Et fald på over 60 pct. på Nasdaq-aktieindekset på et år
- og et fald på knap 25 pct. alene i 2001. Fra 5.132 pt. til under 2.000.
Hundredvis af milliarder dollars i papirformuer er på et år forsvundet
op i den blå luft. Alene i USA er 4.700 mia. dollars i aktieværdier
forsvundet. Faldet på Nasdaq er fulgt op over hele verden. F.eks. er værdien
af TeleDanmarks aktionærers formuer faldet med 90 milliarder kr.
Der er tale om historiens næststørste børskrak. Det er kun
overgået af krakket på Wall Street i 1929, hvor bunden først
blev nået i 1932, med et kursfald på 90 pct. Dengang udløste
børskrakket en verdensomspændende depression.
Selvom kurserne bevæger sig i zig-zag, er det ren spådomskunst at
forudsige, at bunden på både teknologiaktier og de øvrige
aktiekurser er nået. Der er mulighed for, at de falder yderligere - afhængigt
af udviklingen af den økonomiske verdenskrise, som er ved at indtræffe.
En række analytikere påpeger, at Dow-Jones indekset for industriaktier
skal falde yderligere 25-30 pct., for at der er sammenhæng mellem investering
og afkast.
Taberne på den store børskasino har bl.a. været pensionsselskaberne,
også danske og europæiske. Og ikke mindst småinvestorerne.
Halvdelen af amerikanerne spiller på børserne. Og det gør
ondt nu.
90ernes amerikanske kasinoøkonomi under Bill Clinton førte
til en eksplosiv vækst i indkomstforskellene. En chef i et multinationalt
selskab havde i 1990 40 gange så meget i salær som en arbejders
løn. I 2000 fik chefen 419 gange en arbejders løn - plus tillæggene
ved hans private spekulationer. Det er den rigeste tiendedel af amerikanerne,
der har indkasseret næsten ni tiendedele af kursgevinsterne.
KP6, 2001