Bankpakkerne: Penge ned i et bundløst hul

Den nye støttepakke til den danske finanssektor kan hurtigt forvandles til et meget dyrt bekendtskab for befolkningen . Det er ren foræring til spekulanterne – og hverken den eller de internationale bankpakker på over 400 milliarder dollars virker.

Kommunistisk Politik 3, 2009

Perler for svinBankpakke 2 blev ’nødvendig’, da der i løbet af efteråret 2008 kom tydelige tegn på, at Danmarks største bank, Den Danske Bank, er i alvorlige vanskeligheder med tab på flere milliarder og kunne rive hele den danske sektor med sig. Pakken blev forhandlet på plads over et par dage midt i januar i en lukket forligskreds, og det regnes som en formsag, der kan overstås på få uger, at tromle den igennem folketinget. Samtidig er lovforslaget sendt til godkendelse i EU-kommissionen.

I store træk går loven ud på, at statskassen garanterer for et lån fra nationalbanken til bankernes såkaldte grundkapital. Det vil sige lån uden udløbsdato, som bankerne kan bruge som sikkerhed, når de skal ud og låne penge på  ’markedsvilkår’ hos f.eks. Nationalbanken. Hvis der skal være en reel sikkerhed for pengene,  er det erfaringsmæssigt sådan - under normale økonomiske omstændigheder - at bankerne højest bør låne 7 gange den sikkerhed (grundkapital), de kan stille, om den er egenkapital, aktier eller langsigtede lån.

Banker og realkreditinstitutterne skal betale ca. 10 procent i rente til staten for at få del i de 100 mia., og det antages så, at de kan låne omkring 700 mia. til en lav rente og låne dette beløb videre til erhverv og privatkunder. Dermed drømmer forligskredsen om, at både statskassen og bankerne kan tjene penge på arrangementet.

”Et kapitalindskud i størrelsesordenen 100 mia. kr. til sektoren under ét vil føre til en forhøjelse af sektorens samlede kernekapital på ca. 22 pct. Det vil selv med en forsigtig gearing give rum for en markant forøgelse af udlånene. Pengeinstitutternes udlån udgjorde ultimo 2007 knapt 2.800 mia. kr. og realkreditinstitutternes udlån knapt 2.000 mia. kr.”
Af Bemærkninger til lovforslaget

Under de seneste års galoperende slutspurt på boligballonen har bankerne imidlertid lånt op til 12 gange deres egenkapital, og med krisens gennembrud er deres egenkapital skrumpet og mange af deres udlån til spekulation gået tabt. Effekten af forliget kan derfor blive meget kortsigtet, fordi bankerne ikke er villige til at fortælle,  hvor mange penge der er kastet efter spekulation, og hvor stor en del af deres egenkapital, de har i aktier eller andre værdipapirer, hvis kurser næppe har nået bunden endnu.

Den situation har bankpakke 2 foregrebet på den måde, at det statsgaranterede lån kan konverteres til aktiekapital, hvis sammensætningen af bankens grundkapital ændres, så lån udgør over en tredjedel.


Facadepynt uden fundament

Fra Enhedslisten peger Frank Aaen på, at der med den valgte model ikke kan stilles krav til, hvordan pengene bruges, så bankerne kan fortsætte deres spekulationsforretninger.

Fra ejendomshandlerkæden EDC kritiserer man pakken for snyd, fordi den giver mulighed for, at bankerne og realkreditinstitutterne kan bruge pengene på egne datterselskaber, f.eks. foretage kapitalindskud i egne ejendomsformidlingsvirksomheder.

En direktør fra OECD betegner modellen som at male facaden på en bygning, hvor fundamentet er forsvundet og væggene hvert øjeblik kan falde, fordi der er en meget stor sandsynlighed for at det værste endnu er i vente.

Fra regeringen er argumentationen stadig den samme historie om, at de vil modvirke en kreditklemme og vil sikre, at bankerne fortsat kan låne penge ud til de dygtige og flinke virksomheder. Det selvom de nyeste tal fra nationalbanken dokumenterer, at der stadig er en vækst i bankernes udlån, dog reduceret fra rekorden i sommeren 2006: Årsvæksten i udlånet til erhverv er faldet fra 27 pct. i juli 2006, hvor den var højest, til godt 11 pct. i december 2008.
Væksten i udlånet til husholdninger er faldet noget mere, nemlig fra 24 pct. i februar 2005 til godt 5 pct. i december 2008.


Høgni Hoydal: Ikke fremtidsorienteret

Høgni HoydalDen færøske politiker Høgni Hoydal (TF) sagde under folketingsbehandlingen af bankpakke 2 bl.a.:

”Set i et mere langsigtet strukturelt perspektiv har den globale finanskrise vel afdækket, at det, at man har bygget på en kapitalisering af fremtiden i projekter, som egentlig ikke er bæredygtige, men bygget på interne lånemuligheder, er faldet sammen. Den langsigtede løsning må jo være, at det her produktionssystem, som ikke har skabt bæredygtige projekter, men i stedet har udnyttet naturressourcer og brugt en energi, der ikke er bæredygtig, må afløses af helt nye systemer. Så vi står ved et historisk knudepunkt.”

Han beskrev de færøske erfaringer med tidligere banksektorsammenbrud således:

”Et af vore nordiske broderlande, Island, har været ekstremt hårdt ramt af den globale finanskrise. Der voksede bankerne jo hen over hovedet på staten, og med en svag stat og med en svag valuta blev Island vel det fremmeste eksempel på, hvor galt det kan gå. Jeg vil ikke stå og pege fingre af islændingene, tværtimod mener jeg, at de jo egentlig har fulgt den opskrift, som blev udstukket af liberale økonomer og af liberale regeringer i verden, som sagde, at vi jo bare skulle ud på et marked og kappes om en finansiering af projekter, som slet ikke havde hold i virkeligheden.

Specielt har vi i Færøerne bestemt ingen grund til at pege fingre ad andre, vi har været igennem det før. For 16-17 år siden brød hele vores finansielle system sammen, og den færøske regering blev ad omveje og også ad politiske krinkelkroge tvunget til at overtage hele det færøske pengesystem, begge de færøske pengeinstitutter. Det er lidt skæbnens ironi, at for 3 år siden privatiserede vi to tredjedele af en bank, som var offentligt ejet, og nu står vi så i en situation, hvor man måske skal ind igen med offentlige penge, måske endda danske penge, i en bank, som var offentligt ejet indtil for 3 år siden ...

På den anden side viste vores erfaringer fra den sidste bankkrise jo, at de offentlige redningsordninger, der blev lavet, først og fremmest blev brugt til at betale af på gæld hos bankerne, som på ingen måde var fremtidsorienterede. Det vil sige, at de blev brugt til at betale kreditorer, mens der ingen sanering var blandt almindelige husejere eller i det almindelige erhvervsliv i første omgang. Det håber jeg også, at man har haft in mente, når man har behandlet den her såkaldte bankpakke II i Danmark, så pengene ikke blot går til at betale af på de dårlige projekter, men egentlig kan gå til at få et nyt grundlag for, at gode forretninger kan fortsætte og nye kan opstå.”

Bankpakkerne virker ikke

Vestlige regeringer har kastet 4.000 milliarder dollars af borgernes penge ind  i verdenshistoriens største redningspakker til banksektoren. De virker imidlertid ikke. Bankaktierne fortsætter med at rasle ned, og skatteydernes penge ser ud til at være forsvundet i et sort hul.

Ugebrevet Mandag Morgen har udspurgt en række internationale eksperter, der angiver det forhold, at de mange dårlige lån ikke er fjernet fra bankernes balancer som årsag til, at bistandshjælpen til bankerne ikke fungerer. Også bankpakke II er en topkandidat til listen over mislykkede støtteprojekter.

Netavisen 27. januar 2009