Af Lasse Nørbo
Tale ved Rød 1. maj i Munkemose, Odense
Hej
kammerater!
Jeg hedder Lasse Nørbo, jeg er 18 år og er medlem
af Dansk Kommunistisk Ungdomsforbund. Jeg går i 2.g på katedralskolen,
som sproglig student.
I de næste 5 til 7 minutter vil jeg gerne fortælle
jer lidt om imperialismen som kapitalismens højeste og sidste stadie.
Mange steder i verden er der i disse øjeblikke krige, lige fra væbnede
gadekampe til bombninger af større områder. Jeg kan næve Palæstina,
hvor Israel og USA til stadighed slagter det palæstinensiske folk, og nægter
dem Medicin, et sted at bo og frem for alt deres frihed.
I Afghanistan er der
stadig krig, trods USA´s løfter om en ny og bedre verden for det
hårdt prøvede folk i Afghanistan, der stadig lever en kummerlig tilværelse,
hvor mad på bordet og tag over hovedet ikke er nogen selvfølgelighed.
I
Irak er der stadig kampe mellem det Irakere og den nye besættelsesmagt,
hvis eneste formål er at stjæle og kontrollere de guldgrupper der
er placeret i Irak, så som olie osv.
I mange lande i Sydamerika hærger
der total kaos. Inflationen i blandt andet Argentina er kæmpe stor, og rammer
alle de almindelige borgere.
I Venezuela er folket i oprør over at
de ikke kan få deres demokratisk valgte præsident, Chavez, fordi han
ikke vil samarbejde med USA, men derimod kæmper for sit folks frihed, og
for at de svageste i samfundet kan få en ordentlig levestandard. Dette har
resulterede i en blodig jagt på Chavez anført af USA, som allerede
nu har lavet talrige attentatforsøg mod Chavez.
I Tjetjenien bliver
indbyggerne slagtet, skudt, gasset og det der er værre af Rusland, alt imens
resten af verdenen ser til uden at røre en finger.
Det er vigtigt
at forstå, at alle disse krige er ikke tilfældigt
Det er ikke
tilfældigt, at alverdens brændpunkter ligger på verdens største
oliereserver, eller ligger godt geografisk, hvis ens intentioner er at have et
verdensherredømme. Alle disse kriger er et produkt af kapitalismen, alle
disse krige er imperialistiske.
I et kapitalistisk samfund er det livsnødvendigt
for monopolerne, at udvide deres markeder og blive større, stærkere
og rigere. Det er det der sker i verden i øjeblikket. A.P. Møller
koncernen samt mange andre multinationale selskaber og oliefirmaer, har tjent
styrtende med penge, og vil blive ved med det, på disse krige. I Afghanistan
er der nu ført et kæmpe rør, som vil lede den kaukasiske olie
let og behændigt hen i hænderne på monopolerne. I Irak kan de
multinationale firmaer nu kontrollere olien. Dvs. at de kan sælge og købe
olien til en meget fordelagtig pris for dem selv. Når USA støtter
Israel er det blandt andet for at have en allieret i mellemøsten, som kan
holde styr på de andre lande, som ikke er så amerikaner-venlige. I
Sydamerika er det vigtigt for selskaberne at have et marked, som de kan tjene
penge på!
På trods af alle forfærdeligheder, er jeg trods
alt fortrøstningsfuld, på grund af den globale modstand der har rejst
sig imod imperialismen, USA og Fogh. Modstandsbevægelsen kæmper for
en ny og bedre verden, en verden uden krige, uden udbyttelse, men en verden med
solidaritet, venskab og kærlighed. Det er det jeg ser folk kæmper
for, når de demonstrerer. Og det er på sin vis betryggende!
Modstanden
har dog også kostet nogle ofre. Vores to unge kammerater, der i bevægelsens
ånd, gav Anders Fogh og Per Stig Møller blod på hænderne,
Hvilket de i særdeleshed havde i forvejen, har måttet betale en meget
dyr og dybt urimelig pris. Deres hamrende symbolske og ikke voldelige aktion har
indtil videre kostet fredskæmperne over en måned i varetægtsfængsling,
en straf der for et par dage siden blev forlænget med 28 dage, hvilket ligger
op til en straf på mange års fængsling. Det er en sindssyg dom,
det er en politisk dom. Det lægges op til en utrolig hård fængselsstraf
for en ikke-voldelig aktion, der blot fortalte sandheden om magthavernes kransekage-figurer
Det er vanvid!!!
Anklagerne mener det var brud på demokratiet
Men hvad er brud på demokratiet?? At trodse verdensopinionen og kaste bomber
mod uskyldige, eller kæmpe for freden, på en ikke-voldelig måde???
Et rigtigt demokrati havde sat bombekasterne bag tremmer, og løsladt fredsaktivisterne.
Men
kammerater. Der er håb endnu!!! Der er masser af mennesker, der har set
sandheden. Der er masser af mennesker der vil en anden verden. Denne tendens må
vi bruge til at vælte dette rådne og gennemsyrede system. For kun
på den måde, kan vi få en anden verden. En verden alle kan leve
i, en verden for alle.. Kampen forsætter!!!
Fortsat god 1.maj
..
Netavisen
4. maj 2003