IMF blev oprettet på baggrund af en traktat udarbejdet af 45 lande i Bretton Woods, USA, juli 1944. Fonden trådte i kraft d. 27/9 1945, samtidig som Verdensbanken, som en tvillinge-organisation, der skulle tjene imperialismens interesser oven på 2. verdenskrig, og som i dag skal fastholde imperialismens og ikke mindst USA-imperialismens kontrol med og udplyndring af den 3. verden - fastholde det økonomiske kvælergreb om hele verden.
Ifølge "FN-fakta" er det officielle formål med IMF at "fremme internationalt monetært samarbejde, at medvirke til, at den internationale handel udvides ved balanceret vækst, at fremme stabile og ordnede forhold for valutaveksling, at assistere ved tilvejebringelse af et multilateralt betalingssystem, der respekterer valutaoverførsler mellem medlemslande, og at hindre, at valutavekslingen pålægges restriktioner, der vil skade væksten i verdenshandelen."
IMF har arbejdet for at liberalisere handelen og gøre det lettere at investere i den tredje verden. En politik, der er blevet solgt som et gode for ulandene, da de inddrages i verdenshandelen og lettere kan komme af med deres produkter, men som har medvirket til at lægge landene åbne for monopolernes indtrængning på deres marked og øget monopolernes og de imperialistiske landes kontrol med deres økonomi. I et tær samarbejde med Verdensbanken.
Medlemslandene har en kvote i fonden svarende til landets "vægt i verdensøkonomien". Kvoterne afgør de enkelte landes indflydelse. USA har 17 pct. og er dermed den afgørende magtfaktor i IMF (og i Verdensbanken), men opbygningen af den europæiske unionsstat vil føre til, at EU i kraft af sin økonomiske styrke blive en magtfuld imperialistisk konkurrent.
IMF og Verdensbanken fører en politik, der har fremmet monopolernes interesser overalt i den tredje verden, lagt ulandene åben for kapitalistisk udplyndring og tvunget dem ud i en stadig mere håbløs økonomisk situation - via gældsætning og skærpede krav til den politik, de enkelte lande skal føre, for at modtage nye lån …
Hovedsæde: Washington, USA.
IMF har 182 medlemsstater.
Grundlagt samtidig med tvillinge-organisationen Den Internationale Valutafond, IMF, d. 27/9 1945.
Ifølge "FN-fakta" er det officielle formål med Verdensbanken "at bidrage til at hæve levestandarden i udviklingslandene ved at overføre penge fra de rige lande til de fattige lande i d. 3. verden".
Lande, der er tilsluttet IMF, kan optages som medlem.
Verdensbanken kan kun yde lån til produktive formål, og der skal tages hensyn til muligheden for, at lånet kan tilbagebetales. Modtagerlandenes regeringer skal kautionere for de lån, der ydes. Der er tale om lån, der ydes af private banker mv. og formidles af Verdensbanken
Selvom Verdensbanken er opført under listen af FN-særorganisationer, har FN ingen indflydelse på Verdensbankens politik. Det er USA, der er den dominerende magt, ganske som i IMF. IMF har ydet lån til fascistiske stater som Portugal og apartheid-Sydafrika i 1960´erne på trods af, at FN opfordrede til ikke at give sådanne lån - med det svar, at man drev økonomi, ikke politik.
Lånene gik frem til 1960’erne i høj grad til storprojekter, der også kom udenlandske firmaer til gode: anlæggelse af dæmninger, af motorveje, som kunne fremme udnyttelsen af landets råstoffer mv., altså fremmede monopolernes indtrængning i de enkelte ulande.
Fra 1968 til 1981 øgedes långivningen kraftigt, med det officielle formål at investere i den sociale sektor. Reduktion af fattigdommen var slagordet. Væksten skulle skabes via lån til småbønderne, til jordbrugskonsulenter og vandingsanlæg, udbyggelse af sundhed og uddannelse lån, hed det. Men i virkeligheden drejede det sig om at gøre mere land tilgængeligt for kommerciel landbrug, skovbrug og husdyrhold, i høj grad til gavn for plantageejere fra den rige verden.
Det førte til omfattende økologiske konsekvenser. Regnskov blev ryddet for at oprette plantager, og tusinder af mennesker, der levede bl.a. i Amazonas-området i Brasilien, blev tvangsforflyttet eller direkte slået ihjel.
Politikken med direkte at diktere lånmodtagerne en bestemt økonomisk politik tog fart i 70’erne og tog yderligere til med ulandenes voksende gældskrise. Der blev givet lån til strukturtilpasningsprogrammer for omlægning af ulandenes økonomi i retning af øget liberalisering og sociale nedskæringer. Kravene til lånmodtagerne er blevet stadigt skærpede.
Verdensbankens udlånspolitik har tjent USA-imperialismens interesser. Kravene til lånoptagelse har fremmet de multinationale selskabers interesser i den 3. verden med det resultat, at de fattige lande er blevet stadigt fattigere, mens landenes rigdomme er svømmet til de rige lande/monopolerne.
Hovedsædet for Verdensbanken og IMF ligger ganske betegnende samme sted - i den amerikanske regeringsby: Washington.
181 medlemsstater.