Kommentar
Kommunistisk Politik 13, 2003
Fogh-regeringen
har med sin lakajvillighed over for den krigsgale amerikanske administration og
deltagelsen i den ulovlige krig og besættelse af Irak placeret Danmark i
den aggressive imperialismes lejr, som tæt partner i den mest kontrarevolutionære
alliance, verden har set siden Antikomintern-pagtens dage: den amerikansk-britisk-israelske
krigsalliance.
Under det danske EU-formandskab optrådte Anders Fogh som
et lydigt redskab for de amerikansk-britiske krigsplaner med væsentlig indflydelse
på, at EU ikke kunne samles om en fælles afvisning af krigen.
Siden
har de to toneangivende europæiske stormagter Tyskland og Frankrig været
ivrige for at nedtone modsætningerne til USA. De har blåstemplet den
amerikanske besættelse, og på G8-topmødet i Evian sluttede
de sammen med de øvrige lande fuldstændig op om den amerikanske terrorkrigs-
strategi og dens 'kamp mod masseødelæggelsesvåben'. Det har
bl.a. præstestyret i Iran siden kunnet mærke i form af EU-pres oven
i det amerikanske.
Men Berlin og Paris har stadig ikke glemt Anders Foghs optræden
som trojansk hest.
Berlingske
Tidende (17.06) beretter, at nu lægger Fogh op til 'forsoning':
"Forholdet
mellem Danmark og EUs to vigtigste medlemslande, Tyskland og Frankrig, er så
anstrengt, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) gennem flere uger i kulissen
har arbejdet for at møde både den franske præsident Jacques
Chirac og den tyske forbundskansler Gerhard Schröder på tomandshånd.
Den danske regerings ensidige opbakning til USAs kurs i Irak-krigen har skabt
kold luft mellem Anders Fogh Rasmussen og Europas to tungeste politikere. Også
den famøse fjernsynsudsendelse 'Fogh bag facaden' har irriteret i flere
europæiske hovedstæder. Derfor har Statsministeriet vurderet, at det
er vigtigt for Danmark at glatte ud på forholdet, ikke mindst før
åbningen af EUs regeringskonference om en europæisk forfatningstraktat
til efteråret."
Avisen fortsætter:
"Statsminister
Anders Fogh Rasmussen erklærede ved Irak-krigens begyndelse, at den danske
holdning ikke ville skabe problemer i forholdet til Frankrig og Tyskland og for
Danmarks stilling i EU-samarbejdet. 'Beslutningen er baseret på en nøgtern
analyse af Danmarks sikkerhedspolitiske interesser,' skrev statsministeren i en
kronik i Berlingske Tidende og gjorde det klart, at dansk udenrigspolitik er mere
afhængig af et godt forhold til USA end til Tyskland og Frankrig.
Men
siden Irakkrigen har Tyskland og Frankrig sat sig i førersædet under
forhandlingerne om den kommende EU-forfatningstraktat, som det særlige fremtidskonvent
afleverede et udkast til så sent som i sidste uge. Forslaget lægger
voldsomt pres på de danske EU-forbehold - i de kommende traktatforhandlinger
er det derfor vigtigt for Danmark at have et godt forhold til Frankrig og Tyskland."
Den
lille mand fra det lille land er åbenlyst i klemme. Det er ikke nemt at
tjene to herrer lige loyalt, når disse er oppe at toppes. A.P. Møllers
og "Danmarks" interesser kommer i klemme. Derfor skal Foghs 'forsoningsmission'
bedyre uforbeholden støtte til den fransk-tyske forfatningsplan - samt
hurtig eliminering af samtlige danske forbehold, indbefattet en ny euro-om-afstemning.
Men
her kommer Fogh i klemme et helt tredje sted: I forhold til den massive EU-modstand,
som vil blive væsentlig styrket, når det virkelige indhold af forfatningstraktaten:
superstat og supermagt EU, kommer til at stå klart for befolkningen - og
når svenskerne, som alt tyder på, siger Nej til euro'en ved den kommende
folkeafstemning om tre måneder.
Hverken socialdemokratiske og borgerlige
regeringer plejer at tage hensyn til befolkningsflertallet, når det gælder
udenrigspolitikken. Fogh har tilsluttet sig den amerikanske krigsalliance, uden
at det har betydet den store parlamentariske nedtur. Men EU-afstemninger har det
med at vælte regeringer.
Foghs klemme er akut, fordi EU's bevægelse
mod superstat og supermagt for alvor har taget fart. Ikke bare er forfatningsforslaget
klar til behandling og ratificering. Men også den kommende EU-hær
er central. Det er foreslået, at en EU-styrke placeres i Palæstina/Israel.
Og på weekendens topmøde i Thessaloni bliver et af punkterne behandlingen
af et forslag fra EU's 'udenrigsminister' Javier Solana om, at
EU-hæren skal kunne gå i krig mod 'slyngelstater' - for at 'bekæmpe
udbredelsen af masseødelæggelsesvåben'.
Topmødedemonstranterne
vil rette deres protest
mod begge de imperialistiske blokke, deres krige og den imperialistiske globalisering.
Netavisen
19. juni 2003