Der lægges ikke op til lønstigninger ved de kommende overenskomster. LO og fagtoppen vil ikke rejse stærke lønkrav – på trods af at reallønnen falder i hurtigt tempo for både mænd og kvinder.Alene fødevarepriserne æder kraftigt ind på reallønnen for både privat og offentligt ansatte.
For 17. måned i træk er fødevarepriserne steget, oplyser Danmarks Statistik. Alene i november steg fødevarerne med fem procent! Det er væsentligt mere end i nabolandene Tyskland og Sverige, og prisstigningerne har igen sat gang i grænsehandelen.
København er verdens femtedyreste by at leve i, viser den seneste af PriceRunners undersøgelser af verdens storbyer, som er foretaget siden 2001.
Global spekulation
Fødevarer er et globalt spekulationsobjekt, og den internationale spekulation har drevet madpriserne op i et historisk højt niveau. Aldrig før har maden været så dyr, siger FN. Over de seneste ti år har den spekulative handel med korn på børserne betydet prisstigninger på 500 procent.
Over en milliard af klodens syv milliarder mennesker får ikke tilstrækkeligt med mad og rammes brutalt af de stigende priser, der ligger højere end under de omfattende fattigdomsoprør i 2008. Også i ’rige lande’, herunder USA, er sult og fattigdom i vækst.
Priserne ventes at stige yderligere de næste år.
Asociale danske afgifter
I tillæg til den globale spekulation rammes danske dagligvarepriser også af monopolstilling og faktiske karteldannelser, som sikrer at priserne er nogenlunde ens i de forskellige kæder. En nylig undersøgelse af priserne i ti store dagligvarekæder landet over viste ikke de store prisudsving.
Men Danmark har også en særlig afgiftspolitik, som øger forskellene til nabolandene. VKO-regeringen indførte den 1. oktober fedtafgiften, som har en del af ansvaret for priseksplosionen i den følgende måned. Afgiften er angiveligt til gavn for folkesundheden ved at få folk til at spise mere fedtfattigt. Det afvises af ny forskning.
Fra 1. januar 2012 indføres forhøjede og udvidede sukkerafgifter. SRSF-regeringen forventer at få et milliardbeløb i ekstra indtægter fra denne afgift, der også begrundes med hensynet til folkesundheden. Afgiften på tilsat sukker er en del af den nye finanslov, som regeringen har lagt frem.
Nogle fødevarer bliver ramt ekstra hårdt af både fedt- og sukkerafgifter samt et forventet mindre salg. Det gælder ikke mindst for mejeriprodukter. Mejerierne regner med at skulle betale 750 mio. årligt i fedtskat, 600 mio. i sukkerafgift og 50-60 millioner i en ny transportskat.
Sukkerafgiften rammer selvfølgelig også drikkevarer som øl og sodavand samt slik. Afgiften på sukkerholdig sodavand bliver øget med 50 øre pr. liter, mens øl bliver 25 procent dyrere, svarende til 7,60 kroner for en kasse med 30 flasker i. Desuden bliver afgiften på slik og chokolade hævet med 33 procent til 23,75 kroner pr. kilogram, og chokoladeafgiften bliver lavet om til en generel afgift for tilsat sukker.
Effekten for folkesundheden er tvivlsom. Det er den generelt for generelle afgifter, som selvfølgelig vender den tunge ende nedad.
Reallønssikring kræver kraftige lønstigninger
Hele LO-toppen har erklæret, at der ikke vil blive stillet store lønkrav ved de kommende overenskomster – helt i tråd med Thorning-regeringens forlangender.