Den økonomiske verdenskrise uddybes. USA's økonomi er næsten gået i stå - og i den seneste uge har store selskaber annonceret nedlæggelsen af mere end 100.000 arbejdspladser på verdensplan.
Det er nogle af de kendsgerninger, der modbeviser den officielle beskrivelse af verdens økonomiske tilstand, som hyldes i et slør af falsk optimisme, som det f.eks. kom til udtryk i den officielle udtalelse fra G8-topmødet i Genua.
På en enkelt uge er der nedlagt mere end 100.000 arbejdspladser, i USA
og Europa, men også i Latinamerika og på andre kontinenter.
Den seneste store amerikanske fyringsrunde kom i går, da Hewlett-Packard
annoncerede nedlæggelse af 6000 arbejdspladser. De amerikanske massefyringer
følges op af omfattende fyringer i Europa. I den seneste uge har store
britiske, svenske og tyske virksomheder som Akzo-Nobel, Reuters, ABB og Ericsson
afskediget i tusindvis af medarbejdere. Franske Alcatel melder, at det vil nedlægge
20.000 arbejdspladser i 2001.
Den amerikanske økonomi viste det svageste vækst for et enkelt
kvartal i otte år, da tallene for april-juni blev offentliggjort. Væksten
blev på 0.7 pct - kun kreditbaseret privatforbrug og en kraftig forøgelse
af statsudgifterne forhindrede direkte minustal.
Investeringstakten faldt til det laveste niveau siden 1982. Både den amerikanske
eksport og import faldt, eksporten mest med næsten 10 pct. - en afspejling
af den økonomiske svaghed uden for USA og en 'stærk' og dyr dollar,
som yderligere uddyber krisen i den amerikanske produktion.
Væksten i den engelske økonomi faldt i samme kvartal til 03, pct.
fra 0.5 pct. i årets første. En krise i fremstillingsindustrien
er her ved at brede sig til servicesektoren.
I Latinamerika gennemløber Argentina en akut krise, som karakteriseres som en 'økonomisk nedsmeltning', mens Brasilien og en række andre latinamerikanske økonomier udviser stadig mere udprægede svaghedstegn.
Der er endnu langt til bunden af den nuværende verdenskrise - trods al daglig optimistisk mediepropaganda. Og overalt i verden er det de arbejdende, der skal betale den, i form af massefyringer, nedskæringer i lønninger og pensioner og regeringernes socialbudgetter. På internationalt plan vokser arbejdernes protester til stadighed med omfattende strejkeaktioner og protester, herunder stadig hyppigere generalstrejker, om end tidsbegrænsede til en enkelt eller et par dage, som i sidste uge i Argentina og Indien.
Netavisen 28. juli 2001