Staten: Bankernes sugardaddy

Kommunistisk Politik 1, 2009

Danske Bank - Hører den også til de dårligt drevne?I de kommende uger vil et næsten samlet folketing vedtage at investere milliarder af kroner i den danske banksektor: Befolkningen skal betale.

Regeringens standardfrase gennem det meste af efteråret og hen over nytåret er, at der nok er problemer – ude i verden – men Danmark er bedre rustet end mange andre lande. Ikke mindst fordi regeringen har været ansvarlig og fornuftig.

Økonomiminister Lene Espersen 8. dec.: ”Vi skal huske på, at vores udgangspunkt er godt og væsentligt bedre end i USA og euroområdet, hvor ledigheden allerede var høj inden finanskrisen.”

Nationalbankdirektør Nils Bernstein 8. dec.: ”Efter alt at dømme berettiger den realøkonomiske udvikling herhjemme på nuværende tidspunkt ikke til at bruge betegnelsen "krise", hvis vi bærer os fornuftigt ad. Lad os gemme ordet "krise" til den dag, vi virkelig har problemer.”
 


Politikere gør sig den forestilling, at Danmark er bedre rustet til krisen end andre lande, fordi ledigheden tilsyneladende er historisk lav. Virkeligheden skal skjules, nemlig at den økonomiske vækst gennem de seneste år i høj grad er sket for lånte penge, med sikkerhed i huspriser, der var vurderet alt for højt, og familiebudgetter baseret på fast arbejde til høje lønninger.

Den ædruelige vurdering er, at selv kortvarig arbejdsløshed vil smadre folks økonomi og sende titusinder ud i tvangsauktion. Udbetalingen til arbejdsløse er udhulet efter mange års inflation og halter milevidt efter gennemsnitslønninger.

I opgangstider er det nok muligt at sælge huse og lejligheder inden for en rimelig tid og med et beskedent tab, men nu er der som bekendt krise igen, og ingen kan sælge. Tvangsauktion er det alternativ, som den danske stat stiller i udsigt.

Efterfølgende hænger den nu boligløse og arbejdsløse familie stadig på restgælden, og det kan nemt være adskillige hundrede tusinde kroner. Ingen arbejdsløs vil få glæde af de planlagte skattelettelser, men er udset til at betale via øgede afgifter, forsikringer og brugerbetaling.

Den realøkonomiske situation set fra den almindelige familie svæver i virkeligheden frit over afgrunden, nøjagtig ligesom alle andre lande, blot værre, fordi Danmarks regering, banksektor og industri til det sidste har forsøgt at kravle højere op på pyramiden.

Bankpakke nr. 2

”Allerede her i januar vil vi derfor tilbyde at skyde ny kapital ind i veldrevne banker. Ikke af hensyn til bankerne. Men for at bankerne fortsat kan låne ud. Til gavn for os alle sammen.
Selvfølgelig på betingelser. Pengene skal ud at arbejde. Og bankdriften skal være sund, solid og sober.”
Anders Fogh, nytårstale 2009

Regeringen ønsker at sende flere penge til de private banker, og det skal helst ske hurtigst muligt. Årsagerne skal findes i det forhold, at bankerne jo ikke låner deres egne penge ud, men blot formidler kapital mod selv at stille sikkerhed.

De danske banker har set under ét over de seneste år løftet mængden af udlån fra syv gange egenkapitalen til ni gange samme, hvilket i lyset af krisen anses for uansvarligt. Derfor skal udlånsmængden generelt sænkes med 25 procent, eller egenkapitalen skal øges tilsvarende. Hvis en ny bankpakke skal understøtte dette, skal regeringen reelt overtage risikoen på dårlige lån ved at indskyde aktiekapital, hvilket også er tendensen i andre EU-lande.
Et andet ønske med den ny hjælpepakke er at forlænge den første hjælpepakke på 35 milliarder kr., der indeholder en ubegrænset garanti for indlån i banker, ud over de vedtagne to år.

Betrængte virksomheder skriger på lån:
”Med den korte frist oplever vi, at bankerne holder sig tilbage med at engagere sig ud over den dato. Det kan være et kæmpeproblem for virksomheder, der skal investere. Det er virkelig en risiko at påbegynde en investering, hvor man ved, at finansieringen kan blive revet væk efter et par år.”
Sådan lyder klagesangen fra Dansk Industri.

En undersøgelse fra DI blandt medlemsvirksomheder bekræftede i december, at mange har oplevet dårligere mulighed for finansiering. 37 procent af alle virksomheder havde stoppet produktion og fyret medarbejdere. Alle brancher er ramt, men især inden for DI Transport, DI Handel og DI Fødevarer.

Dansk Folkeparti er dog ikke med på, at banker skal være drevet på en sober måde, som Anders Fogh siger. De har fået øje på, at hvis regeringen går ind med milliarder på den betingelse, vil en række mindre banker måske ikke blive godkendt, og det vil give sådanne ’usunde’ banker yderligere problemer med at overleve.


Hurra-hurra

Harald Børsting, formand for LO, er helt enig med Nationalbanken, DI og Anders Fogh. Han udtaler, at der er behov for at skyde 100 mia. kr. i banksektoren, og er helt klar på at give det som investering:
- Det er vigtigt at understege, at bankpakken skal sikre den samlede samfundsøkonomi. Den er ikke en gavebod til bankerne. Når det forhåbentlig om nogle år lykkes at genrejse banksektoren, skal staten kunne se tilbage på et afkast på linje med andre investorer.

Også Socialdemokrater og SF har stillet sig villigt til rådighed og foreslår i et åbent brev til regeringen at give stemmer til et nationalt kompromis for at sikre dansk økonomi.
”Det eneste alternativ til massive reduktioner af bankernes udlån er, at deres egenkapital udvides ved aktieemission. Det kan i den nuværende finansielle krise ikke lade sige gøre på markedsvilkår.”

Det sagde socialdemokraterne i december, mens de beroligede med, at de på ingen måde synes, at staten skal overtage de danske banker.

Enhedslisten skriver, at de vil gå til forhandlingerne med det klare krav, at hvis staten skal indskyde kapital i bankerne, så skal det medføre en egentlig demokratisk kontrol, hvor staten får den afgørende indflydelse i bankernes direktioner.

Uanset hvilken model politikerne bliver enige om, vil krisen uundgåeligt betyde en forstærket tendens til centralisering og monopoldannelse.
Den rundhåndede velvilje fra folketinget vil kun forstærke den proces til fordel for Den Danske Bank og A.P. Møller-koncernen, som allerede kører for fuld skrue.

Se også
Nytårshilsener
Netavisen 3.1.2009

Netavisen 7. januar 2009