Verdenshistoriens største ‘boble'

Det globale boligboom er verdenshistoriens største økonomiske 'boble'. Den brister på et tidspunkt

Kommunistisk Politik 15, 2005

Tidsskriftet The Economist samlet en række fakta om det som kaldes det globale boligboom.
Det konstaterer at aldrig før er huspriserne steget så hurtigt, så længe og i så mange lande som det har været tilfældet siden 1997.
I denne periode er huspriserne vokset mere i reel forstand (målt i faste priser – dvs. renset for inflation) end i noget tidligere set boom. Ejendomsmarkedet er eksploderet fra USA og Australien til UK, EU-landene og Kina. Priserne i USA er steget mindre end i UK, men det nuværende boom er alligevel langt det største i USA's historie – med reelle gevinster der er mere end tre gange så store som i tidligere boligboom i 1970erne og 80erne.

I Europa har prisstigningerne været svimlende i Irland og Spanien, men i det seneste år er huspriserne steget med 9 pct. eller mere i Frankrig, Italien, Belgien, Sverige og Danmark. De markante undtagelser herfra er Tyskland og Japan, hvor priserne har været faldende.
Ifølge The Economists vurdering er den samlede værdi af ejendom på boligmarkedet i de udviklede kapitalistiske landes økonomier vokset med mere en 30 billioner $ over de sidste fem år til en samlet værdi på mere end 70 billioner $.

Det er dermed den største 'økonomiske boble', der er set i den kapitalistiske verdensøkonomis historie. Stigningen svarer til 100 % af disse landes samlede bruttonationalprodukt. Den er ikke bare større end alle tidligere boligboom – den er også større end den globale aktieboble i slutningen af 1990erne (en stigning over fem år på 80 % af BNP) eller den amerikanske aktieboble i slutningen af 1920erne, der udløste en verdensomspændende krise (55 pct. af BNP).

Det globale boom i huspriser er ifølge tidsskriftet blevet drevet frem af to fælles faktorer: en historisk lav rente har opmuntret boligkøbere til at låne flere penge, og familierne har mistet tilliden til investering i aktier efter aktiemarkedets dramatiske nedtur, hvad der har fået fast ejendom til at forekomme tillokkende.

Boligboomet har spillet en hovedrolle i udviklingen af de kapitalistiske økonomier i de senere år og deres relative opsving. For USA's vedkommende har forbrug og boligbyggeri tilsammen stået for 90 % af væksten i bruttonationalproduktet. Mere end to femtedele – op mod halvdelen – af alle nye jobs i den private sektor har været boligrelaterede, så som byggeri, ejendomshandel og realkredit.

Vil boligboblen briste? spørger The Economist og forsøger at give et svar. En kraftig afkøling af ejendomspriserne vil have meget alvorlige konsekvenser for den amerikanske og de øvrige landes økonomi. Den Internationale Valutafond har undersøgt 14 lande i perioden 1970-2001 og der stadfæstet 20 eksempler på bobler, der bristede og de reelle priser faldt med næsten 30 % i gennemsnit (faldet i nominelle priser var mindre).

Bortset fra ét tilfælde førte alle disse ejendomsmarkeds-krak til økonomisk recession, hvor BNP efter tre år var faldet til i gennemsnit 8 % lavere end den tidligere vækstrate. USA var det eneste land som undgik både et boom og et krak i den periode. The Economist konkluderer at det denne gang sandsynligvis vil 'blive medlem af klubben'. Japan og Tyskland viser sammenhængen mellem faldende boligpriser og recession, når boblen brister.

Se også
Boligboom på toppen
Kommunistisk Politik 15, 2005

The global housing boom: In come the waves
The Economist 16.06.2005

Netavisen 6. august 2005