Leder
Kommunistisk Politik 7, 2003
Det
var et drama, da Danmark af Fogh-regeringen blev kuppet ind i en ulovlig krig,
i strid med folkeretten og FNs charter. Krigen blev trukket ned over hovedet i
løbet af nogle få dage - og reaktionerne blev massive. Krigsmodstanden
markerede sig umiddelbart med tre dages omfattende fredelige protester, med demonstrationer,
undervisningsboykot, arbejdspladsmøder, trafikblokader og civil ulydighed.
I store som små byer - i alt 37 - blev der demonstreret samme dag som krigen
brød ud i den største landsdækkende og koordinerede protestaktion
nogensinde, organiseret af det landsdækkende antikrigsinitiativ Ingen krig
mod Irak.
Krigen i sig selv og den danske krigsdeltagelse baserer sig på
bedrag og manipulation, på et helt sæt af løgne. De fleste
af dem fabrikeret i Washington eller London, og bevidstløst gentaget af
Fogh-regeringen og dens snævre parlamentariske flertal. Selv begrundelserne
for dansk krigsdeltagelse er identiske med Bush's.
Alt i den amerikanske
kolonikrig anno 2003 bygger på løgn. Fra påskuddene for krigen
til propagandaen om dens udvikling. Den danske 'journalist' Ulla Therkelsen påstår
for åben skærm, at denne krig bliver der ikke løjet, fordi
der var TV med overalt i den fremrykkende besættelseshær. Det er i
sig selv en kæmpeløgn: Både hvad der bliver sagt i medierne,
hvad de omhyggeligt redigerede TV-billeder viser, og hvad de IKKE viser, er amerikansk
krigspropagandaen. De formidler løgne og myter - som myten om den amerikanske
hærs uovervindelighed, den nemme krig, de teknologiske våbens formidable
præcision, skånsomhed over for civile, den humane behandling af fanger,
og ikke mindst: dens modtagelse som befrielseshær.
Det modsatte er tilfældet.
Irak kæmper - og hele verden er klar over det nu. Irakerne har samlet sig
i modstand mod aggressorerne til forsvar for den nationale selvstændighed
og nationens rigdomme, både tilhængere og modstandere af Saddam Hussein.
Aggressionshæren
ledsages af irakiske lejesoldater, rekrutteret fra eksiloppositionen, med officerer
som den udsmuglede krigsforbrydergeneral fra Sorø. Men den amerikanske
forsøg på at organisere en opstand indefra i regimet i krigens første
dage mislykkedes ynkeligt. Verdenshistoriens mest avancerede mordforsøg
- på Saddam Hussein - i krigens første angreb slog fejl, og den amerikanske
plan om at få regimet til at vælte indefra lå i ruiner.
Invasionsstyrkerne
har mødt langt større modstand end ventet - både fra den irakiske
hær og civilbefolkningen. Irak er gået over til en klassisk kombination
af forsvar af centrale positioner (især storbyerne) med hærstyrker,
kombineret med guerillakrig i ryggen på aggressorerne.
Først
nu er danskerne ved at forstå, at det er en sådan krig, vi er blevet
trukket ind i. At det irakiske folk hverken ønsker at se Bush, Blair eller
Fogh i Irak. Og først nu fortælles, at ytringsfrihed og andre demokratiske
rettigheder indskrænkes, fordi Danmark er med i en ulovlig kolonikrig. Fra
dag 1 blev medierne ensrettet til amerikansk krigspropaganda. Særlige straffelovsbestemmelser
er sat i kraft for både militæret og det civile samfund. Politi og
domstole har lagt en meget hård linje over for krigsmodstanden, hvad de
strenge varetægtsfængslinger af de to ministermalere vidner om.
Krigspartierne,
den krigsførende stat og de krigsførende medier ved, at den største
trussel mod deres katastrofale og forbryderiske politik kommer fra den enorme
og aktive fredsbevægelse. Som et af dens talerør, Berlingske Tidende
skriver om Ingen krig mod Irak:
'Den fem mand store koordinationsgruppe,
der har fået tusindvis af danskere til at gå med i fredsoptog i den
seneste tid, udgør i det hele taget en stor sejr for den yderste venstrefløj'.
(23.03)
Avisen peger i den forbindelse på Arbejderpartiet Kommunisterne,
Enhedslisten og Internationale Socialister, men også på 'mere moderate
kræfter' som SF og den gamle fredsbevægelse. Det er et signal om,
at der nu vil blive sat hårdt ind på at splitte fredsbevægelsen
og kriminalisere dens mest aktive og militante del. I den kommende tid vil der
komme talrige forsøg i den retning - også i selve bevægelsen.
Hetz mod kommunister og 'den ekstreme venstrefløj' vil blive kørt
frem.
Det er derfor afgørende at fastholde enheden, fastholde den grundlæggende
modstand mod krigen og dansk krigsdeltagelse, på basis af respekt for mangfoldigheden
i politiske og organisatoriske udtryk og aktionsformer.
Redaktionen den 24. marts 2003