Kommentar
Kommunistisk Politik 8, 2003
Den
tidligere CIA-direktør James
Woolsey fortalte ifølge CNN i sidste uge en gruppe universitetsstuderende,
at USA har indledt den 4. verdenskrig. Det 20 århundrede rummede de tre
første: nemlig 1. verdenskrig (1914-18), 2. verdenskrig (1939-45) og 'Den
kolde krig' (som Woolsey regner som den 3. verdenskrig) fra 1945 til 1990.
Den
nuværende verdenskrig indledtes med angrebet på Afghanistan under
påskud af 'krig mod terror', og Woolsey konstaterede, at USA planlægger
en langvarig krig:
"Jeg tror, at denne fjerde verdenskrig vil vare
betydeligt længere end den første og anden verdenskrig gjorde. Forhåbentlig
ikke så længe som Den kolde krigs mere end fire årtier".
Dermed
leverede Woolsey endnu en bekræftelse på at den amerikansk-israelske
'krig mod terror', som har fået sin militærdoktrin i Bush-doktrinen
fra sidste år (den, der 'giver USA lov ' til at angribe hvem som helst hvor
som helst uden at der foreligger en trussel mod USA - og som forbeholder sig ret
til at anvende atomvåben), er en konkret plan for amerikansk verdensherredømme.
De
første elementer i den blev udarbejdet allerede under den første
Bush i forbindelse med 'murens fald' og etableringen af, hvad der dengang kaldtes
'Den ny verdensorden' under amerikansk førerskab. Den første Golf-krig
var i realiteten et produkt heraf. Mange af mændene fra dengang indtager
nu nøgleposter i den nuværende Bush-administration, og de arbejdede
i Clinton-perioden videre med at udforme deres projekt, som i 98 blev lanceret
som 'Project for the New American Century' (PNAC), af folk som Paul Wolfowitz,
Donald Rumsfeld, Richard Cheney , Richard Perle og guvernør Jeb Bush sammen
med en række andre politikere, reaktionære militærfolk, intellektuelle,
journalister og meningsdannere, mange af dem med nær tilknytning til Israel
og den israelske højrefløj.
I en bog med titlen 'Present
Dangers: Crisis and Opportunity in America's Foreign and Defense Policy',
en antologi af høge-essays, udgivet af PNAC-stifterne William Kristol og
Robert Kagan fra 2000, oprulles hele den drejebog, som Bush-administrationen føler,
og som fik sit udslag i hans militærdoktrin - og i krigen mod Irak.
Det
indledende kapitel af Kristol og Kagan hedder simpelthen 'Regime Change'
og peger specielt på at USA skal skabe nye regimer i Irak, Iran, Nordkorea
og Kina. For at sikre amerikansk dominans i det 21. århundrede må
USA 'intervenere i udlandet, selv hvis vi ikke kan bevise, at USA's vitale
interesser i snæver forstand står på spil.'
Altså:
Krig uanset hvad - og under et hvilket som helst opdigtet påskud. Vanskelighederne
ved at finde et sådant for aggressionen mod Irak understreger, at angrebet
var forudplanlagt som led i en strategisk plan for amerikansk verdensherredømme
(og en konkret plan for olierøveri) og ikke en reaktion på en reel
trussel.
En vis Elliott Abrams advokerer i sit kapitel kraftigt for at
en forebyggende krig mod Saddam Hussein. Han er nu seniordirektør i det
Nationale Sikkerhedsråd for demokrati, menneskerettigheder og internationale
operationer. Han skriver også: "Styrkelse af vor store allierede
i regionen, Israel, bør være grundlaget for amerikansk mellemøsten
politik, og vi bør ikke tillade etableringen af en palæstinensisk
stat, der ikke eksplicit hævder amerikansk politik i regionen".
Det
er alt sammen i dag officiel amerikansk politik - og er i færd med at blive
udført. For den danske antikrigsbevægelse er det af grundlæggende
betydning, at den forstår, hvad den egentlig er oppe imod - og ikke mindst
forstår den amerikansk-israelske alliances grundlæggende betydning
for hele situationen i Mellemøsten.
Ex-CIA Woolsey udlægger
teksten således for sine studenter: Den ny verdenskrig retter sig for øjeblikket
mod tre fjender - Irans religiøse herskere, 'fascisterne' i Irak og Syrien
og islamiske ekstremister som Al Qaeda.
"Når vi bevæger
os hen mod et nyt Mellemøsten i de næste år, og de kommende
årtier, tror jeg … vil vi gøre en masse folk meget nervøse,"
sagde han.
Med særlig adresse til den ægyptiske præsident
Hosni Mubarak og den saudiske kongefamilie sagde han: "Vi vil se jer nervøse.
Vi vil have at I skal forstå, at dette land og dets allierede nu, for fjerde
gang på hundrede år, er på march og at vi står side om
side med dem, som I - Mubarak'erne, den saudiske kongefamilie - frygter mest.
Vi står sammen med jeres eget folk.'
Afghanistan og Irak er blot
begyndelsen. Mellemøstens fuldstændige omformning efter amerikansk-israelsk
design blot det næste større træk. Her er man parat til også
at ofre gamle, trofaste allierede, som er blevet miskrediterede - for at bringe
nye lakajer på banen i et helt nyt atlas over regionen. Og samtidig, som
parallelle eller efterfølgende skridt, er Nordkorea, Kina - hele Asien
- og for den sags skyld Latinamerika og alle andre kontinenter med på det
amerikanske skakbræt i den fjerde verdenskrig for at virkeliggøre
det 21. århundrede som et amerikansk projekt.
Hitlers drøm iklædt
stars&stripes.
Se også:
Bush-doktrinen:
Manifest for et verdensdiktatur
Stop Terrorkrigen
Is
this the “Roadmap” that Bush and Blair keep talking about?
Center
for Research on Globalisation
Netavisen 10. april
2003