Leder
Kommunistisk Politik 17,
2003
Som klassestatens budget er finansloven en årligt tilbagevendende
manøvre i folkebedrag, udført af de skiftende regeringer. Hvor socialdemokraterne
søger at skjule de indbyggede og automatiske angreb på arbejderklassen
og det store flertal (bl.a. fordi midlerne til opretholdelsen af klassestaten
og dens magtapparat simpelthen videreføres fra år til år, med
justeringer), så kan Fogh og hans overklassekriger-regering ikke lade være
med åbent at angribe arbejderklassen, ungdommen, de fattigste og de fleste.
Den søger tilmed at gøre en dyd ud af gennemførelsen af sin
nyliberale, borgerlige klassepolitik.
Sidste år var det ikke mindst
flygtninge og indvandrere, som kom til at bløde. I år er fokus flyttet
til de arbejdsløse. Det vil sige til den samlede arbejderklasse, for alle
arbejdere bliver arbejdsløse, før de kastes på en i fremtiden
stadig mere udhulet pension.
800 millioner vil regeringen spare på
de arbejdsløse fra næste år, stigende til 1.2 mia. året
efter - svarende til ca. 5 pct. af de nuværende udbetalinger. Nøjagtig
hvordan er til diskussion, men regeringen går bl.a. efter de supplerende
dagpenge. Desuden vil den nedsætte revalideringsydelsen, beskære SU'en,
den kollektive trafik bliver dyrere, hjemmeservice-ordningen, børnefamilieydelsen
og boligstøtten beskæres og forringes, u-landsstøtten barberes
endnu længere ned o.s.v. Forskellige byfornyelsesprojekter får frataget
900 mio. kr. om året de næste fire år.
Ud over alle
disse klassetiltag sender man et målrettet spark efter fagbevægelsen
og den kritiske og uafhængige tidsskriftspresse ved at fjerne portostøtten.
Det har samme formål som nedlæggelsen af en række råd,
nævn og organer til kontrol af monopolernes skalten og valten sidste gang:
at undertrykke kritik og modstand. Forsøget på at nedlægge
Christiania er også et forsøg på at kvæle protesten og
visionen om alternativer til den monopolstyrede klode.
Regeringens asociale
sparefantasier er et orgie i overklassebrutalitet.
Fogh og Co. søger
at sælge finansloven som et skattestop. Det er brutal nedskæringspolitik
og brutal omfordelingspolitik fra de fattige til de rige, til monopolerne og til
statens voldsapparat.
'Skattestoppet' har en kolossal social slagside.
Efter den kraftige nedbarbering af formueskatten (en nyliberal EU-politik, som
socialdemokraterne som regeringsparti gik i spidsen for) vil Fogh-regeringen med
'skattestoppet' sørge for at Overdanmark kan feste videre også i
en krisetid. Man er allerede begyndt at tale optimistisk om en 'forbrugsfest'
i 2004. I det omgang, der vil blive festet, er det hos de borgerlige kernevælgere.
De stadig flere arbejdsløse, dem på overførselsindkomster,
de uddannelsessøgende, børnefamilierne og mange andre er ikke inviteret
med - men får regningen.
En ekstra gaveregn forgylder derimod Foghs
storkapitalistiske venner. De værdigt trængende banker f.eks. for
foræret 400 millioner kr. Statens voldsapparat betænkes også:
I forvejen er krigsbudgettet skruet i vejret med den danske deltagelse i krig
og besættelse af Irak og Afghanistan, hvor de danske tropper bl.a. skyder
civile. Nu er det politiet, der skal forkæles med 500 millioner. Blandt
regeringens byggeplaner er ikke boliger, men topsikrede fængsler.
Flertallet
af befolkningen rammes fortsat af virkningerne af sidste års finanslov og
regeringsaftalen med kommuner og amter - bl.a. i form af nye barske kommunale
nedskæringsbudgetter, der sparer på daginstitutioner, skoler og andre
samfundsnyttige og ideelt set børne- og familievenlige foreteelser. 'Forbrugsfesten'
i 2004 skal bestemt ikke omfatte disse. Tværtimod garanterer regeringen
at nedturen fortsætter i 2005 og længe efter.
Danmark er i
krise med stadig voksende arbejdsløshed, bolignød og simpel menneskelig
nød og elendighed til følge. Fogh-regeringen fester og fører
krig imens, ude og hjemme.
A.P. Møller kipper med flaget. Aktionærerne
scorer rekordprofitter. Det går ufattelig godt for Overklasse-Danmark.
Den
vil imidlertid ikke komme til at nyde festen i fred og ro. Overalt i landet, blandt
arbejderne, de unge, de arbejdsløse syder og gærer det. Aktioner
og protester udvikler sig. Ikke bare mod krig og besættelse, eller mod monopolernes
EU-supermagtsprojekt og dens forfatning - men mod den brutale og asociale nedskæringspolitik
i alle dens former. En større protest er i gang mod de kommunale budgetter.
De unge vil aktionere mod SU-besparelser, uddannelsesreformer, nedlæggelse
af 10. klasser, mod bolignød og profit, mod kapitalistisk udbytning og
imperialistisk globalisering. Arbejdernes strejkebevægelse vokser . . .
Foghs
overklasseprojekt går hårde tider i møde. Hans regering af
løgnere mister (som Bushs i USA) hurtigt popularitet. Han skal sikre deltagelse
i en upopulær krig og besættelse; et dansk ja til en EU-forfatning,
som flertallet er imod; og gennemføre et generalangreb på flertallet
af befolkningen og dens levevilkår. Det holder ikke!
Redaktionen den 26. august 2003
Netavisen 29. august 2003