Iran, Palæstina, Irak, Afghanistan o.s.v. eksploderer

Leder
Kommunistisk Politik 13, 2003

Intet af hvad der sker i Mellemøsten (eller for den sags skyld næsten alle andre steder på kloden) kan forstås uden at den amerikanske imperialismes rolle i udviklingerne undersøges. For USA har meget mere end en finger med i spillet, hvor som helst. Hvad enten påskuddet er 'krig mod terror', 'stop for udbredelsen af masseødelæggelsesvåben', eller der slet ikke er noget påskud, er den amerikanske administration i offensiven for at påtvinge verden dets globale herredømme.

Et par år ind i den nuværende præsidents embedsperiode er ikke bare Mellemøsten ved at eksplodere . . .
De krige og 'fredsplaner', som angiveligt ville bringe 'demokrati' og 'social fremgang' til de ulykkelige folk, der berøres, har kun bragt kaos, desperation og mere krig. Efter at USA officielt har erklæret Irak-krigen for slut, fortsætter den væbnede kamp mod besættelsestropperne med stadig større intensitet. De amerikanske tab er på niveau med tabene under krigen.
I Afghanistan er billedet det samme: Besættelsestropperne er under stadige angreb.

Der er stadig ikke fundet masseødelæggelsesvåben i Irak. Den ulovlige krig begrundedes med en gigantisk løgn. Tilliden til USA og dets officielle forklaringer (og til dets allierede i krigskoalitionen) er på alle tiders lavpunkt.
Det britiske BBC har foretaget en stor international undersøgelse af intet mindre end den globale holdning til USA og deres præsident.
Et stort flertal af de 11.000 deltagere er imod den amerikanske præsident og hans politik.
Et klart flertal er - fortsat - imod den amerikanske krig og besættelse af Irak.
Et flertal er mod USAs 'krig mod terror' - og imod USA's såkaldte 'forsøg på at skabe fred i Mellemøsten'.
Og i en lang række lande mener et klart flertal, at USA er farligere for verdensfreden end nogen af de såkaldte 'slyngelstater'.

Protesterende studerende
Teheran

Der kan være vanskeligt at vurdere, hvad der ligger bag de konkrete udviklinger. Iran er eksploderet af demonstrationer mod det islamiske regime. Studenterdemonstrationerne i Teheran bredte sig ud over landet. Kvinder, der havde smidt sløret, deltog. Andre befolkningslag tilsluttede sig protesterne, og præstestyret er rystet i sin grundvold.

Både USA og Israel har sat regimet i Teheran øverst på listen over de lande, hvor man vil gennemføre et 'regimeskifte' - altså indsætte et proamerikansk lydregime - med eller uden brug af militærmagt, og den amerikanske præsident og hans talsmænd har åbent erklæret deres støtte til demonstrationsbølgen.
Ligesom i Irak har CIA pumpet millioner af dollars i korrupte eksilgrupper - først og fremmest i resterne af det gamle forhadte shah-regime, som blev væltet af en folkelig revolution, der blev eksproprieret af de fundamentalistiske islamister.

Men protestbevægelsen i Iran kræver ikke en tilbagevenden til shahstyret og et amerikansk comeback i landet. Deres egentlige baggrund er, at det undertrykkende præstestyres antifolkelige og antiarbejderpolitik (der i væsentligt omfang er koordineret med IMF og Verdensbanken) har spillet fallit og forarmet store dele af befolkningen.
Den åbenlyse amerikanske og imperialistiske indblanding gør det lettere for præstestyret at miskredittere protesterne og slå dem ned.
Om det lykkes de progressive og revolutionære kræfter i Irak at forsætte den iranske revolution og gøre op med præstestyret afhænger af, om det lykkes at skabe en bred folkelige enhedsfront mod regimet og mod imperialismen, på én gang.

I Palæstina er situationen tilsvarende tilmudret og kompliceret. Det er nu blevet en erklæret betingelse for en gennemførelse af den elendige 'køreplan', der ikke vil sikre palæstinenserne en levedygtig nation, at modstandsbevægelsen Hamas nedkæmpes. Det vil i realiteten sige, at den væbnede og ifølge international lov helt legale modstandskamp mod en fremmed besættelsesmagt indstilles og knuses. Om dette beskidte spil lykkes, afhænger af, om det lykkes de revolutionære kræfter i Palæstina at bevare kampenheden og rette den ikke bare mod Israel, men også mod USA og al imperialistisk indblanding.

Imperialisterne udnytter alle modsætninger blandt deres modstandere. Det kaldes del-og-hersk - og prisen er høj.

Redaktionen den 17. juni 2003

Netavisen 18. juni 2003