Løgn på løgn: De danske soldater skal hjem nu

Kommentar
Kommunistisk Politik 17, 2003

Den 16. august kom så det, som alle tænkende mennesker kunne forudsige lige så sikkert som amen i kirken: Den første danske soldat blev dræbt i kamp i Irak.
Den 34-årige overkonstabel Preben Pedersen var en del af den danske styrke i Irak på omtrent 420 mand, der er udstationeret i området omkring Iraks andenstørste by, Basra. Hans død var et krigstab, selvom han blev skudt af andre danske soldater, der tog ham for at være en iraker med maskinpistol, og som ved samme lejlighed skød og dræbte to ubevæbnede irakiske fiskere!

Jensby og hæren: Løgn over løgn

Irak-krigen og den danske krigsdeltagelse baserede sig på et spind af løgne. Statsministeren løj. Udenrigsministeren løj. Hele statsmagten løj - og den bliver ved med at lyve.
Den danske besættelseshær løj, da den meddelte, at Preben Pedersen var faldet i ildkamp mod irakiske banditter. Civile irakere blev myrdet af danske soldater, der i den forbindelse også skød en af deres egne. Det er den brutale sandhed, som chefen for besættelsesstyrken løj om - og som hans chef, krigsminister Jensby og regeringen bevidst fortav, indtil sandheden kom frem.

Midt i hele den chauvinistiske propaganda, der efter soldatens død er buldret løs i de danske massemedier, og som har til formål at forsøge at kvæle enhver kritik af og modstand mod Danmarks militære og økonomiske "engagement" i Irak, er det værd at slå en række ting fast:

For det første døde soldaten ikke for en retfærdig sag.
Han var ikke ude i frihedens eller fredens tjeneste, men derimod deltager i en besættelsesmagt, der rager rundt i Irak og dikterer, ydmyger og undertrykker den hårdt plagede irakiske befolkning på baggrund af en ulovlig, FN-stridig aggressionskrig, som i øvrigt var baseret på den ene løgn efter den anden.

For det andet har irakerne aldrig bedt danske soldater om at komme til Irak.

For det tredje rejste soldaten frivilligt til Irak for at "hjælpe irakerne" og som del af en "fredsbevarende styrke", som det hedder i den modbydelige imperialistiske indoktrinering, der findes i det danske militær, og som den danske befolkning konstant fyldes med fra den "frie" presses side.

Og for det fjerde blev soldaten ikke dræbt af irakiske kugler, men derimod netop af krigspropagandaen og den beslutning om dansk deltagelse i besættelsen af Irak, som partierne fra Socialdemokratiet til Dansk Folkeparti står bag.
Havde Danmark ikke deltaget i besættelsen af Irak, havde den danske soldat været i live i dag.

Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Kristeligt Folkeparti, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti bærer alle med deres beslutning om at sende danske soldater til Irak hovedansvaret for soldatens død og for kommende danske tab. Men netop "forsvarsminister" Svend Aage Jensby, der er skyldig i massedrab og krigsforbrydelser i Irak, og andre i toppen af det officielle Danmark er som altid de første til at "beklage over for familien til den afdøde" og til at arrangere mindehøjtideligheder og hyldester, men at deres medfølelse er rent hykleri, bliver klart, når de skam forsikrer, at danske soldater fortsat skal være i Irak, ja, der skal måske ligefrem sendes flere soldater af sted!
Én dansk soldats død er åbenbart ikke nok.

"Genopbygningen af Irak", som er krigs- og besættelsestilhængernes propagandaudtryk for, at Irak i ét og alt udformes efter USA's og dets allieredes interesser og i direkte modstrid med det irakiske folks behov og forhåbninger efter Saddam Hussein-styrets fald, fortsætter ufortrødent.

Det samme gør modstanden mod besættelsen, en modstand, der i de danske massemedier løgnagtigt beskrives som blot "rester af Saddam Husseins styre", men som dag for dag vinder større og større opbakning i den irakiske befolkning, efterhånden som besættelsesmagtens ligegyldighed og metoder over for civilbefolkningen bliver grovere og grovere og rammer stadig flere irakere.
Derfor går modstanden mod besættelsen også på tværs af de religiøse og etniske forskelle, ud fra hvilke USA og co. ihærdigt forsøger at splitte det irakiske folk i indbyrdes stridende fraktioner for bedre at kunne kontrollere Irak.

I USA har familier til udsendte soldater for nylig startet kampagnen "Bring Them Home Now" for at få deres mænd og koner hjem fra Irak. Blandt pårørende til amerikanske soldater og blandt de amerikanske soldater selv breder der sig en stigende bevidsthed om, at USA rent faktisk ikke er særlig velkommen i Irak, at det store flertal af irakere ganske enkelt ikke opfatter USA som den befrier, som Bush og alle hans krigsløgnere sagde inden krigen og tilmed stadig påstår.

Danske familier til udsendte soldater burde starte en dansk udgave af den amerikanske kampagne og slutte sig sammen med såvel denne som fredsbevægelsen i Danmark og resten af verden i kravet om en øjeblikkelig ende på besættelsen af Irak. De danske soldater i Irak (og i Afghanistan) skal omgående hjem.
På den måde ville den danske soldats død have haft ét positivt resultat.
Løgnene er ved at blive gennemskuet. Det må føre til handling og konsekvenser.

Netavisen 27. august 2003