Ifølge Verdensbanken er antallet af mennesker, der lever i dyb fattigdom faldet - i hvert tilfælde på baggrund af Verdensbankens egne, mere end tvivlsomme opgørelse, der er skræddersyet til at give et andet billede af virkeligheden end den faktiske. At fattigdommen og uligheden er voksende som følge af imperialismens hærgen.
Så lød det glædelige budskab fra Den imperialistiske organisation
Verdensbanken: Antallet af folk, der lever i dybeste fattigdom, dvs. for under
en dollar om dagen, er faldende. En udvikling, der især er slået
igennem i Østasien (Kina og Indien) og Latinamerika..
Antallet af folk i den 3. verden, der tjener mere end 1 dollar om dagen er steget.
Nu er det kun 23 pct. (1998) af verdens befolkning, der dermed lever i dybeste
fattigdom mod 29 pct. i 1990, forlyder det - desværre - falske budskab.
At målet for dybeste fattigdom - 1 dollar om dagen - er vilkårligt
sat og på ingen måde viser, hvilke sociale vilkår folk lever
under, det glemmer Verdensbanken helt at oplyse. Der er ingen garanti for, at
folk har fået det bedre, fordi folks gennemsnitlige indtægt pr.
dag måles til at være over en dollar. Tværtimod er tallet
sat så lavt, at selve inflationen i landene mv. næsten ikke kan
undgå vise, at folk tilsyneladende får flere penge mellem hænderne.
Indtægtsgrænsen på 1 dollar i 1990, som skæringsåret
af Verdensbanken er sat, sammenholdes ikke med de reelle leveomkostninger, så
er det er mere end tvivlsomt om forbedringen af levestandarden på nogen
måde er reel. Grænsen på 1 dollar er sat udfra forventningen
om, at udviklingen af sig selv vil vise, at den gennemsnitlige indtægt
om føje år vil overstige en dollar, uanset om fattigdommens omfang
reelt set er blevet mindre.
I Afrika syd for Sahara er antallet af fattige, der må leve for under
en dollar om dagen, steget til 302 millioner i forhold til 242 millioner i 1990
lever for under en dollar.
På det indiske kontinent er antallet vokset fra 494 millioner til 522
millioner mennesker.
I alt 1,2 milliarder mennesker lever i dybeste fattigdom ifølge Verdensbankens
opgørelse. Hvor højt antallet i virkeligheden er med en mere redelig
opgørelse, står hen i det uvisse, men et er sikkert: det er væsentlig
højere. En ægte opgørelse ville aflive alle myter om, at
fattigdommen endeligt er ved at blive bekæmpet, langsomt men sikkert.
Udviklingen går stadig i den modsatte retning . . .
Netavisen 1. maj 2001