Leder
Kommunistisk
Politik 13, 2003
Intet af hvad der sker i Mellemøsten (eller
for den sags skyld næsten alle andre steder på kloden) kan forstås
uden at den amerikanske imperialismes rolle i udviklingerne undersøges.
For USA har meget mere end en finger med i spillet, hvor som helst. Hvad enten
påskuddet er 'krig mod terror', 'stop for udbredelsen af masseødelæggelsesvåben',
eller der slet ikke er noget påskud, er den amerikanske administration i
offensiven for at påtvinge verden dets globale herredømme.
Et
par år ind i den nuværende præsidents embedsperiode er ikke
bare Mellemøsten ved at eksplodere . . .
De krige og 'fredsplaner',
som angiveligt ville bringe 'demokrati' og 'social fremgang' til de ulykkelige
folk, der berøres, har kun bragt kaos, desperation og mere krig. Efter
at USA officielt har erklæret Irak-krigen for slut, fortsætter den
væbnede kamp mod besættelsestropperne med stadig større intensitet.
De amerikanske tab er på niveau med tabene under krigen.
I Afghanistan
er billedet det samme: Besættelsestropperne er under stadige angreb.
Der
er stadig ikke fundet masseødelæggelsesvåben i Irak. Den ulovlige
krig begrundedes med en gigantisk løgn. Tilliden til USA og dets officielle
forklaringer (og til dets allierede i krigskoalitionen) er på alle tiders
lavpunkt.
Det britiske
BBC har foretaget en stor international undersøgelse af intet mindre
end den globale holdning til USA og deres præsident.
Et stort flertal
af de 11.000 deltagere er imod den amerikanske præsident og hans politik.
Et
klart flertal er - fortsat - imod den amerikanske krig og besættelse af
Irak.
Et flertal er mod USAs 'krig mod terror' - og imod USA's såkaldte
'forsøg på at skabe fred i Mellemøsten'.
Og i en lang række
lande mener et klart flertal, at USA er farligere for verdensfreden end nogen
af de såkaldte 'slyngelstater'.
Protesterende
studerende
Teheran
Der kan være vanskeligt at vurdere,
hvad der ligger bag de konkrete udviklinger. Iran er eksploderet af demonstrationer
mod det islamiske regime. Studenterdemonstrationerne i Teheran bredte sig ud over
landet. Kvinder, der havde smidt sløret, deltog. Andre befolkningslag tilsluttede
sig protesterne, og præstestyret er rystet i sin grundvold.
Både
USA og Israel har sat regimet i Teheran øverst på listen over de
lande, hvor man vil gennemføre et 'regimeskifte' - altså indsætte
et proamerikansk lydregime - med eller uden brug af militærmagt, og den
amerikanske præsident og hans talsmænd har åbent erklæret
deres støtte til demonstrationsbølgen.
Ligesom i Irak har CIA
pumpet millioner af dollars i korrupte eksilgrupper - først og fremmest
i resterne af det gamle forhadte shah-regime, som blev væltet af en folkelig
revolution, der blev eksproprieret af de fundamentalistiske islamister.
Men
protestbevægelsen i Iran kræver ikke en tilbagevenden til shahstyret
og et amerikansk comeback i landet. Deres egentlige baggrund er, at det undertrykkende
præstestyres antifolkelige og antiarbejderpolitik (der i væsentligt
omfang er koordineret med IMF og Verdensbanken) har spillet fallit og forarmet
store dele af befolkningen.
Den åbenlyse amerikanske og imperialistiske
indblanding gør det lettere for præstestyret at miskredittere protesterne
og slå dem ned.
Om det lykkes de progressive og revolutionære
kræfter i Irak at forsætte den iranske revolution og gøre op
med præstestyret afhænger af, om det lykkes at skabe en bred folkelige
enhedsfront mod regimet og mod imperialismen, på én gang.
I
Palæstina er situationen tilsvarende tilmudret og kompliceret. Det er nu
blevet en erklæret betingelse for en gennemførelse af den elendige
'køreplan', der ikke vil sikre palæstinenserne en levedygtig nation,
at modstandsbevægelsen Hamas nedkæmpes. Det vil i realiteten sige,
at den væbnede og ifølge international lov helt legale modstandskamp
mod en fremmed besættelsesmagt indstilles og knuses. Om dette beskidte spil
lykkes, afhænger af, om det lykkes de revolutionære kræfter
i Palæstina at bevare kampenheden og rette den ikke bare mod Israel, men
også mod USA og al imperialistisk indblanding.
Imperialisterne udnytter
alle modsætninger blandt deres modstandere. Det kaldes del-og-hersk - og
prisen er høj.
Redaktionen den 17. juni 2003
Netavisen 18. juni 2003