G8-topmøderne samler og koordinerer de mægtigste imperialistlandes strategi og politik. Det er et imperialistisk fællesforum, som tager initiativer til nye nyliberalistiske fremstød globalt og i forskellige regioner af verden til gavn for de multinationale selskabers profitter. Ved topmødet i Genova i 2001 annoncerede G8 f.eks. den såkaldte ‘Aktionsplan for Afrika' (AAP) – i medierne omdøbt til 'Marshall-planen for Afrika'. Denne plan følges op på topmødet i Gleneagles, Skotland den 6.-8. juli 2005.
Storbritanniens Tony Blair forsøger at fremstille sig som hovedtalsmand for afskaffelse af den afrikanske fattigdom, men 'Aktionsplanen for Afrika' fremmer nøjagtig de selskabsinteresser, som er hovedansvarlige for den voksende elendighed på dette kontinent.
Olie og naturgas fra Afrika bliver stadig vigtigere og kan forsyne USA med 20 pct. af dets energibehov i de næste fem år. Multinationale olie- og mineselskaber er hovedaktører i G8-planen for Afrika. Det fælles amerikansk-britiske 'G8-Afrika Partnership-Project' , der administrerer Aktionsplanen, har repræsentanter for ExxonMobil, Coca-Cola og Pfizer, som alle har interesse i fortsat at have adgang til billige afrikanske ressourcer.
G8-topmødet i juni 2004 fandt sted på Sea Island, Georgia, USA. Hovedemnerne var Irak og Mellemøsten/Nordafrika. George Bush sikrede sig støtte til den såkaldte demokratiske genopbygning af Irak, og mødet lancerede et nyt initiativ, 'Planen for hele Mellemøsten og Nordafrika' ('Partnership for Progress and a Common Future with the Region of the Broader Middle East and North Africa' ), som angiveligt skal fremme 'demokratiske reformer' i denne region, som omfatter 22 lande, herunder landene i Kaukasus. USA er som bekendt i fuld gang med at realisere den både i de tidligere sovjetstater og i 'det brede Mellemøsten'.
Se
G-8 Middle East Statement
G8 består af lederne af USA, Canada, Japan, Rusland, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien. Desuden deltager EU som institution, repræsenteret af formanden for Kommissionen og formanden for Det Europæiske Råd (fra 1. juli 2005 Tony Blair)