Til Frede Klitgård, der er blevet 80 .......
Fra Annisette & Thomas
Som årene går, bliver vi jo altså mere og mere jævnaldrende! Men alder er ingen hindring, når sindet er ungt, frisk, rebelsk, og længslen efter en helt anderledes og bedre fremtid fortsat river i brystet!
Kære Frede, tak fordi du har båret folkelig gavmildhed, solidaritet og lysende moral frelst igennem det ene luskede årti efter det andet, mens gangstere har solet sig som 'samfundsledere' - men kun ved hjælp af et røgslør af løgne, trusler og gyldne løfter, som hver gang blev til elendighed, plyndring og massakre, når røgen dampede af.
Gangsterne kan ikke andet end at ødelægge. Folkene må sige stop nu, skabe virkeligt demokrati og organisere livet på Jorden på en anden og bedre måde (og sætte gangsterne til noget de kan overskue).
Du og dine modige kammerater i kampen mod den nazistiske besættelse af Danmark er nu blevet til millioner, ja milliarder af undertrykte i alle lande, der vil forene sig imod en nazistisk besættelse af hele planeten. Og de længes efter et nyt liv uden frygt, skabt i frihed, i deres eget billede.
Alle gangsternes intrige- og splittelsesmagere og in-beddede PR folk tilsammen kan ikke holde den store, folkelige længsel skjult. Den pibler igennem muren overalt.
Magien er brudt - alle har set det nu: gangsterne er bare nogle sølle gangstere, hverken mere eller mindre; de har stor magt og deres svaghed er endnu større. Deres hi-tech våben kan ikke længere overdøve, at de og hele deres apparat af løbsk grådighed er uønskede; en forhindring for liv og udvikling. Denne underliggende erkendelse er det nye og bemærkelsesværdige i den globale krigsmodstand år 2003.
Gangsterne kan ikke lede nogetsomhelst, ikke engang deres egne svindelfirmaer, som bukker under fordi de selv har fingrene dybt i firmakassen. Intet af hvad de gør er for kunderne eller firmaet. Som 'politiske ledere' gør de intet for nationen; den er kun et middel til at plyndre statskasserne, de sociale kasser og alt hvad de ellers kan slæbe med sig. Se dem humpe stakåndede afsted med en oliespand i hver hånd og en under armen, guld, sølv, kobber i lommerne og Iraks kulturskatte oppe i ærmerne, inde på maven og i buksebenene.
Det vil gå deres stater som det gik deres firmaer som f. eks. Enron. Se bare Bushs USA - eller den anden besættelsesmagt, Sharons Israel, nu: En tyk skal af pral og massedestruktionsvåben ligger ovenpå - og nedenunder lugter der heller ikke så godt: Milliarder af dækningsløse dollars spredt over hele kloden, bundløs gæld i statskassen, eksploderende arbejdsløshed; social nød og elendighed; oprør lurer. Hverken praleriet eller de store våben har rigtigt noget fundament at stå på........ Tænk hvis alle de dollars rundt om i verden pludselig skulle indløses! Hele deres korthus ville gå op i limningen på fem minutter......det er den økonomiske bombe gangsterne, sanseløse af deres grådighed, har rettet mod sig selv, og lunten er tændt........
Vi behøver ikke dem til at leve vores liv. De er simpelthen i vejen. En hel verden går ganske meningsløst rundt i bekymring, angst og bæven, og forhindres eller forsinkes i at skabe det, den skal og må skabe. Fremtiden. Vi har simpelthen ikke tid til det spild længere.
Hvor lang, mørk eller ensom, turen til fremtiden skal være, afhænger af os selv. Vi kan fedte rundt i intellektuel eftersplid om hvorvidt Hussein var diktator eller ej, lulle os ind og håbe vi trods alt er 'tilbage i det normale'. Der vil vi blive sørgeligt skuffet. Hvert et passivt øjeblik vil ramme tilbage i ho'det på os selv, og vil gøre ondt.
Eller vi kan sige stop her og se at komme videre. Organisere det nye. Det giver tilværelsen mening - allerede nu. OK, det kan være Søren Krarup bliver endnu mere sur og kommer efter os. Men 'sejr' er ikke noget vi drømmer om og vinder en dag i det fjerne. Det er noget der sker hver dag, når et menneske beslutter sig til at nu kan det være nok. Så er fjenden faktisk slået. Resten er et spørgsmål om tid og afvikling.
Med veteraner som dig, Frede, kan man kun være optimist!
Tillykke med et stort og stjerneklart liv båret af den store længsel!
I kærlighed og venskab
Annisette & Thomas
Netavisen 26. april 2003