Leder
Kommunistisk Politik 12, 2003
Der
er ingen formildende omstændigheder ved Anders Fogh. Han og regeringen besidder
ikke engang evnen til at lære af sine egne fejl. Hvad er læren af
den skandaløse privatisering af DSB til Arriva i Østjylland? Flere
privatiseringer af jernbanerne. Ikke mindst har regeringen kig på den nye
og særdeles givtige Øresunds-forbindelse.
Hvad er læren
af Irak-krigen for regeringen? Flere krige! Det borgerlige Danmarks øverstkommanderende
er parat, når USA kalder til nye militæreventyr. Med vaneforbryderens
søvngængeragtige sikkerhed i benægtelse af fakta gentog Fogh
i sit indlæg ved folketingets afslutningsdebat op til sommerferien alle
de løgne og forkerte påstande, som den ulovlige krig og besættelse
af Irak bygger på.
Den eneste ledetråd, regeringen har, er den stærkes ret. Der er ideologisk og politisk set ingen forskel på Fogh-kliken og de amerikanske neo-cons, de såkaldte nykonservative, som med magt er i færd med at omforme verden i USA's billede, og gøre USA til en pansret militærstat. De amerikanske neo-cons er fascister af amerikansk og zionistisk støbning.
Fogh og hans regering er en aktiv
deltager i disse amerikanske høges Project for The New American Century.
Som de danske kollaboratørpolitikere under besættelsen arbejdede
for en plads som juniorpartner i den europæiske nyordning, arbejder Fogh
og Co. som junior i det globale amerikanske felttog, som har betydet krig mod
Afghanistan, Palæstina og senest Irak - og sikkerhed for nye krige talrige
andre steder. De danske besættelsestropper i Afghanistan og Irak er pantet
på denne politik - og banebrydere for en særstilling for de danske
monopoler med A.P. Møller i spidsen, når profitterne fra de nykolonialistiske
krige, som lugter af olie, skal gøres op.
Denne 'særlige begunstigelse'
er et afgørende motiv for Fogh-regeringens såkaldt aktivistiske udenrigspolitik.
I
Folketinget erklærede general Fogh:
- Etableringen af demokrati i
Irak og udbredelsen af demokrati i Mellemøsten vil være af vital
betydning for hele regionen. Det vil være en væsentlig målsætning
for regeringens aktive udenrigspolitik i de kommende år. Regeringen ser
positive muligheder i at få indledt en ny proces i Mellemøsten, som
kan fremme frihed, fred, stabilitet og økonomisk fremgang for almindelige
mennesker i regionen.
Befriet for fraser betyder det, at regeringen
satser på med danske soldaters liv som indsats at sikre endnu større
profitter fra denne olierige region. Det er en klarmelding til krigskoalitionens
seniorpartner om, at Fogh vil gøre det igen, hvad enten næste mål
hedder Iran, Syrien, Nordkorea eller noget helt fjerde. I den globale krig mod
de fattige lande og verdens fattige tøver general Fogh ikke: Felttoget
fortsætter! Hans udenrigsminister var påfølgende med til at
træffe en beslutning i NATOs råd af udenrigsministre om at udvide
denne aggressive militæralliances operationsfelt til hvor som helst i verden.
I forhold til Den Europæiske Union fungerer den danske regering som
et af redskaberne for USA's politik dér.
Den afgørende krig,
Fogh står i spidsen for, foregår imidlertid på hjemmebanen:
Det er Overdanmarks krig mod Underdanmark, klassekrigen mod det store flertal
af danskere.
Under slagord som 'Sæt menneskene fri' og lignende
er general Fogh og hans tropper i færd med at føre monopolernes krav
til menneskerne ud i livet: de skal lokkes, trues og disciplineres til at fungere
livet igennem som lydige profitskabere for dem, som livslange arbejdsslaver, som
tror på, at hvad der er godt for A.P. Møller er godt for samfundet
og i sidste ende vejen til selv at skrabe til sig. Monopolerne har brug for en
fleksibel arbejdskraft, der bestandig erhverver sig nye kvalifikationer, til hvis
de nu får brug for dem. Ellers er det også lige meget.
Arbejdsløsheden
er intet problem for Fogh-regeringen. Det er kun de arbejdsløse. Ligesom
bistandsmodtagerne, nydanskerne og pensionisterne. Og arbejderne, hvis de gør
andet end at arbejde.
Med store reformer af folkeskolen, gymnasieuddannelserne
og universiteterne er vejen banet for en endnu mere lydig og veldisciplineret
generation af arbejdskraft formet efter monopolernes behov. Og med vedtagelsen
af brugen af civile agenter mod alle andre end bare rockere, undergravelsen af
retssikkerheden og gennemførelsen af terrorlovgivningen er Fogh-regeringen
godt på vej mod den militariserede politistat efter amerikansk forbillede.
Der
er ingen formildende omstændigheder.
Se også
Borgerskabet
i amokløb
En slags status over borgerskabets klassekrig ved folketingsårets
slutning
Redaktionen den 2. juni 2003
Netavisen
5. juni 2003