Kommentar
Kommunistisk Politik
16, 2003
Det går for langsomt med at afmontere de sølle
tiloversblevne rester af den gamle danske velfærdsmodel, mener en gruppe
venstrefolk med den københavnske borgmester Søren Pind i spidsen.
Selv om Foghs minimalstat er godt på vej, og selvom gruppen 'anerkender
de store resultater, som Fogh-regeringen har opnået' i den retning, brugte
den sommeren til at give partilederen Fogh et spark ved at udarbejde 10 teser,
der angiveligt udtrykker de borgerlige værdier og i al fald vil have fremskyndet
angrebene på velfærdens rester.
De velstilledes skatter skal
formindskes ('Ingen skal afstå mere til det offentlige, end vedkommende
har tilbage selv'), den offentlige sektor minimaliseres (' Det er vigtigere,
at skatten falder, end at den offentlige sektor vokser'), sikringsordningerne
skal fjernes helt eller nedbarberes yderligere ('Det er vigtigere, at skatten
falder, end at overførselsindkomsterne stiger'), markedskræfterne
skal straffe de arbejdsløse ('Det er vigtigere, at det altid kan betale
sig at arbejde end at bevare offentlig forsørgelse, der gør arbejde
formålsløst'), de velstillede skal have 'frie valg', de fattige
berøves grundlæggende ydelser ('Det er vigtigere, at der er offentlige
fritvalgsordninger, end at det offentlige har monopol på, hvordan en given
ydelse skal udformes') Osv.
De ti teser er et katalog over angreb
på arbejderne, de arbejdsløse, det store flertal af danskere, forklædt
som 'værdier' og 'værdidebat'. Det er der ikke tale om. Der er tale
om et forsøg på kamuflering af rendyrket borgerlig klassepolitik.
Fogh
afviste sine oprørere på stedet. Ikke af ideologiske eller politiske
grunde, for han og regeringen er fuldstændig enig, og har taget kæmpeskridt
mod minimalstaten i de 19 måneder, den har været ved magten. Grunden
er taktisk: Det må ikke antydes, at velfærdsstaten er væk, eller
skal væk. For så taber Fogh og Co. det næste valg. Med andre
ord er ordkamuflagen ikke god nok. Fogh og hans spindoktorer er bedre til at formulere
dem.
Fogh snakker også om værdier. I det fælles brev
han offentliggjorde i januar sammen med Tony Blair og 6 andre europæiske
statsledere til støtte for en krig mod Irak hed det:
'Det egentlige
bånd, som forener USA og Europa, er de værdier, vi står sammen
om: demokrati, individuel frihed, menneskerettigheder og retssikkerhed. Disse
værdier førtes over Atlanten af de mennesker, der sejlede fra Europa
for at hjælpe med at skabe USA. Værdierne er i dag mere truet end
nogensinde.
Det irakiske regime og dets masseødelæggelsesvåben
udgør en klar trussel mod sikkerheden i verden.(…) Herved har vi sendt
et klart, fast og utvetydigt budskab om, at vi ønsker at frigøre
verden for den trussel, som Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben
udgør.'
Minimalstaten til intern brug, tøjlesløs
aggression udadtil: Dette er den værdiløse reaktions 'værdier'.
Det hele baseret på løgn og massebedrag, produceret af professionelle
propagandister, for det er opskriften på at vinde et valg, eller påtvinge
klassekrig indadtil og oliekrig udadtil. Omsat til praktisk politik er det en
opskrift på masseødelæggelse, destruktion, død, forarmelse,
fattigdom for det store flertal - og forgyldning af en snæver gruppe af
ustyrligt rige.
Når det kommer til stykket har hverken regeringen
Fogh eller venstreoprørerne selvstændige 'værdier': De efterplaprer
'den amerikanske model', som de er i færd med at indføre i moderat
tillempet form, som det er sket i alle de europæiske lande og i alle EU-landene,
hurtigst i de tidligere østbloklande, som nu i mere end et årti har
oplevet råkapitalismens katastrofale konsekvenser.
Bag de oversatte
og tillempede amerikanske fraser er der et mareridt af grådighed, løgn,
kynisme, af elendighed, nød, fattigdom og udækkede behov. Ikke for
et beskedent mindretal, men for en betydelig del af befolkningen, en del som stadig
vokser. 'Frihedens' og 'Valgfrihedens' land er - som alle kapitalistiske lande
- et paradis for de få, en skærsild for de fleste og et helvede for
de ulykkelige.
Fogh-regeringen har gjort diskrimination (af indvandrere
og flygtninge, af arbejdsløse og bistandsmodtagere) 'legitim' og 'acceptabel',
mens den tegner sig selv som 'frihedens' forsvarer og moralens og lovens vogter.
Den har gennemtrumfet sin politik på det racistiske og fundamentalistiske
DFs stemmer, assisteret af en 'opposition', hvis inderligste håb er et 'fornyet
samarbejde hen over midten af dansk politik'. Den konservative partileder Bendt
Bendtsen har sendt signaler i netop den retning. Kursen mod minimalstaten fortsætter
på 'bred basis', den globale aggressionspolitik og dansk deltagelse i besættelsen
af Afghanistan og Irak har et 'solidt flertal'.
Vi har et problem: Reaktionen
har hugget sproget, og fylder positive ord med negativt indhold, og omvendt. Udbytning
bliver til frihed. Solidaritet og fælles kamp til slaveri.
'Værdier'?
Det er et røgslør over røveri ved højlys dag.
Netavisen 18. august 2003