Fra protesterne i Athen 12. februar 2012 Foto: PAME
Af Arbeit Zukunft
Kommunistisk Politik 4, 2012
Hvorfor udplyndringen af grækerne ikke vil rette op på den håbløse statsgæld
Fra protesterne i Athen 12. februar 2012 Foto: PAME
Som i en løkke dingler Grækenland i den internationale finanskapitals hjælpekreditter, og strikken strammes til stadighed. Det er allerede tydeligt, hvem der hjælpes derved.
Grækenland har gæld i en størrelsesorden på godt 350 milliarder euro. Dermed blev det finansieret, at de rige i Grækenland ikke skulle betale skat, men fortsat kunne lade sig betjene af statshusholdningen. Dertil løber følgende ’hjælpe’-ordninger: I den første ’hjælpepakke’ modtog Grækenland 110 milliarder euro. Med den næste vil 130 milliarder følge efter. Desuden har bankerne som repræsentanter for den internationale finanskapital erklæret sig rede til at afstå fra at inddrive 100 milliarder euro i gæld.
Ifølge almindelig hovedregning vil der i alt blive givet 340 milliarder euro i ’hjælp’ i forhold til gælden på de 350 milliarder euro. Dermed burde gælden praktisk talt være væk, eller hvordan? Ti milliarder burde da ikke være noget problem?
Virkeligheden ser anderledes ud! Med al denne påståede ’hjælp’ skal Grækenlands gæld ’synke’ til 250 milliarder i 2020. Om det vil blive nået, står i stjernerne. Thi reelt stiger Grækenlands gæld i mellemtiden, da renterne på statsgæld stiger, fordi skatteindkomsterne på grund af ’betingelserne’ for denne ’hjælp’ vil bryde sammen på trods af en utrolig social hestekur.
Hvordan kan det med et så simpelt regnestykke komme til en så katastrofal udvikling? Hvordan lykkes det finanskapitalen med dens ’hjælp’ at stramme løkken af kapital og kreditter stadig mere om et land og regulært kvæle det?
Tja – egentlig burde jo alt sættes i værk med henblik på at hæve den græske stats skatteindtægter. Det modsatte er imidlertid tilfældet. På intet tidspunkt har EU og Den Internationale Valutafond, disse finanskontrollanter, der kontroller alt i Athen, krævet, at de riges skatter sættes op, eller i det mindste rent faktisk inddrives. I stedet gøres tilmed alt for at sænke skatteindtægterne.
Således kræver EU ( frem for alt Merkel og Sarkozy) at mindstelønnen nedsættes fra 751 til 570 euro brutto. De forlanger afskaffelse af den 13. og 14. månedsløn (juleaftens- og feriepenge) samt afskedigelse af 150.000 statsansatte over de næste tre år.
Faktisk betyder det en lønnedgang på 30-40 %. Igen ud fra almindelig hovedregning betyder det også 30-40 % mindre ind i skat. For i Grækenland er arbejderne vel de eneste, som regelmæssigt og skånselsløst må betale deres skat og sociale bidrag.
Det er indlysende, at disse forholdsregler netop ikke tjener til nedsættelse af gælden. Det er indlysende, at Grækenland på den måde aldrig kan komme fri af sin gæld.
Med al den ’hjælp’ bliver Grækenland altså ikke befriet for spor af sin gæld, men vil i stedet permanent hænge i kreditorernes løkke. Så kan finanskapitalen efter behag stramme løkken og afpresse med sine krav.
Og finanskapitalens krav er entydige og klare: Grækenland med sin højt kvalificerede arbejdskraft skal trykkes ned til at være lavtlønsland.
V
ar gælden væk, var Grækenland frit, kunne man ikke længere afpresse det på den måde. Det har herskaberne ingen interesse i. Krisen udnyttes altså til afpresning. Og mod hvem retter denne afpresning sig? Arbejderklassen!
Men denne afpresning retter sig ikke alene mod den græske arbejderklasse. Ingen bør lulle sig ind i bekvem fornemmelse af sikkerhed, fordi det nu går ud over ’de dovne grækere’.
Ser man passivt til, mens græske kollegaer trykkes ned i skidtet og afpresses, skal man ikke undre sig, hvis i morgen direktøren, eller den investor, der har opkøbt bedriften, truer med:
”I Grækenland kan jeg producere billigt! Der betaler jeg ikke jule- eller feriepenge!”
Så bør man ikke undre sig over, hvis ens egne jule- og feriepenge, ens egen løn, pludselig står for skud og til slagtning.
Solidaritet er en livsnødvendighed for arbejderklassen. Den, der i dag passivt ser til, at hans kollegaer bliver flået, står i morgen i samme situation. Kun sammen er vi stærke!
Derfor:
Solidaritet med den kæmpende græske arbejderklasse!
Stop for afpresningen af Grækenland!
De rige skal betale krisen!
Se også
Kun selvstændig valuta kan redde Grækenland
Folkebevægelsen mod EU
Netavisen 14. februar 2012