Kommentar
Kommunistisk
Politik 17, 2003
Den 16. august kom så det, som alle
tænkende mennesker kunne forudsige lige så sikkert som amen i kirken:
Den første danske soldat blev dræbt i kamp i Irak.
Den 34-årige
overkonstabel Preben Pedersen var en del af den danske styrke i Irak på
omtrent 420 mand, der er udstationeret i området omkring Iraks andenstørste
by, Basra. Hans død var et krigstab, selvom han blev skudt af andre danske
soldater, der tog ham for at være en iraker med maskinpistol, og som ved
samme lejlighed skød og dræbte to ubevæbnede irakiske fiskere!
Jensby og hæren: Løgn over løgn
Irak-krigen
og den danske krigsdeltagelse baserede sig på et spind af løgne.
Statsministeren løj. Udenrigsministeren løj. Hele statsmagten løj
- og den bliver ved med at lyve.
Den danske besættelseshær løj,
da den meddelte, at Preben Pedersen var faldet i ildkamp mod irakiske banditter.
Civile irakere blev myrdet af danske soldater, der i den forbindelse også
skød en af deres egne. Det er den brutale sandhed, som chefen for besættelsesstyrken
løj om - og som hans chef, krigsminister Jensby og regeringen bevidst fortav,
indtil sandheden kom frem.
Midt i hele den chauvinistiske propaganda, der
efter soldatens død er buldret løs i de danske massemedier, og som
har til formål at forsøge at kvæle enhver kritik af og modstand
mod Danmarks militære og økonomiske "engagement" i Irak,
er det værd at slå en række ting fast:
For det første
døde soldaten ikke for en retfærdig sag.
Han var ikke ude i frihedens
eller fredens tjeneste, men derimod deltager i en besættelsesmagt, der rager
rundt i Irak og dikterer, ydmyger og undertrykker den hårdt plagede irakiske
befolkning på baggrund af en ulovlig, FN-stridig aggressionskrig, som i
øvrigt var baseret på den ene løgn efter den anden.
For
det andet har irakerne aldrig bedt danske soldater om at komme til Irak.
For
det tredje rejste soldaten frivilligt til Irak for at "hjælpe irakerne"
og som del af en "fredsbevarende styrke", som det hedder i den modbydelige
imperialistiske indoktrinering, der findes i det danske militær, og som
den danske befolkning konstant fyldes med fra den "frie" presses side.
Og
for det fjerde blev soldaten ikke dræbt af irakiske kugler, men derimod
netop af krigspropagandaen og den beslutning om dansk deltagelse i besættelsen
af Irak, som partierne fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti står bag.
Havde Danmark ikke deltaget i besættelsen af Irak, havde den danske
soldat været i live i dag.
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Kristeligt
Folkeparti, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti bærer alle med deres
beslutning om at sende danske soldater til Irak hovedansvaret for soldatens død
og for kommende danske tab. Men netop "forsvarsminister" Svend Aage
Jensby, der er skyldig i massedrab og krigsforbrydelser i Irak, og andre i toppen
af det officielle Danmark er som altid de første til at "beklage over
for familien til den afdøde" og til at arrangere mindehøjtideligheder
og hyldester, men at deres medfølelse er rent hykleri, bliver klart, når
de skam forsikrer, at danske soldater fortsat skal være i Irak, ja, der
skal måske ligefrem sendes flere soldater af sted!
Én dansk soldats
død er åbenbart ikke nok.
"Genopbygningen af Irak",
som er krigs- og besættelsestilhængernes propagandaudtryk for, at
Irak i ét og alt udformes efter USA's og dets allieredes interesser og
i direkte modstrid med det irakiske folks behov og forhåbninger efter Saddam
Hussein-styrets fald, fortsætter ufortrødent.
Det samme gør
modstanden mod besættelsen, en modstand, der i de danske massemedier løgnagtigt
beskrives som blot "rester af Saddam Husseins styre", men som dag for
dag vinder større og større opbakning i den irakiske befolkning,
efterhånden som besættelsesmagtens ligegyldighed og metoder over for
civilbefolkningen bliver grovere og grovere og rammer stadig flere irakere.
Derfor
går modstanden mod besættelsen også på tværs af
de religiøse og etniske forskelle, ud fra hvilke USA og co. ihærdigt
forsøger at splitte det irakiske folk i indbyrdes stridende fraktioner
for bedre at kunne kontrollere Irak.
I USA har familier til udsendte soldater
for nylig startet kampagnen "Bring Them Home Now" for at få
deres mænd og koner hjem fra Irak. Blandt pårørende til amerikanske
soldater og blandt de amerikanske soldater selv breder der sig en stigende bevidsthed
om, at USA rent faktisk ikke er særlig velkommen i Irak, at det store flertal
af irakere ganske enkelt ikke opfatter USA som den befrier, som Bush og alle hans
krigsløgnere sagde inden krigen og tilmed stadig påstår.
Danske
familier til udsendte soldater burde starte en dansk udgave af den amerikanske
kampagne og slutte sig sammen med såvel denne som fredsbevægelsen
i Danmark og resten af verden i kravet om en øjeblikkelig ende på
besættelsen af Irak. De danske soldater i Irak (og i Afghanistan) skal omgående
hjem.
På den måde ville den danske soldats død have haft
ét positivt resultat.
Løgnene er ved at blive gennemskuet. Det
må føre til handling og konsekvenser.
Netavisen 27. august 2003