Af prof. James Petras
Politistatens to ansigter: at beskytte skattesnydere, finansielle svindlere og penge-hvidvaskere, mens almindelige borgere kriminaliseres
Kommunistisk Politik 16, 2012
“Storfinansens rådne hjerte”
The Economist
“Der er en grad af kynisme og grådighed, der virkelig er ret så chokerende”
Lord Turner, Bank of England, finansiel serviceekspert
Introduktion
Aldrig i USA’s historie har vi været vidner til forbrydelser i en skala og i et omfang, som dem der i dag begås af både den private og den statslige elite.
En økonom med helt upåklagelige kvalifikationer, James Henry, tidl. cheføkonom i ed det prestigefyldte firma McKinsey & Company, har undersøgt og dokumenteret skatteunddragelserne. Han fandt ud af, at de superrige og deres familier har op imod 32 billioner dollars i skjulte aktiver i udenlandsk skattely, svarende til godt 280 milliarder i mistede skatteindtægter!
Han undersøgelse medtog ikke sådanne ikke-finansielle aktiver som fast ejendom, ædelmetaller, juveler, yachter, raceheste, luksusbiler mv. Af de skjulte aktiver på 32 billioner besiddes de 23 billioner af superrige i Nordamerika og Europa.
En nylig rapport fra FN’s særlige komite for pengehvidvaskning fandt ud af, at amerikanske og europæiske banker hvidvaskede over 300 milliarder dollars om året, indbefattet 30 milliarder fra mexicanske narkokarteller.
Nye rapporter om svindelen for mange milliarder dollars, der involverer de store banker i USA og Europa, offentliggøres hver uge. Englands førende banker, deriblandt Barclay’s samt en hel stribe andre, er udpeget for fusk med LIBOR i årevis for at maksimere profitterne. (Note 1)
The Bank of New York, JP Morgan, HSBC, Wachovia og Citibank er blandt de snesevis af banker, der anklages for at hvidvaske narkopenge og andre ulovlige midler ifølge undersøgelserne fra det amerikanske senats bankkomiteer. Multinationale selskaber modtager føderale redningspakker og skattefritagelse for derefter i strid med offentliggjorte aftaler med regeringen at flytte virksomheder og arbejdspladser til Asien og Mexico.
Større investeringsfirmaer som Goldman Sachs har i årevis bondefanget investorer til at investere i dårlige værdipapirer, mens børsmæglerne oppustede og dumpede værdiløse aktier. Jon Corzine, administrerende direktør i MF Global (såvel som tidl. direktør i Goldman Sachs, tidl. senator og guvernør for New Jersey) påstår, at han ’ikke kan redegøre’ for 1,6 milliarder i tabte investeringer fra klienter i forbindelse med MF Globals kollaps i 2011.
På trods af fremvæksten af et enormt politistatsapparat, den hastige udbredelse af undersøgelsesagenturer, høringer i kongressen og over 400.000 ansatte i Afdelingen for Intern Sikkerhed (Homeland Security) , er ikke en eneste bankmand blevet fængslet. I de værste tilfælde skal en bank som Barclay’s betale en mindre bøde for at formidle skatteunddragelser og engagere sig i spekulantsvindel. På samme tid modtager ’hovedskurken’ bag LIBOR-svindelen, koncerndirektøren i Barclay’s Bank, Jerry Del Missier, en fratrædelsesgodtgørelse på 13 millioner dollars.
I modsætning til den ’slappe’ retshåndhævelse praktiseret af den hastigt voksende politistat overfor svindlerne i bankvæsenet, selskaberne og milliardæreliten, har man intensiveret den politiske undertrykkelse af borgere og immigranter, der ikke har begået nogen forbrydelser mod den offentlige sikkerhed eller orden.
Millioner af immigranter kastes ud af deres hjem og arbejdspladser, fængsles, tæves og deporteres. Hundredvis af hispaniske og afroamerikanske boligkvarterer er gjort til genstand for politiraids, skyderier og drab. I sådanne kvarterer opererer det lokale og føderale politi helt ustraffet - som det blev illustreret af chokerende videoer med politiskyderi og brutalitet imod ubevæbnede civilister i Anaheim, Californien. Muslimer. asiatere, arabere, iranere og andre profilers racistisk, udsættes for vilkårlige arrestationer og retsforfølges for at deltagere i velgørenhedsarrangementer, humanitære indsamlinger eller simpelthen for at besøge religiøse institutioner.
Mere end 40 millioner amerikanere, der er engageret i lovlig politisk virksomhed, er for nærværende under løbende overvågning, udspioneres og bliver hyppigt chikaneret.
Den amerikanske regerings to ansigter: straffrihed og undertrykkelse
Overvældende dokumentation støtter den opfattelse, at det amerikanske politi og det juridiske system er brudt totalt sammen, når det drejer sig om at håndhæve landets love med hensyn til forbrydelser begået af finans-, bank- og selskabseliten.
Billiondollar skattesnydere, milliardær-finanssvindlere og multimilliardær pengehvidvaskere sendes på det nærmeste aldrig i fængsel. Mens enkelte må betale en bøde, har ingen fået deres ulovlige fortjeneste beslaglagt, selvom mange er vaneforbrydere. Tilbagefald blandt finanskriminelle er åbenlys, fordi straffene er så milde, profitten så høj og undersøgelserne sjældne, overfladiske og uden følger.
FN’s Bureau for Narko og Kriminalitet (UNODC) rapporterede, at 1,6 billioner dollars blev hvidvasket i 2009, for det meste i vestlige banke, hvoraf en femtedel stammende direkte fra narkohandel. Hovedparten af indkomsten fra kokainhandelen blev genereret i Nordamerika (35 milliarder dollars), og to tredjedele hvidvasket i nordamerikanske banker.
Den manglende retsforfølgelse af banker, der indgår som en del af et kritisk led i narkohandelen, skyldes ikke ’mangel på information’, og den skyldes heller ikke ’lemfældighed’ hos myndigheder eller lovhåndhævere. Årsagen er at bankerne er for store til at retsforfølge, og bankdirektørerne for rige til at fængsle.
Effektiv håndhævelse af lovene ville føre til retsforfølgelse af alle ledende banker og bankfolk, hvilket dramatisk ville reducere profitterne.
At fængsle topbankfolkene ville smække ’svingdøren’ i, den gyldne portal, hvorigennem regeringens udpegede tilsynsfolk sikrer deres egen rigdom og lykke ved at indgå i private investeringsselskaber, når de forlader deres ’offentlige’ tjeneste.
De 10 største amerikanske bankers aktiver udgør en anselig del af USA's økonomi. Bestyrelserne i de største banker er forbundet med alle større erhvervssektorer.
Toppen og de finansielt ansatte på mellemniveau og deres modparter i erhvervssektoren, er sammen med deres hovedaktionærer og primære obligationsholdere, blandt landets største skattesnydere.
Mens officielle instanser som Sikkerheds- og valuta-kommissionen, Finansministeriet og Senatets Bankkomite alle gør en offentlig dyd ud af at undersøge økonomisk kriminalitet på højt niveau, er deres reelle funktion at beskytte disse institutioner mod ethvert forsøg på at omdanne deres struktur, virksomhed og rolle i USA's økonomi. Bøderne, der for nyligt blev sat i vejret, er høje i forhold til tidligere standard, men svarer stadig højst til et par ugers profit.
Manglen på ’juridisk vilje’, sammenbruddet i hele kontrolsystemet og en laden hånt om den finansielle magt manifesteres i de ’gyldne faldskærme’ (=håndtryk, KP) , der rutinemæssigt gives til kriminelle bankfolk oven på deres afsløring og ’afgang’. Dette skyldes den enorme politiske magt, finanseliten har over staten, domstolene og økonomien.
Politisk magt og ophør af ‘lov og orden’
Med hensyn til økonomiske forbrydelser lyder doktrinen, der vejledende statens politik sådan: ’For rig til at fængsle, for stor til at lade falde’, hvad der oversættes til hjælpepakker på mange billioner til kleptomane finansielle institutioner, der ellers vil være gået fallit, og til et højt tolerancetærskel over for milliard-skattesnydere, svindlere og pengevaskere.
På grund af det totale sammenbrud i lovhåndhævelsen for økonomisk kriminelle er der mange vaneforbrydere involveret i hvad en britisk finansiel embedsmand beskriver som ’kynisk (og cyklisk) grådighed’.
Det nuværende ’banner’, hvorunder finanseliten har taget total kontrol over staten, budgettet og økonomien, er ’forandring’ (’Change’). Det refererer til dereguleringen af det finansielle system, den massive udvidelse af skattehullerne, profitternes frie flugt til udenlandske skattely, og den dramatiske ændring af ’lovhåndhævelsen’ fra retsforfølgelse af bankernes hvidvaskning af narko kriminelle kartellers ulovlige indtægter til forfølgelse af såkaldte ’terroriststater’.
’Retsstaten’ er blevet til en lovløs stat. Finansielle ’forandringer’ har tilladt, og tilmed fremmet, gentagen svindel, der har bedraget millioner og gjort hundrede af millioner fattige. Der findes 20 millioner pantsatte familier, der har mistet deres hjem eller har været ude af stand til at fortsætte afdragene; der er titals millioner skatteydere fra middel- og arbejderklassen, der er blevet tvunget til at betale højere skat og har mistet vitale sociale ydelser på grund af overklassens og selskabernes skattesnyd.
De største bankers hvidvaskningen af milliarder af dollars i narkokartellers og kriminelle formuer har ført til en forværring af boligkvarterer og til en forøgelse af kriminaliteten, hvilket har destabiliseret middel- og arbejderklassens familieliv.
Konklusion
Opkomsten af en kriminel finanselite og dens medskyldige, en skærmende stat, har ført til et sammenbrud for lov og orden, og til degradering og diskreditering af hele det kontrollerende netværk og det juridiske system. Det har ført til et landsdækkende system af ’ulige uretfærdighed’, hvor kritiske borgere retsforfølges for at udøve deres grundlovssikrede rettigheder, mens kriminelle eliter opererer straffrit.
Den hårdeste udøvelse af politistatsmetoder bruges mod hundredtusinder af immigranter, muslimer og menneskerettighedsaktivister, mens de økonomiske svindlere ombejles, når der skal rejses midler til præsidentvalgkampagnerne.
Det er ikke overraskende, at mange arbejdere og middelklasse borgere i dag anser sig som ’konservative’ og ’imod reformer’. Reelt ønsker flertallet at ’bevare’ social sikkerhed, offentlig uddannelse, pensioner, job stabilitet og landsdækkende sundhedsordninger som MEDICARE og MEDICAID, imod de ’radikale’ elite-fortalere for ’reformer’, der ønsker at privatisere social sikkerhed og uddannelse, at gøre en ende på MEDICARE og knuse MEDICAID.
Arbejderne og middelklassen kræver jobsikkerhed, sikre boliger og faste priser frem for en løbsk inflation på medicin, sundhed og uddannelse. Lønmodtagerne støtter lov og orden, især hvis det betyder retsforfølgelse af milliardær-skattesnydere, kriminelle og pengevaskende bankfolk og svindlere, der højst betaler en mindre bøde, udsteder en beklagelse eller ’undskyldning’ og derpå fortsætter og gentager svindelen.
De radikale ’reformer’, som fremmes af eliten, har raseret livet for millioner af amerikanere i alle egne af landet, inden for alle erhverv og i alle aldersgrupper. De har destabiliseret familielivet ved at underminere jobsikkerheden, mens boligområderne undermineres qua hvidvaskning af narkoprofitter. Frem for alt har de totalt perverteret hele justitssystemet, hvor ’forbryderne gøres respektable, og de respektable behandles som kriminelle’.
Flertallets primære forsvar er at modsætte sig elitens ’reformer’ og bevare resterne af velfærdsstaten. Målet for denne ’konservative’ modstand må være at omdanne hele det korrupte juridiske system af ’funktionel kriminalitet’ til et system med ’lighed for loven’.
Dette vil kræve et fundamentalt politisk magtskifte på lokalt og regionalt niveau, fra bankbestyrelsernes lokaler til kvarters- og arbejdspladsråd, fra føjelige dommere og kontrollanter, udpeget af eliten, til ægte repræsentanter valgt af flertallet, der stønner under vores nuværende uretfærdige system.
Note 1
London Interbank Offered Rate er en daglig referencerente baseret på de rentesatser for usikrede lån som banker tilbyder til andre banker indenfor Londons pengemarked (eller interbank-marked). Alle større finansielle markeder har en tilsvarende rentesats. den rente som gør sig stærkest gældende i Euroområdet kaldes Euribor-renten. I Danmark kvoteres CIBOR på samme måde af de største aktører i kronemarkedet – og den er der også fusket med af storbankerne KP
Netavisen 21. august 2012