Hvert
fjerde job er i farezonen på kortere sigt. Derudover er hvert andet job
sårbart og usikkert. Kun den sidste fjerdedel regnes for 'sikre' på
længere sigt. Det viser en opsigtsvækkende ny undersøgelse.Hvert
fjerde job er i farezonen på kortere sigt. Derudover er hvert andet job
sårbart og usikkert. Kun den sidste fjerdedel regnes for 'sikre' på
længere sigt. Det viser en opsigtsvækkende ny undersøgelse.
Kommunistisk Politik 19, 2004
Det danske arbejdsmarked er som i andre imperialistiske
lande i voldsomt opbrud. Hundredtusinder af jobs er truede, ikke mindst de ufaglærtes
arbejdspladser. Hver fjerde danske arbejdsplads, især i industrien, står
i fare for at forsvinde de nærmeste år. Omkring 375.000 arbejdspladser
står overfor at blive nedlagt, viser en
omfattende undersøgelse, foretaget af konsulentfirmaet Rambøll
Management for Ugebrevet A4 og DR Undervisning.
De halvanden million danske
lønmodtager-jobs er indgået i undersøgelsen, som meget detaljeret
sætter tal på tre grupper:
373.700 job er 'truet'.
728.525
job er 'sårbare'.
385.279 (!) job er 'sikre'.
Hvert fjerde
job står altså i fare for at blive nedlagt på kortere sigt.
Det gælder især for ansatte inden for træ-, papir-, møbel-,
jern- og metalindustrien (altså kernejob i industrien) - og først
og fremmest de ufaglærte. Desuden trues de ufaglærte inden for serviceerhverv.
Også en del lederjobs rationaliseres væk.
I den modsatte fjerdedel
- i kategorien 'sikre jobs' - finder man 'faglært arbejde med mellemlange
videregående uddannelser'. Det er især jobs inden for den offentlige
sektor - som blandt andet pædagog, sygeplejerske og politibetjent. Specialister
med en lang videregående uddannelse har også ret sikre job.
Halvdelen
af de danske arbejdspladser befinder sig mellem disse to kategorier. De er 'sårbare'
- usikre på noget længere sigt.
Fogh-regeringen lader sig ikke
ryste af disse tal. Tværtimod lader den såkaldte beskæftigelsesminister
Claus Hjort Frederiksen (for 117 gang) i Politiken (20.09) meddele, at 'kurven
er knækket':
- Nu vender det, og måned for måned vil vi
se, at ledighedskøen bliver mindre og mindre.
Indtil videre
har det modsatte vist sig. Antallet af arbejdsløse og langtidsledige vokser.
Opsvinget er udeblevet. Kommer det vil det ikke knække arbejdsløshedskurven.
Fænomenet kaldes 'det jobløse opsving' og Rambøll-undersøgelsen
peger på to hovedfaktorer bag denne situation: Arbejdspladserne flyttes
simpelthen til udlandet, hvor arbejdskraften er billigere (det kaldes også
'globalisering') og rationaliseringer på grundlag af den nyeste teknologi
slagter titusinder af arbejdspladser.
Den kapitalistiske økonomiske
cyklus (hvor et solidt opsving ikke er sat ind i Danmark eller nabolandet Tyskland),
den skærpede konkurrence på verdensmarkedet og den medfølgende
flytning af hele industrier samt den ny fase i den teknologiske revolution økonomiske
krise er de afgørende grunde til, at Fogh-regeringens løfter om
arbejdspladser ikke holder, og dens 'beskæftigelsespolitik' har spillet
fallit.
Dens egentlige politik består heller ikke i at skabe arbejdspladser,
men at trykke arbejdskraften: alle arbejdende skal arbejde mere, længere,
være langt mere fleksibel, og finde sig i hvadsomhelst. De arbejdsløse
skal jagtes helt i bund.
Og mens basisindustrien flyttes ud af landet og
ufaglærte arbejdspladser får tabt, har LO-fagbevægelsen kun
et svar: mere uddannelse. Det nydannede storforbund 3F (Fagligt Fælles Forbund)
af det sammenlagte SiD og KAD, der har fået Knud Erik Skov Christensen udpeget
som formand, har heller ingen egentlig strategi for fuld beskæftigelse eller
for at sikre et bæredygtigt samfund på længere sigt. Det vil
nemlig kræve en helt anden samfundstype: et socialistisk Danmark.
Se
også
Opsvinget bed sig fast
- i nakken af de fyrede
Kommunistisk Politik 19, 2004
Treparts-borgfred
Kommunistisk
Politik 19, 2004
Netavisen 21. september 2004