Klik og forstør
Foto: Tommy Peter Nielsen
Bedstemor Ulven i rollen som "mægler" afdækkes mere og mere
Af
Henning Paaske Jensen
medlem af Palæstina
initiativet i Odense og Boykot Israels landskoordinering
Fra
"Fremad" nr. 1, 2003
Fremad er DKUs blad
Det er ikke blot
en ønskedrøm at synet på USA´s rolle som "fredsmægler"
i Mellemøsten og Palæstina meget hurtigt kan blive et fuldstændigt
grotesk syn for de fleste. Ræven der vogter gæs.
USA's kamp for
verdensherredømme: Krigen mod Afghanistan og nu med forberedelse af olie-krigen
mod Irak, og who's next? har alt sammen igangsat en erfaringsproces. Erfaringer
der vil betyde, at stadig flere mennesker rundt omkring i verden vil komme til
at se USA's initiativer med helt andre klare briller. Fremtoningen af det imperialistiske
USA.
Klik
og forstør
Foto: Tommy Peter Nielsen
Israel
bruger fortsat palæstinenesere som levende skjold
Dette
billede dokumenterer en israelsk krigsforbrydelse: Den israelske hærs fortsatte
brug af civile palæstinenesere som levende skjolde i de besatte områder.
Foto
af civil palæstinenser som går foran soldat gennem Nablus´gyder,
modtaget fra den danske Palæstina-fredsvagt i Nablus Tommy Peter Nielsen.
Forståelse for hvorfor, USA "mæglingsforslag"
for fred, "Oslo aftalen" var en blindgyde, som blev ledsaget af nye
bosættelser og kontrol. At den nye "freds reformproces" er et
ynkeligt flob hvor "Kvartetten"- USA, EU, Rusland og FN med deres "krav
om demokratiske reformer" lægger ansvar på de besatte palæstinensere
- væk fra de israelske besættere.
Det naturlige spørgsmål
vil blive stillet stadig mere: Noget stikker bag - og fornemmelsen af at USA's
milliardstøtte og politiske accept af Israels fortsatte terror, besættelse
og udbygning af bosættelser følger en helt anden dagsorden - vil
ikke kunne fjernes.
At opbygningen af et ekspansivt Israel, som den altdominerende
militærmagt og atommagt i området, ikke er nogen tilfældighed
men indgår i en langsigtet strategi.
USA's forbryderiske beslutning
om at gå i krig og tilrane sig Iraks olie, der er de 2.største kendte
reserver efter Saudi Arabien, er med til igen at sætte fokus på USA's
egentlige hoveddagsorden for hele Mellemøsten:
Hvordan fortsat sikre
sig kontrollen over Mellemøstens oliereserver
Denne skjulte dagsorden
har været gennemgående siden 2. verdenskrig, hvor USA trin for trin
overtog indflydelsen i området efter Englænderne.
Den dagsorden
de har forsøgt at styre det palæstinensiske spørgsmål
med frem til i dag gennem deres økonomiske og politiske støtte til
Israel.
Med en reel opbakning og accept af et ekspansivt og apartheid-lignende
Israel, der foretager daglig terror og likvideringer af det palæstinensiske
folk.
Et Israel, der benytter sig af og får lov til at benytte sig af,
de metoder den tyske besættelsesmagt gjorde brug af under 2.verdenskrig.
For
USA og Israel er væbnet oprør mod besættelse terrorisme. Udsagn
de danske modstandsfolk også blev udsat for.
Et folks befrielses kamp
er ikke terror men legitim.
Der gøres samtidig alle mulige forsøg
på at skjule den underliggende dagsorden bag fraser om "mægling"
og "fredsforslag", alt imens bosættelserne udbygges.
Det er
en dagsorden, der tillader at den israelske besættelsesmagt uden konsekvenser
har kunnet trampe på en lang række FN resolutioner og påbud
om at trække sig tilbage igennem årtier.
Ja det er en dagsorden,
der lægger op til muligheden for fordrivelse af palæstinensere fra
de besatte områder.
Det palæstinensiske folk har været
og er oppe imod ikke blot Israel og en enkelt stormagt med USA i spidsen. Men
alle kapitalismens hovedlande, der har set en interesse i en sådan kontrol
og udbygning af Israel som en forpost i området.
Palæstina
og kontrollen med Mellemøsten
Det er ikke muligt at
forstå det palæstinensiske spørgsmål, hvis man ikke ser
det indenfor rammen af stormagternes kontrol med det vitale og olierige Mellemøsten.
Alt for ofte er det palæstinensiske spørgsmål reduceret
til et Israel / Palæstina spørgsmål hvor USA's dominerende
rolle og strategi ikke tages i betragtning. Men hvor USAs rolle reduceres til,
at USA er for meget underlagt en jødisk lobby i USA.
Land efter
land fik tilkæmpet sig selvstændighed efter 2. verdenskrig men ikke
palæstinenserne.
De blev i stedet udsat for fordrivelse ved staten Israels
oprettelse med 700.000 flygtninge -I dag op mod 4 millioner. En FN delingsplan
USA var meget aktiv i udformningen af.
Det er ikke religionen og religionsstridigheder,
som har været en hovedhindring for palæstinensernes nationale rettigheder
Det har derimod været og er fortsat USA og de andre imperialistmagters
målrettede planer for fortsat at sikre deres politiske og militære
brohoved midt i olieregionen.
Lige nu er der stor fare for, at Israel
med Bush's politiske ven og krigsforbryder Sharon i spidsen, under dække
af en USA krig mod Irak, vil kunne forsøge en etnisk udrensning / fordrivelse
af palæstinensere til Jordan. Noget en lang række israelske akademikere
advarer imod.
Derfor er det i den kommende tid ekstra stor behov for fredsvagter
på de besatte områder.
Et atombevæbnet Israel og ekspansivt
Israel er et afgørende led i at kunne kontrollere hele Mellemøstens
olie.
Derfor har palæstinenserne kamp og krav om blot ægte selvstændighed
på de besatte områder været en bombe mod USAs kontrol med området.
Ja også mod alle de reaktionære arabiske regimer som i virkeligheden
frygter inspirationen fra et selvstændigt Palæstina - som ikke er
en vasal stat. Og dermed også stormagternes kontrol i området.
Et
palæstinensisk gennemkontrolleret reservat vil måske være til
at leve med for USA, men ikke for palæstinenserne.
USA's problem med
Arafat, der har været under pres og indgået kompromis efter kompromis,
er at han ikke vil lade sig reducere til en slags afghansk Karzai lakaj med total
udsalg af palæstinensernes legitime nationale rettigheder.
Et reelt
selvstændigt Palæstina uden bosættelser blot på Vestbredden
og Gaza vil krydse USA's magtambitioner i området og derfor blive bekæmpet
af al magt. Derfor har det heller aldrig været indeholdt i "fredsprocessen".
Det der højst kan tåles er en reservats-bestyrer.
Uanset
hvilken terror Israel dagligt kører frem med, har det palæstinensiske
folk vist at et kæmpende undertrykt folk ikke kan slås ned.
Tværtimod
opnår de øget støtte til deres kamp- en solidaritet som udvikler
sig voldsomt alt imens sympatien for Apartheid Israel tilsvarende falder.
Men det er først og fremmest det palæstinensiske folks egen kamp
og oprør, der har bragt det palæstinensiske spørgsmål
og behovet for solidaritet ind i folkenes stuer og hjerter.
En langvarig kamp
kulminerende med den 1. intifada med civil ulydighed og stenkast og frem til nu
med den 2. intifada med væbnet kamp. Et væbnet oprør der har
varet mere end 2 år.
Forståelsen for det palæstinensiske
folks kamp har aldrig været større og udvikler sig
En begyndende
forståelse for at Israel i årevis har misbrugt folkenes afsky for
jødeforfølgelserne og gaskamrene har bragt sympatien med Israel
ned på det laveste punkt nogensinde.
Apartheid Sydafrika malede
selv skriften på væggen med deres handlinger.
Det samme er det
racistiske og USA støttede Israel godt i gang med at gøre med dets
vilde terror.
De er i gang med at beskrive deres eget historiske nederlag.
Netavisen 22. februar 2003