Medicinindustrien tjener i disse år penge som aldrig før. Det
skyldes ikke så meget, at videnskaben i dag er i stand til at kurere langt
flere sygdomme end tidligere, men derimod medicinindustriens monopolstilling
og det faktum, at de kapitalistiske arbejds- og samfundsforhold producerer folkesygdomme
i masseskala. Nedslidning, stress, psykiske lidelser og allergi- og miljøsygdomme
er en kæmpeforretning, som de magtfylde medicinmonopoler ikke ønsker
at se forsvinde.
Det amerikanske marked er forsat verdens mest profitable medicinmarked.
På bare et år er prisen på medicin i USA steget i gennemsnit
med 10,9 %. Samtidig steg forbruget af receptpligtig medicin med 19 % i 2000
i forhold til året før. Der blev købt for 21 mia. dollars
mere medicin. Det samlede forbrug kom dermed op på 132 mia. dollars eller
1.000 mia. kroner.
Fra medicinindustrien side begrundes prisstigningerne med den kostbare forskning,
der står bag. Men den holder ikke.
Medicinmonopolerne fastsætter nemlig selv deres priser. Et af de store
hits, allergipræparatet Claritin, koster i USA 2,13 dollars pr. pille,
mens det i nabolandet Canada sælges for 70 cent stykket. Herhjemme er
billigere at køre hele vejen til Spanien og købe NOVO Nordisks
insulinprodukter end at købe dem i Danmark
En nylig undersøgelse fra det amerikanske National Institute For Health
Care Management viser, at de nye anden- og tredjegenerationsprodukter, som sendes
på markedet i disse år, ofte er tre, fire eller fem gange så
dyre som de oprindelige, der kom for 10 år siden. Her har medicinalmonopolerne
haft meget svært ved at postulere øgede udgifter til forskning
i den størrelsesorden.
Markant stigende reklame
Priserne og forbruget er steget markant i takt med den voldsomme stigning i
markedsføringen af dyr medicin i USA. De seneste 10 år er den direkte
markedsføring over for forbrugerne blevet fyrredoblet, 40 gange så
stor som tidligere, så der i dag bruges 2,5 mia. dollars om året
på reklame og markedsføring.
At denne investering i omvendt forbrugeroplysning virkelig kan betale sig, viser
de tørre tal. Hver gang koncernen Schering-Plough bruger en dollar til
markedsføring af deres allergipille Claritin, er der skabt et mersalg
på 3,5 dollars. Med en massiv satsning er Claritin røget ind blandt
de ti superprodukter, der sælger bedst. Alene til disse ti produkter bruger
medicinalindustrien 41 procent af de penge, der går til markedsføring.
Medicinmonopolerne er udsat for stigende kritik for deres alt for åbenlyse
profitjagt, som det skete med de omfattende protester for at sikre billig aids-medicin
i Sydafrika på trods af monopolernes patentrettigheder. Der er derfor
startet en ny form for markedsføring og imagepleje fra deres side. Det
schweiziske Novartis har f.eks. netop besluttet at forære dyr kræftmedicin
til 2.400 dollars om måneden til en gruppe af de fattigste amerikanere,
ligesom der er foretaget lignende charmeoffensiver med aids-medicin.
-vito
KP11, 2001