Der var ingen optimisme på elitens topmøde i Davos - og her går det også skidt
Kommunistisk Politik 4, 2009
Fra den herskende elites topmøde i Davos for nylig rapporteredes det, at stemningen var mat. Der var ingen jubelløsninger for en vej ud af den globale økonomiske krise. Udsigterne var dystre. Krisen vil vokse sig dybere i de kommende år – og de sociale protester vil blive kraftigere.
Ruslands premierminister Putin var en af hovedtalerne i Davos. Budskabet var at de kapitalistiske lande må stå krisne igennem sammen. Optimismen var væk.
De herskende ved det og forbereder sig på det – trods politikernes beroligende erklæringer og besværgelser om at deres krisehjælp til kapitalen virker.
Også Danmark vil se en uddybning af krisen.
Topøkonomerne og krisen
En hel verden af såkaldte topøkonomer har på intet tidspunkt sagt sandheden om kapitalismens indbyggede kriser. Krisen og ultimativt krigen er kapitalismens tilbagevendende metode og eneste mulighed til at genoprette balancen mellem markedskræfterne.
Nu påstår danske ’topøkonomer’, at ’ingen’ kunne se krisen komme - selvom dens anmarch har været klar for enhver med bare en antydning af kendskab til marxisme.
Men denne manglende evne til at forstå og forklare kapitalistisk økonomi, betyder ikke massearbejdsløshed blandt økonomer: Tværtimod er ethvert borgerligt nyhedsmedie klar til at give plads til forudanelser og sniksnak om, hvornår krisen er slut.
Avisen Politiken havde til dette formål for nylig samlet et panel af mennesker, som udnævnes til landets førende økonomer. Meget symptomatisk er de ikke enige om andet end dagens tal for stigende arbejdsløshed og nedtur. Ingen er til gengæld nyliberale mere.
Slut er den æra hvor rigmænd flot slog ud med hånden,når hjemløse samlede sig bag Fakta ved lukketid for at stjæle fra affaldscontaineren, og med et smil sagde: Lad falde hvad ikke kan stå!
Nu er der brug for en hjælpende hånd, til kapitalismen forstås, vækstpakker og infrastrukturpakker mv.. Det er kun et spørgsmål om tid før gårsdagens mantra om privatisering bliver vendt til statsopkøb. For intet er sikkert under kapitalismen – og alle ’principper’ er til fals.
Reelt er det allerede sket da staten med bankpakke 2 har reddet den bank, der for få år siden overtog statsbanken Girobank. Det er den ene gode forretning for landets borgerskab efter den anden. Så selvom denne krise har potentialet til helt at udslette den Danske Bank vil deres slogan over kapitalismen stadig stå tilbage: Vi gør det vi er bedst til.
Eksportdyk: Dybere krise
Kendsgerningerne viser, at Danmark ikke bare sidder i den kapitalistiske krises greb, men at det bliver stadig fastere. Eller synker stadig dybere.
Danmarks eksport til de vigtige handelspartnere Sverige og England er faldet med henholdsvis 17,2 og 19 procent i de sidste tre måneder af 2008. En del af det kraftige fald i eksporten skyldes, at danske varer er blevet dyrere, fordi det britiske pund og den svenske krone er voldsomt svækket i forhold til den danske krone. (Det er et tydeligt tegn på hvad det koster, at den danske krone er bundet til euro-samarbejdets fastkurs-politik).
Fortsætter tendensen vil 2009 blive et katastrofeår, med et samlet fald i eksporten på trods af olie- indtægterne. Titusindvis af arbejdere vil stille sig op i arbejdsløshedskøen. Landbrugsrådet har straks foreslået, at staten skal bruge 400 millioner kroner på salgsfremstød for danskevarer gennem Danmarks Eksportråd og nettet af danske ambassader og konsulater i udlandet.
Regeringstoppen har efter Bankpakke 2 været til nye møder med repræsentanter fra industrien for at drøfte nye hjælpepakker. Lene Espersen var positiv overfor mere støtte til eksporten oven i de 20 milliarder til eksportkreditfonden,der allerede er vedtaget.
Farvel Pension
Pensionskassen ATP skriver i regnskabet at ’2008 vil blive husket som året, hvor den betydeligste finansielle krise siden Wall Street-krakket i 1929 for alvor tog fart.’
Det betyder et underskud på 17,8 mia. kr. Først og fremmest, fordi der blev tabt næsten 30 mia. kr. på investeringsvirksomheden. Danmarks største pengekasse, der er styret af ’arbejdsmarkedets parter’, og som alle arbejdende er tvunget til at bidrage til, har opført sig fuldstændig som alle de andre kapitalistiske investeringsselskaber med en optimisme på linje med Danske Banks.
Pengene er brugt på spekulation i aktier, råvarer og byggeri, samt motorveje med betalingsanlæg, havne mv. ATP har alene i det første alvorlige kriseår tabt det samme som de tjente da økonomien bommede i 2006.
ATP luner sig ved at netop har modtaget prisen ”Pension Fund Risk Manager of the Year” fra et blad der hedder Risk Magazine, som anerkendelse for ATP´s risikostyring.
Ingen har hørt om de danske pensionister var enige i den bedømmelse.
Netavisen 18. februar 2009