Strøtanker
Kommunistisk Politik 14, 2009
En endeløs række af hjemmesider om grøn energi dukker op, da jeg forsøger at finde hoved og hale i, hvad Better Place er for en virksomhed. Navnet er valgt med omhu. Der er masser af velmenende formuleringer, der skriver om verden som et ”better place”.
Grunden til min undersøgelse er, at Ingeniøren den 30. juni i år skrev: ”Den første familiebil, som danskere, der vil skifte til elbil, er blevet stillet i udsigt af projektet Better Place, ruller nu ud på landevejen … Den er klar til at gå i samlebåndsproduktion om et års tid.”
På Better Place (BP) Danmarks hjemmeside præsenteres visionerne for Danmark som det første land i verden, der skifter fra olie til el:
”BP er med til at drive dette historiske skifte fra olie til kilowatt. Vi er allerede i gang med at opbygge en landsdækkende infrastruktur i Danmark, som dels vil hjælpe med at opfylde klimamålsætningerne frem mod 2020 og dels vil gøre Danmark til det første land i verden, der for alvor tager el-bilen til sig.”
Teamet i Danmark involverer folk med mangeårige erfaringer fra firmaerne IBM, Microsoft, Carlsberg, Coca-Cola, Danske Bank, AP Møller-Maersk. Direktør Jens Moberg er hentet hjem fra Microsoft i Seattle.
24. maj meddeltes det: ”BP og Københavns Kommune har indgået en samarbejdsaftale om fremme af en infrastruktur for elbiler i København. Aftalen indeholder både visioner og konkrete initiativer, der skal bane vejen for et københavnsk pilotprojekt for elbiler og for bæredygtig transport. Pilotprojektet skal fremvises under FN's klimakonference (COP15) i december og tjene til inspiration for andre hovedstæder og byer verden over.”
Så langt så godt - eller er det? Hvem står egentlig bag?
Visionen om BP opstod på verdens økonomiske forum i 2005, der stillede spørgsmålet: ”Hvordan gør vi verden til et bedre sted i 2020?”
Shai Agassi, nu direktør, grundlagde BP og lancerede det officielt i 2007.
I 2008 blev Israel det første land, der officielt omfavnede BP-modellen, Danmark, Australien, Californien, Hawaii og Ontario fulgte efter. Scientific American udnævnte Shai Agassi i 2009 til medlem af gruppen af ti personer, der har demonstreret den mest omfattende forpligtelse til at sikre, at fordelene ved ny teknologi og viden tilfalder menneskeheden (sic!).
Han er også medlem af Copenhagen Climate Council, det globale samarbejde mellem erhvervslivet, forskere og politikere op til COP15.
I koncernledelsen finder vi tillige Idan Ofer, tidligere leder af United Mizrahi Bank i Israel og nu bestyrelsesformand i BP. Generalmajor Moshe Kaplinsky, direktør for Israel-afdelingen, tidligere kommandør i Golani og Galilæa-brigaderne, premiereministerens militær-sekretær og senere vicestabschef for generalstaben. Aliza Peleg med MBA fra Tel Aviv universitet. Dr. Barak Hershkovitz, tidligere kaptajn i Israels luftvåben og med doktorgrad fra Det hebræiske universitet i Jerusalem, Sidney Goodmann med israelsk BA i virksomhedsadministration, Ziva Patir,tidligere generaldirektør for Israels Standardiseringsinstitut og i over ti år med fremtrædende poster i den internationale standardiserings-institution ISO, en tidligere medarbejder fra Lehman Brothers, samt lederne fra Australien, Danmark, USA og Japan m.fl.
Firmaet har hjemsted i Californien, men koncernledelsen er reelt israelsk og fortjenesten havner først og fremmest i lommerne på israelske investerings selskaber.
Aktiehandler-hjemmesiden ”energytechstocks.com” skriver 15. august 2008, at Nissan-aktien burde stå rigtig godt med sin involvering i Project BP, der allerede har aftaler med Israel, Danmark og Portugal om programmet for elektrificering af biler og lastbiler i løbet af ti år.
De skriver videre, at takket være ”BP” er Israel det vigtigste mellemøstlige land vedrørende energi. ”Israel, landet, hvis mål er at være helt fri for olie inden for ti år, bliver affyringsrampen for et angreb på alle områder mod olie-afhængighed.” De mener, at det tegner et muligt jordskælvsskift i global økonomi, et skift, der får følger for enhver investor.
Konceptet er, at man køber bilen, mens batterierne og opladningsstationerne ejes af BP.
En af forhåbningerne, hvis projektet lykkes i første omgang, er, at det giver en indsprøjtning på mange milliarder dollars ny kapital i de vestlige økonomier, fordi de ikke længere skal betale OPEC. Det er jo penge, bilejere og andre betaler i dag; vil de så fremover ende i kassen hos BP? Eller i Israels statskasse?
Israels største holding-selskab, Israel Corp., havde indtil juli 2008 investeret mere end 20 millioner dollars og var parat til at investere op til 100 millioner mere. Nissan og DONG er de to firmaer, der står øverst på listen over firmaer, der derefter kommer til at høste profitten, men andre står klar på listen – Tokyo Electric Power, Duke Energy eller Echelon Corp – og konkurrencen om udviklingen af lithium-ion-batterier er stor.
Det var den historie. Desværre er der mange flere af samme slags. Der er en grøn bølge. Der investeres og investeres i håb om guld og grønne skove.
Desværre kommer der hverken det ene eller det andet ud af det. Hvis vi skal have styr på verdens grønne fremtid, så kan det ikke bero på kapitalinteressers velvilje, men må nødvendigvis udgå fra de nødvendige behov, som verdens befolkning, planeten og livet på jorden har for udviklingen.
Se også
Danskerne er klar til elbiler
epn 10.07.2009
Netavisen 10. juli 2009