Leder
Kommunistisk Politik 14, 2003
Det er
de riges krise - og det er de fattige, der betaler den. De fattige mennesker,
de fattige lande.
De økonomiske "lokomotiver" er gået
i stå. Irak-krigen har ikke fremkaldt det økonomiske opsving for
den amerikanske økonomi, som mange forventede. Olie- og våbenbaronernes
præsident har en ny plan: Skattelettelser til de rige - det vil få
verdensøkonomiens 'vigtigste lokomotiv' på skinner igen. Det mindre
tyske lokomotiv er på et sidespor. I recession. Det tyske bruttonationalprodukt
i år vil gå i minus og falde med 0,1 procent. Panikken breder sig
til resten af Unionen med frygt for deflation og faldende priser. Det asiatiske
superlokomotiv - det japanske - har kørt baglæns i 10 år i
en dybtgående depression.
Kapitalismens klakører har ikke
så meget at råbe hurra for: Den økonomiske verdenskrise viser
igen, at dette historisk forældede system ikke kan overvinde krisernes ødelæggende
tilbageslag, og endnu mindre er i stand til at sikre velstand og fremgang for
verdens borgere: de fattige. Mer endnu: Verdenskrisen ledsages af krig, en hel
serie af krige, som USA har indledt, som den øverstkommanderende i Irak,
krigsforbryderen general Franks, kalder 'Den 4. verdenskrig'. (Amerikanerne regner
'den kolde krig' som nr. 3).
USA har netop meddelt, at man indstiller
militærhjælpen til 50 lande, som støtter Den Internationale
Straffedomstol og ikke vil underskrive bilaterale erklæringer om at undtage
amerikanske krigsforbrydere for retsforfølgelse og straf. Undtaget fra
sanktionerne er en række NATO-lande og særlig vigtige allierede.
Når
USA rykker så brutalt frem over for disse lande, hvoraf hovedparten styres
af pro-amerikanske regimer, kan det hænge sammen med, at supermagten ikke
længere anser dem for så nødvendige som før: man er
i gang med at udvikle en ny generation af våben, kontrolleret fra USA selv
og baseret i rummet, som vil kunne ramme et hvilket som helst mål på
kloden med ødelæggende kraft.
Det amerikanske verdensherredømme
hviler på to piller:
For det første USA's overvældende
militære overlegenhed over alle rivaler. De amerikanske krigsudgifter er
tre gange så store som alle EU-lande tilsammen. De er større end
de samlede udgifter for de 15 næstfølgende lande efter USA. Intet
land og ingen gruppe af lande kommer bare i nærheden af USA. Ingen søger
at udfordre den amerikanske militærmagt for alvor.
For det andet
baserer den amerikanske dominans sig på dollarens dominerende rolle som
global reservevaluta. Indtil euro'en kom i 1999 var der ingen konkurrent til dollaren
i verdenshandelen. Dollarens dominans i verdensøkonomien er mindst lige
så vigtig for USA's strategiske interesser, som den globale militære
dominans er det. Den har betydet en afgørende kilde til permanent udplyndring
af resten af verden siden 2. verdenskrig.
Men den oppustede dollar er også
USA's svage punkt. Indtil 1989 var USA et kreditorland i den globale økonomi.
Ikke mindst de ufattelige militærudgifter har forvandlet det til et skyldnerland.
I slutningen af i år ventes det, at den amerikanske udlandsgæld vil
være oppe på det astronomiske beløb 3.7 trillioner dollars.
Det årlige amerikanske handelsbalanceunderskud over for udlandet ligger
på omkring 500 milliarder dollars.
Og truslen fra euro'en mod dollaren
er reel: Euro'en faldt frem til 2002 - men da dot.com-boblen brast, Enron-skandalerne
slap løs og den amerikanske økonomi gik i recession, begyndte investeringerne
i dollars at gå den anden vej. Da krigen mod Irak indledtes, var dollaren
i frit fald. En alvorlig udfordring mod dollarens rolle som reservevaluta, som
USA profiterer suverænt på, ville betyde en så ødelæggende
krise, at 'Den store depression' vil blegne helt.
Det er en væsentlig
del af baggrunden for den amerikanske supermagts uhørte aggressivitet over
for venner som fjender - med de første i den umiddelbare risikogruppe som
krigsbytte, og en strategisk kamp mellem USA og Euroland som en rød tråd
i begivenhederne. Det er også baggrunden for den amerikanske retorik om
det 'gamle' og det 'ny Europa'.
USA søger med andre ord ikke så
meget at erobre verdensherredømme, som at opretholde det nuværende
system, som det behersker med våben og dollars. Derfor kommer krigene. Men
samtidig afsløres også det skrøbelige og ustabile fundament,
som hele den 'ny verdensorden' - ja, hele det kapitalistiske system som globalt
system - hviler på. Det er de riges krise.
Redaktionen den 1. juli 2003
Netavisen 4. juli 2003