Frygtens regime

Strøtanker
Kommunistisk Politik 11, 2003

Kan frygten tyrannisere en hel befolkning?
Der findes ganske givet en hel del gruppepsykologiske teorier og forklaringer, der fortæller at netop frygten kan få en gruppe til godtage forklaringer, som ellers er i modstrid med al sund fornuft.
I Israel er det forklaringen på, at indbyggerne stemmer en mand som Sharon til magten vel vidende at han ikke vil tøve med at bruge alle magtmidler imod palæstinenserne. Endskønt ethvert institutionsbarn i Danmark ved, at konflikter ikke løses med vold og trusler, men gennem dialog.

De dybt reaktionære pro-israelske neocons, der styrer USA er nået til et krisepunkt i Irak-krigen. Endskønt deres nikkedukke Bush har erklæret krigshandlingerne afsluttet, står de nu i Irak overfor militære udfordringer, såvelsom politiske, økonomiske, samfunds-strukturelle og ideologiske udfordringer, de ikke er i stand til at løse.

Først blev sundhedsvæsnet, uddannelserne, produktionen og økonomien samt befolkningens generelle sundhedstilstand væsentligt forringet gennem sanktioner og bombninger. Så blev militæret, infrastrukturen, administrationsbygninger, hospitaler og uddannelsesinstitutioner og meget andet knust og ødelagt gennem krig og bombninger. Derefter blev elektricitets- og vandforsyning, fødevarelagre, uerstattelig kulturarv, undervisningsmidler, hospitals- og computerudstyr mm. ødelagt under plyndringer.
Trods alt dette fortsætter den irakiske befolkning med at forlange irakiske ledere og ikke nikkedukker indsat af kolonimagten og med at demonstrere imod besættelsen.

Kriseplanen, der er sat i værk indebærer at de midlertidige statholdere udskiftes med andre, der efter sigende er mere bløde, samtidig gøres der store anstrengelser for at få andre lande til at stationere besættelsestropper i Irak med udsagn om humanitære opgaver og genopbygningsretorik. Helt uden hensyntagen til at Irak har al den fornødne intellektuelle ekspertise til selv at kunne klare opgaverne udliciteres genopbygningen til vennerne i de fortrinsvis amerikanske firmaer, der har de rette forbindelser. Betalingen forventes at komme i form af irakernes olie. Imens uro'en og plyndringerne fortsætter ufortrødent får Richard Perle's gode venner, såsom Kharadzi og Chalabi, tid til at opbygge deres støttegrupper. En sund fornuft-løsning havde vel været at bruge de dollars, den flygtende Hussein-klike har efterladt til at betale Iraks egne eksperter med og så se at få udskrevet valg til en midlertidig irakisk regering.

Desværre for finansfyrsterne bag det hele viser det sig at dollaren fortsætter det frie fald og aktiekurserne ikke stiger men vakler videre i et lavt leje. Ovenikøbet fortsætter de kritiske røster i USA's fredsbevægelser med at råbe op om de ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben.

Meget belejliget træder så Al Qaeda ind på scenen med en par attentater i Saudi Arabien og Marokko. Halmstrået gribes straks: Nu blæses der til storalarm mod nye terrorangreb. New York Times, Financial Times, Fox News et af neocons'ernes foretrukne organer, udskriger tirsdag den 20. maj for fjerde gang efter den 11. september FBI's 'orange' alarm (de andre var den 11.9.02, 7.2.03 og 17.3.03). Nu er der høj risiko for terrorangreb over hele nationen og igen forhøjet sikkerhedsberedskab ved lufthavne og regeringsbygninger.
Frygten griber om sig, indkøbene af sikkerhedsværn i virksomheder, der også ejes af neocons, såsom Perle's firma Trireme, stiger til uanede højder og Bush's popularitet stiger mærkbart, mens rygterne iscenesat af Karl Rove, som har iscenesat Bush siden han første gang valgtes til guvernør, breder sig over hele USA's medieverden, og Irak-misinformationerne spredes fra efterretningstjenestens særlige grupper såsom Special Plans Operation med Shulsky som formand og andre neocons'er som Barry Rubin og Steve Cambone.

Netavisen 26. maj 2003