Nye prisstigningsrekorder

Dag efter dag sættes der nye rekorder, som er til glæde for nogle få og tilbekymring for mange.

Kommunistisk Politik 15, 2008

Fødevareprisstigningerne er de højeste i 24 år. Benzinpriserne har sat nye rekorder, uden at det har ført til billiggørelse eller boom for den kollektive trafik. Der err produceret for mange boliger, som almindelige mennesker ikke har råd til at købe: Næsten 75.000 står tomme og til salg. Der bliver heller ikke solgt mange nye biler. Tværtimod indskrænker bilproducenterne kloden over. F.eks. er Volvo i sin værste krise nogensinde og 2000 er blevet fyret på det Ford-ejede bilmærkes fabrikker i Sverige og Belgien.

Forbruget har taget en brat drejning nedad – og folk opdager hurtigt, at en stor del af det har været for lånte penge, som skal betales tilbage med renter, og ofte renters rente.


El-prisen sætter også rekord

Aldrig har prisen på el været så høj i Danmark. Det sidste år er grossistprisen mere end fordoblet, og alene i juni steg den med 25 procent, skriver dagbladet Børsen. Og prisen vil fortsætte med at stige i lang tid endnu.

- Prisen på el har aldrig været højere end nu. Vi er gået fra engrospriser på 15 øre per kilowatttime (kWh) sidste år til 30-40 øre i løbet af foråret, og nu runder vi så 50 øre. Det er en prisstigning, som rammer virksomhederne direkte på bundlinjen, siger Peter L. Nielsen til dagbladet Børsen. Han er formand for Foreningen for Slutbrugere af Energi (FSE), som tæller nogle af landets største erhvervsvirksomheder.

De stigende priser på el mærkes direkte af de private husholdninger, der foreløbig kan forvente en ekstraregning på 250-500 kr. om året. Men de kommer også til at betale for producenternes øgede elomkostninger. De bliver væltet direkte over på forbrugerne i form af prisstigninger.


Inflation og recession

Stigende benzin-, el- og fødevarepriser sætter gang i en inflationsspiral, som gensidigt stimulerer hinanden og ingen ende vil tage. Inflationen ventes at nå op på over 4 pct. i løbet af efteråret. Det betyder hurtigt realllønsfald – også for de offentligt ansatte, som netop har afsluttet overenskomster efter storkonflikten.

Men sammen med inflation og prisstigninger ser vi også et andet fænomen: recession, eller overproduktionskrise. For mange boliger, for ringe købekraft. For mange biler, for ringe købekraft.
Blandingen af gallopperende inflation og kris eog produktions kendes fra 1970’ernes krise som stagflation. Den er tilbage.

Faldet i reallønnen og stigende bolig- og låneudgifter presser folks økonomi. Foreløbig søger man at klare det ved at købe billigere ind og udsætte større indkøb. Nogle øger deres forbrugslån.

Men overproduktionskrisen vil med garanti også betyde en vækst i arbejdsløsheden og et nyt pres på reallønnen. Det bliver hårde tider.

Netavisen 24. juli 2008