Kommentar
Kommunistisk Politik 1, 2003
Aldrig har jeg oplevet et år med så mange og forskelligartede protester mod den udvikling, der er i gang i verden. Det har også afspejlet sig i Danmark, men indtil videre uden større resultater.
En hvirvelvind af en nyliberal regering kastede sig over råd og nævn med skældsordet 'smagsdommere', deraf fulgte en mængde protester. Samtidig gennemførtes Socialdemokratiets terrorpakke med grundlaget for den fascistiske stat uden den store mediebevågenhed, heller ikke over for de protester, især de unge rejste. Også forringelserne for den store del at befolkningen, der er arbejdsløse, syge, under uddannelse, flygtninge, gamle eller børn, er blevet gennemført, uden at det er resulteret i andre samlende resultater end demonstrationen den 20. marts. Angrebene på arbejdsforholdene, arbejdsmiljøet og i særdeleshed de faglige rettigheder har også fået en del ord og manifestationer med på vejen, men der har ikke været en samlende kraft i fagbevægelsen, der har rejst modstanden på arbejdspladserne - og det på trods af, at der har været et rekordstort antal arbejdsnedlæggelser i året 2002.
Angrebene fra regeringen, monopolkapitalen og EU og også reaktionerne herpå har der såmænd været nok af, men fagbevægelsen undgik, at de store forandringer i foråret resulterede i større bevægelser på arbejdspladserne. De unges råstof-initiativ er indtil videre igen inaktivt, og en Stop volden bevægelse undgik, at Danmarks formandskab og EU-topmødet i december resulterede i en bred samling af nogen slags, hverken mod krigen, mod den imperialistiske verdensorden eller mod Danmarks EU-medlemskab.
Som det ser ud nu, er den største bevægelse, der er under udvikling, anti-krigsbevægelsen. Og det desværre med god grund. Stop Terrorkrigen afholdt en fredskonference i foråret med deltagelse af store internationale navne og en bred deltagelse. Derefter demonstrationen den 20. april med en meget bred deltagelse - bl.a. også af palæstinensere - og en konference for den danske fredsbevægelse i august. Fra Stop Terrorkrigen kom også initiativet til samlingen omkring Ingen krig mod Irak og fredskoncert og demonstration den 26. oktober. I alle disse initiativer har APK været en drivende kraft.
I det kommende år må vi sande, at det bliver nødvendigt at fortsætte anti-krigsarbejdet på fuld kraft. Den 15. februar bliver den første store aktionsdag i Danmark og i Europa, men allerede den 18. januar markeres krigsmodstanden kraftigt i USA, og kommer krigen, så er der også allerede nu taget initiativ til, at store protester kan udfolde sig. Rosa Luxemburg-demoen i Berlin den 12. januar vil også have krigsmodstanden som det vigtigste på programmet. I forbindelse med topmødet i december blev det aftalt at koordinere aktionsdagen den 15. februar over hele Europa, og allerede nu er der gang i arbejdet med at udforme plakater og løbesedler til fordeling i Danmark. Nu er vi kommet dertil, at det er muligt at gøre krigsmodstanden endnu mere omfattende, så den rækker ind på hver en arbejdsplads, hvert undervisningssted og hver skole.
Vi ved også nu, at der bliver store demonstrationer mod det næste EU-topmøde i Thessaloniki: "Vi opfordrer til koordination af alle de kræfter, der ser EU-topmødet i juni og demonstrationen mod det som starten på en generel kamp mod imperialisme, krig, kapitalisme og på en fælles front af folkene i regionen mod imperialisme og krig," lyder det fra forberedelseskomiteen.
Det er kun begyndelsen,
men for Arbejderpartiet Kommunisterne betyder det, at vi skal blive endnu dygtigere
til at deltage i opbygningen af den fælles front her mod udhuling af arbejderklassens
rettigheder og mod krig og imperialisme.
Alle, der vil være med i den
proces, bør også allerede nu sætte kryds i kalenderen i uge
28. Dér holder vi årets sommerlejr, og dér bør alle
være med i diskussionerne om vores fælles indsats. Jo flere, der deltager,
jo bedre bliver indsatsen.
GBe
Netavisen
30. december 2002