Fornyet fremstød for nyliberale privatiseringer

VKO-regeringen er på krigsstien. Trods store politiske vanskeligheder vil den starte ny privatiseringsbølge

Kommunistisk Politik 3, 2010

Danmark befinder sig i, hvad der kaldes ’den værste jobkrise i 40 år’ – det vil sige siden begyndelsen af 1970’erne. Siden starten af 2009 er tabt 133.000 job, og der er udsigt til, at yderligere 45.000 job forsvinder i år, siger en analyse fra Danske Bank. Og der er ingen reel udsigt til forbedring henne om hjørnet, selvom Løkke-regeringen nærmest erklærer den økonomiske krise for afsluttet. Danmark er fortsat på vej nedad.

Både i USA og Euroland vokser arbejdsløsheden også fortsat. I januar lå arbejdsløsheden i de 16 eurolande for første gang siden den fælles valuta blev indført på over 10 pct.

I alle 27 EU-lande er arbejdsløsheden sammenlagt nu på 9,6 pct. I alt 23 millioner mænd og kvinder i EU er uden job. Og hver femte ung under 25 i EU er arbejdsløs. I Spanien er ungdomsarbejdsløsheden på 39 pct.!

Ny privatiseringsbølge på vej

I den situation vil nogle måske tro, at Løkke-regeringen bestræber sig på at sikre og evt. tilmed udbygge de offentlige arbejdspladser. Forkert! Tusinder af arbejdspladser er ved at blive nedlagt i den offentlige sektor. Alene på hospitalsområdet forventer FOA, at der nedlægges 1000-1500 stillinger i den kommende tid.

Københavnske studenerende blokerer blologi og geologi mod nedskæringer

Den durkdrevne hospitalsprivatiseringsekspert Løkke og hans konservative økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen vil forcere nedlæggelse af offentlige arbejdspladser ved at kræve en tvungen udlicitering af kommunale opgaver. Udbuddet i kommunerne skal stige med ét procentpoint om året hvert eneste år fremover. I dag er kommunernes mål at godt 25,5 pct. af opgaverne skal i udbud.

Det tal skal være væsentligt højere, mener hele den borgerlige falanks. Den hjernedøde tænketank Cepos vil have 40 pct.i udbud om fem år, og 70 pct. om 10. Det skulle ifølge Cepos give en besparelse på 15 milliarder kr.om året.

Alt hvad der kan omstilles til privat profit er et emne for udlicitering og privatisering. Den langvarige udsultning af kommunekasserne, der har betydet nedskæringer og forringelser år efter år, skal være det middel, der fjerner kommunal modstand mod udliciteringer og simpelthen tvinger dem til at privatisere for at få nogle opgaver løst.

Yderligere privatiseringer af statsforetagender er også i støbeskeen. Den forringede postservice er et varsel om det. Samtidig har regeringen åbnet for private universiteter og brugerbetaling for at uddanne sig.

Negative erfaringer

Privatiserings- og udliciteringsplanerne er ikke ’et ideologisk felttog’, som nogle siger. Det er alt for pænt. Det er simpelthen et røvertogt på samfundsskabte værdier, der skal forvandles til privat profit.

På trods af en massiv propaganda for privatiseringer fra borgerlige politikere, tænketanke og medier, der lover store besparelser, viser de sig alle steder, hvor de er gennemført enten at være et fata morgana, eller en reel fordyrelse. Hvor der enkelte steder har været besparelser er de opnået ved mindre arbejde og ringere kvalitet i arbejdet, som f.eks. ved hospitalsrengøring.

Problemet for Cepos og de andre nyliberale er at deres tal ikke holder.

Konkurrencestyrelsen og Udbudsrådet har f.eks.hævdet, at  kommunerne kan spare en femtedel ved at udlicitere plejeopgaverne. En undersøgelse foretaget af de Offentligt Ansattes Organisation (OAO) siger:

”Vores konklusion er, at der må være tale om ønsketænkning. Kun i to af de fire eksempler på udlicitering af plejecentre er der påvist besparelser ved udlicitering. Besparelserne er overvurderet og væsentligt under de 10-16 %, rapporten peger på. Erfaringer fra madservice sammenholdt med andre og tidligere erfaringer på plejeområdet sandsynliggør endda, at udlicitering lige så let kan give en ekstraregning. Og hvis undersøgelsen havde taget et bredere erfaringsgrundlag, havde konklusionen været endnu mindre entydig.”

Argumenter for udbud og udlicitering holder ikke, når de gås efter i sømmene.

Et nyt eksempel er Danmarks to første og eneste privatiserede jobcentre. I Køge har det hollandske firma Agens, der har skullet skaffe halvdelen af de ledige i job, haft så dårlige resultater, at firmaet nu er fyret. I Gribskov Kommune afkræves firmaet Ramsdal nu en millionbod. Begge steder ligger præstationerne langt under landsgennemsnittet.

Bevægelsen mod offentlige massefyringer og kommunale nedskæringer må blive en bevidst kamp mod de nyliberale privatiseringstiltag. Protesterne eksisterer allerede. Senest har universitetsstuderende blokeret Københavns Universitet i protest mod lærerfyringer.

Netavisen 5. februar 2010