Økonomien er på vej nedad i Euroland i kølvandet på
krisen i den amerikanske og japanske økonomi. Det kaster sin egen skygge
over EU-topmødet i Stockholm.
Den japanske økonomi - verdens næststørste - har længe
været i dyb krise. Verdens største - den amerikanske - er hurtigt
på vej ned, fra en vækst på 5 pct. i 2000 til en forventet
vækst på 1,5 pct. i år. For første gang har Eurolands
centralbankdirektør Wim Duisenberg måttet indrømme, at også
EU-landenes økonomier ser ud til at være i tilbagegang:
- Den amerikanske afmatning ser ud til at være større end først
ventet. Det kan have betydning for den økonomiske vækst i hele
verden, og dermed også i euro-området, siger han.
Selvom kun nogle få procent af den europæiske produktion går
til USA, skønnes et fald på 1 pct. i den amerikanske vækstrate
at blive fulgt af et fald på 0,4 pct. i EU som helhed. Indtil nu har Den
europæiske Centralbank ECB og EU's toppolitikere og økonomer fastholdt,
at væksten ville være på 3 pct. i år. For øjeblikket
foregår en nedjustering af de forventede væksttal i de fleste EU-lande.
Den Danske Bank skønner, at væksten i EU blot vil være på
2,5 pct.
Industriproduktionen i euroland faldt i januar med 1,9 pct. i forhold til december.
I Tyskland og Danmark har der længe været tydelige tegn på
økonomisk afmatning. Nu nedjusteres også forventningerne i f.eks.
Frankrig, som har været inde i et boom.
Inflationen i euroland ligger samtidig på over de 2 pct., som er indbygget
i Maastricht-traktaten som øverste grænse. At holde inflationen
på under 2 pct. er et hovedmål for ECB.
EU-topmødet i Stockholm skulle konkretisere den ambitiøse målsætning
fra Lissabon-topmødet sidste år, om at EU i år 2010 skal
være den førende teknologibaserede økonomi i verden, den
såkaldte viden-økonomi.
EU-formandsskabet ligger i øjeblikket hos Sverige. Op til topmødet
har den svenske statsminister Göran Persson erklæret, at den økonomiske
afmatning understreger EU's behov for at få gennemført 'dybtgående
strukturreformer til gavn for konkurrenceevnen og beskæftigelsen'. Blandt
topmødets emner er liberalisering af kapitalmarkedet i EU og en begyndende
diskussion af en pensionsreform, der skal harmonisere pensionssystemerne i EU-landene.
Også øget import af udenlandsk arbejdskraft, som forlanges af de
store monopolgrupper i EU, står på dagsordenen.
Netavisen, 22. marts 2001