Dette informationsbrev er udgivet af de studerendes Anti-krigs-komite på
Pittsburgh Universitetet i USA.
Prøv, når du har læst det, så at læse det engang
til, hvor du erstatter amerikanske krigspolitikere med danske. Se selv, hvor
slående det er, at danske krigspolitikeres "selvstændige analyser
og vurderinger" er et fuldstændigt ekko af den amerikanske krigspropaganda.
Prøv i de næste uger at lægge mærke til, hvor mange
gange du bliver præsenteret for løgne og krigspropaganda.
Løgn nr. 5:
"Vi er ikke i krig mod det afghanske folk - se bare,
vi sender dem mad"
Virkeligheden er: Afghanistan befinder sig midt i en langvarig tørke,
der bogstaveligt truer millioner af mennesker med sult. Selv før truslen
fra USA's bombardementer udtalte Verdensfødevareprogrammet (WFP), at
omkring 6 millioner mennesker havde umiddelbart behov for fødevarehjælp.
Da truslen fra krigen skabte massive bevægelser af flygtningestrømme,
opjusterede WEP antallet til 7,5 millioner. FN-kontorer holdt et stort antal
mennesker i live, men krigstruslen - sammenholdt med USA's krav til Pakistan
om at lukke dets grænse til Afghanistan - fik WFP til at lukke for leverancerne
af mel til landet. Vi ved ikke, hvor mange mennesker der allerede er døde
på grund af dette.
I mellemtiden har USA smidt 37.000 pakker med fødevarer ned fra fly.
Prøv selv at regne efter. Det rækker til at føde 37.000
mennesker i en dag, til et land hvor 7,5 millioner er ruet af hungersnød.
Oven i dette udtalte talsmanden for den internationale hjælp i Afghanistan
til avisen London Independent, at "spredte nedkastninger af fødevarepakker
er den værst tænkelige måde at fordele fødevarehjælp
på. De skaber flere problemer end de løser". Ikke mindst på
grund af at Afghanistan er det land i verden, der har det højeste antal
ueksploderede landminer liggende. Der er allerede nu 10-15 mineulykker om dagen,
hvor folk er gået ind i de minerede områder for at samle de nødhjælpspakker
op, som USA's fly har nedkastet. Antallet af disse ulykker kan kun vokse.
Løgn nr. 4:
"Olie? Hvem har sagt noget om olie?"
Virkeligheden er: Regionen ved Det Kaspiske Hav indeholder verdens største oliereserver, der vil kunne gøre Centralasien til det næste Mellemøsten. Problemet er at få sendt olien ud gennem olieledninger. Afghanistan ligger strategisk mellem Det Kaspiske Hav og markederne på det indiske subkontinent og i Østasien. Det er hovedterritoriet for, hvor der skal bygges olieledninger, hvilket er grunden til, at olieselskabet Unocal - sammen med USA's regering - hilste Taliban velkommen til regeringsmagten i 1996 som en lovende kilde til stabilitet. Det viste sig ikke at holde stik. Men folk som vores militære øverstbefalende og "olie-mændene" omkring ham har aldrig opgivet de enorme muligheder for profit, som Centralasien frembyder. Og hvis du tror sådanne overvejelser slet ikke falder dem ind i disse krisetider, tager du desværre fejl.
Løgn nr. 3:
"USA prøver at befri det afghanske folk fra
Talibans tyranni"
Virkeligheden er: USA, Rusland og Iran har tilført store midler til en koalition af bevæbnede grupper kaldet Den Nordlige Alliance. Soldaterne fra Den Nordlige Alliance kommer først og fremmest fra de etniske mindretalsgrupper, der er blevet forfulgt af Taliban. Men deres historie er også blodig. Grupper som den afghanske kvindeorganisation RAWA, der har kæmpet mod fundamentalisme og for demokrati i årevis, har offentligt udtalt, at de fundamentalistiske gangstere fra Den Nordlige Alliance ikke er noget acceptabelt alternativ til de fundamentalistiske gangster fra Taliban. Ikke mærkeligt, at Menneskerettighedsgrupper fremfører, at Den Nordlige Alliance "dræber civile, benytter sig af henrettelser, voldtægt, forfølgelse på basis af religion og etnisk tilhørsforhold, bruger børnesoldater og landminer". Nu ved alle, at Osama bin Laden var blandt de mujahediner, som CIA rekrutterede til at bekæmpe Sovjet i Afghanistan. Mød den næste generation.
Løgn nr. 2:
"USA styrker sit sammenhold"
Virkeligheden er: Titusinder af mennesker er blevet fyret alene i flyindustrien.
Regeringen var hurtigt ude med en hjælpepakke på millioner af dollars
til selskaberne i flyindustrien, så aktionærernes profit og direktørernes
lønninger ikke led skade.
Men da det kom til at hjælpe de titusindvis af fyrede, udtalte kongresmedlem
Dick Armey, at det ville være i modstrid med "den amerikanske ånd".
Det er det måske også. Måske er det den amerikanske ånd
at lade almindelige arbejdere betale for krisen og bære byrderne fra en
dyr krig. Men det har i hvert fald ikke noget med "sammenhold" at
gøre.
Løgn nr. 1:
"Det er muligt at vinde en krig mod terrorisme"
Virkeligheden er: Terrorisme er en handlemåde, ikke i sig selv
en politisk eller social kraft. Enhver kan bruge den, og ideen om, at man kan
føre en krig mod den er ligeså utroværdig som ideen om "krig
mod narkotika". Brugen af fødevarer som politisk våben, tæppebombardementer
og bevæbningen af gangsteragtige grupper af religiøse fanatikere
er efter enhver normal definition terrorisme - og USA har længe brugt
dem alle - og flere til.
Denne krig handler i virkeligheden om materielle interesser og magt (se især
løgn nr. 2 og 4 ovenfor), og for at forsvare disse interesserer er
USA parat til at udskifte mærkaten "terrorist" efter eget forgodtbefindende,
så den passer på enhver politisk bevægelse, der modsætter
sig USA, og ikke kun på små yderliggående grupper af fanatikere
som bin Ladens al Qaida. Omvendt er USA parat til at kalde dets egne terrorister
for "frihedskæmpere" (se løgn nr.3). Måske
vil nogle af disse igen blive omdøbt til terrorister om et par år.
Det er et sygt spil, og regeringen manipulerer med den ægte sorg og vrede,
som det amerikanske folk føler efter den 11. september. Tro dem ikke
et øjeblik.
Overs. Kommunistisk Politik
KP 23, 2001