater står på
listen over angrebsmål for uprovokerede røverkrige, 'forebyggende
krige' i strid med folkeretten. Bush og Co. lægger ikke skjul på det:
Syrien, Iran, Nordkorea, Cuba - det er blot nogle af dem. Også i Palæstina
bekæmper USA og dets nærmeste allierede (ved siden af UK) - besættelsesmagten
Israel - såkaldt palæstinensisk 'terrorisme': det vil sige den væbnede
kamp mod Israels besættelse og terror for at oprette en fri og uafhængig
palæstinensisk stat.
Ikke siden Hitler har folkene været udsat
for et sådant utilsløret felttog for verdenserobring og verdensherredømme.
Danmark er med i det storamerikanske kolonifelttog. Med 'hele
vejen' har først en socialdemokratisk, så Fogh-regeringen erklæret.
Og Danmark er med i besættelsen af Afghanistan, i krigen og besættelsen
af Irak - i de ulovlige krige, som udløses på basis af løgne
om masseødelæggelsesvåben eller terror eller en kommende trussel.
Staten stiller med soldaterne, A.P. Møller med transportskibe og olieeksperter.
Danske kampfly har bombet civile i Afghanistan, danske soldater skyder civile
og en enkelt af deres egne i Irak.
'Krigen mod terror' er et påskud
for noget andet: et påskud for imperialistisk aggression, slet og ret. Dens
formål er ikke at gøre verden til et sikrere sted, men at sikre amerikansk
og vestlig imperialismes interesser og profitter. Og ikke mindst sikre USA kontrollen
med verdens olieressourcer. I sidste ende er det den rige verdens krig mod verdens
fattige. Det er klassekrig - ført af monopolerne og milliardærerne
mod klodens fattige milliarder.
Og Danmark er med - hele vejen.
Foghs krig - indadtil og udadtil
Det er umuligt at forstå, hvad
der sker i verden omkring os eller i Danmark uden at forstå den amerikanske
politik for verdensherredømme, som det officielle Danmark har tilsluttet
sig - trods massive folkelige protester og et klart flertal mod krig og besættelse
af Irak.
Fogh-regeringen fører aggressionskrig udadtil - og klassekrig
indadtil. Oprustning, kostbare militæreventyr, flere penge til politiet,
flere fængsler: Statens voldsapparat styrkes, mens de sociale budgetter
skæres ned. Krigen udadtil føres som indadtil som et felttog til
slagtning af de sidste rester af den såkaldte 'velfærd'. Og angrebsmålet
er indvandrere og flygtninge, arbejdsløse og folk på overførselsindkomster,
unge af alle kategorier og mange andre: det store flertal af danskerne. Ikke mindst
- og i første række - arbejderklassen.
Danmark - som den øvrige
kapitalistiske verden - er i krise med stadig voksende arbejdsløshed, bolignød
og simpel menneskelig nød og elendighed. Som i 30erne søger den
herskende klasse udvej i aggressionskrig og ved at vælte krisen over på
andre.
Profitterne skal sikres - og aktionærernes jubelfest fortsætte
evigt.
Finanslov 2004 med dens angreb på dagpenge, revalidenter,
uddannelsessøgende og SU, på den kollektive trafik, beskæring
af boligstøtte og børnefamilieydelse - og dens gaveregn til bankerne,
aktionærerne, storlandbrug og miljøsvin, til politi og militær
- taler sit tydelige sprog om Fogh og Co.s klassekrig indadtil.
EU - intet alternativ
I 2004 skal der være folkeafstemning
om EU's nye forfatning. Både Fogh-regeringen og socialdemokraterne lægger
hovederne i blød for at sælge den til de genstridige og skeptiske
danskere. For forfatningen er den europæiske unions og de europæiske
monopolers billet til at blive en supermagt på linje med USA. En imperialistisk
verdensmagt. Den er en garanti for krig udadtil og nyliberal klassekrig
mod de europæiske folk. Den er også en garanti for, at enhver
rest af dansk selvstændighed ophæves - at Danmark bliver en delstat
i 'Europas Forenede Stater' - eller rettere sagt: monopolernes 'Forenede Europa'.
Fogh-regeringens
og socialdemokraternes kurs er klar: Danskerne skal tilslutte sig forfatningen,
indføre euro'en og droppe alle forbehold. Deres problem er, at flertallet
af danskerne ikke vil være til det.
Men der var også et flertal
mod Irak-krigen - Danmark deltager alligevel.
Folkelig enhed mod krig, krise og reaktion
Det eneste svar på Foghs og monopolernes offensiv indadtil og udadtil er udviklingen af en bred folkelig kampfront mod krig, krise og reaktion.
Der er allerede taget vigtige skridt:
Antikrigsbevægelsen med dens massive demonstrationer op til Irak-krigen
var ét af dem. Solidaritetsbevægelsen med det palæstinensiske
folk et andet. Modstanden mod EU og dens forfatning er massiv. Arbejdernes strejkebevægelse
er i vækst. Mange offentligt ansatte protesterer. En ny generation af unge
er begyndt at gå på barrikaderne, også for at forsvare sig mod
privatiseringspolitik, nedskæringer på uddannelserne, bolignød.
De kommunale nedskæringsbudgetter bliver mødt af protester fra pensionister,
forældre, børn, unge og ansatte.
Tingene hænger sammen:
Krigspolitik betyder forringelser af skoler og institutioner, og at der bygges
fængsler i stedet for boliger. Derfor må modstanden mod Foghs klassekrig
på et område forbinde sig med kampen på de øvrige områder
for at stoppe den kapitalistiske offensiv.
Arbejderpartiet Kommunisterne
og dets ungdomsforbund DKU står for aktiv kamp, for at udvikle aktioner
og masseprotesterne mod de gale klassekrigere i den danske regering og folketinget,
i USA og EU, mod monopolerne og deres håndgangne folk.
Se
også
En
anden verden er mulig: Socialismen er svaret
Fællesudtalelse
fra europæiske marxistisk-leninistiske kommunistiske partier til G8-topmødet
i Evian 1.-3. juni 2003
Kommunistisk
Politik 17, 2003