Kommentar
Kommunistisk Politik 6,
2003
Dansk venstrefløj er verdens værste: Den svenske aktivist
Tord Björk fra Demokratinätet har i et indlæg på Modkraft
på basis af sine oplevelser fra Det Sociale Topmøde i 1995 til EU-topmødet
i december sidste år følgende at sige om de danske NGOer og 'folkebevægelser'.
"Højdepunktet for NGOers og folkebevægelsers legitimering
af global indforståethed med nyliberalismen var det sociale topmøde
i København i 1995. De danske NGOer stod for at overlade de politiske synspunkter
til regeringerne, for siden at samarbejde om at gennemføre regeringspolitikken."
Under kampen mod WTO "viste danske 'folkelige'organisationer sig igen at være blandt de mest splittende i hele verden. Samtidig med at man underskrev et fællesdokument med andre folkebevægelser i hele Norden, som knyttede sig an til det globale opråb mod udvidelse af WTO underskrev man en anden dansk udtalelse, hvor man ønskede det modsatte: at være med blandt dem, som skulle få indflydelse på en reform af WTO."
Det
er ikke blevet væsentlig bedre siden, mener Björk. Under EU-topmødet
spillede de dominerende organisationer bag Stop Volden sammen med politi og medier
mod bevægelsen:
"I Sverige fik samarbejdet mellem de folkelige
bevægelser op til topmødet i Göteborg 0 kroner i støtte
fra den svenske stat. Ikke engang reformsigtende organisationer kunne få
nogen støtte
til sidst fik NGO-Forum og Friit Forum hver 300.000.
I Danmark fik samarbejdet mellem de folkelige bevægelser 15 millioner. I
Göteborg kom ca. 25.000 deltagere på forskellige modkonferencer og
Fritt Forum, i København 1.000."
Det er svært at være uenig med den vrede svensker. Havde han sagt at den danske venstrefløj og de en stor del af de 'folkelige bevægelser' - og partierne bag dem - var opkøbt til at støtte den officielle politik imod de virkelige strømninger og bevægelser i folkedybet, havde han også haft ret.
Og havde han sagt, at der har udviklet sig en helt korps af karrieresøgende
parti- og NGO-funktionærer ligesom der længe har været et lag
af faglige funktionærer, der har haft støtte til LO-toppens politik
som levebrød, ville vi heller ikke protestere.
Reformer af hvad der
ikke kan reformeres, sabotage af udviklingen af reelle folkelige bevægelser
og dobbeltspil både på internationalt plan og i forhold til offentligheden:
det er kendetegnende for de 'folkelige bevægelsers' omrejsende karrierediplomater.
Det er resultatet af partistøtteordninger, høje fagforeningsgager
fra toppen til de lavere lag og relativ rundhåndet støtte til NGO-projekter
og EU-modstand. Fogh ved ikke hvad han kommer til at savne, når han undergraver
disse ordninger.
Det er svært at hænge nogen specielt ud. Venstresocialdemokrater,
folkesocialister, enhedslistefolk og revisionisterne fra de forskellige kommunistiske
småsekter er alle fedtet ind i menageriet.
Tord Björk rammer ikke
galt, når han peger på en økonomisk sammenhæng mellem
de såkaldte folkebevægelsers politik og manglende folkelige mobilisering
og reelle folkelige forankring.
Den største folkelige bevægelse
i Danmark i de seneste tre årtier - siden opstarten af den store bevægelse
mod EU - nemlig den ny fredsbevægelse, der opstod efter 11. september 2001
og Afghanistankrigen og har udviklet sig til en væsentlig folkelig kraft
i forbindelse med den planlagte aggression mod Irak har ikke fået det fjerneste
fra statskassen - og så godt som ingen støtte fra NGOer, fagbureaukrater
eller partikasser. Men de giver ikke op: Sidste weekend trådte den samarbejde
koalition af professionelle, som nogle gange hedder Stop Unionen, nogle gange
Stop Volden og andre gange noget andet, sammen og dannede Danmarks Fredsråd.
Dette ærværdige foretagende kunne ikke tage stilling til, om det var
imod Irak-krigen. Det arbejder nemlig på lang sigt
Et "Fredsråd",
der ikke er imod krig!
Den danske venstrefløj har et problem: Den
har ikke noget bud på et andet samfund end en reformeret udgave af det nuværende
- og den har ikke noget program for at få magten og sætte kapitalen
på porten.
Der er i det parlamentariske billede et stort og to mindre
socialdemokratier - og udenfor forsøger DKP/ML og KPiD m.fl. at genskabe
det DKP, der gik i opløsning med Gorbatjovs opdukken og Sovjetunionens
opløsning.
'Verdens værste venstrefløj' er i konstant krise.
Men den opgiver ikke ævred frivilligt
Se
også
Frå
nederlag vid toppmötet 1995 till seger 2002? Af Tord Bjørk.
Demokratinätet. Modkraft 03.03.07
Holger K.s illusioner KP6, 2003
Løft sløret! Se virkeligheden! Af Klaus Riis 4.03.03
USA ud af Afghanistan Af Bue Nielsen Modkraft 4.03.03
Danmark efter topmødet Af Klaus Riis, Kommunistisk Politik 25, 2002
Netavisen 14. marts 2003