De afdragsfrie lån har vundet betydeligt større
indpas, end det var forventet, da man sidste år pr. 1.oktober indførte
denne mulighed på lånemarkedet for boligejere.
Forventningerne
var, at denne låneform ville komme til at udgøre 20 pct. af markedet,
hvilket de næsten allerede nu udgør, hvorfor målet er blevet
justeret til 40 pct. Flex- og rentetilpasningslån udgør i dag andre
40 pct., hvilket altså på sigt bringer almindelige realkreditlån
med faste renter ned på 20 pct. af markedet. Samlet set er der i dag ydet
afdragsfrie lån for over 120 milliarder kroner, hvilket svarer til 14 pct.
af lånemarkedet. Det forventes altså over et par år, at de vil
udgøre omkring 360 milliarder.
Populariteten skyldes klart, at boligejere
i situationen "sidder" betydeligt billigere ved et afdragsfrit lån.
Eksempelvis er den månedlige ydelse ved et afdragsfrit lån på
en million 1.750 kr., hvilket skal modsvare en ydelse på 4.400 kr. efter
skat ved et almindeligt 30-årigt fastrentelån, - altså svarende
til blot 40 pct.
Det har naturligvis fristet mange - ikke mindst yngre
førstegangs ejere, hvilket på sigt kan blive et problem, da gælden
jo blot skubbes foran. Kreditinstitutter prøver at slå koldt vand
i blodet på låntagerne ved at minde dem om, at når de tiårige
afdragsfrie lån udløber, kan de blot forlænges med yderligere
ti år.
Det er der imidlertid ikke nogen garanti for, idet det i den
sidste ende afhænger af kreditinstitutternes vilje, og mon ikke de på
et tidspunkt godt kunne tænke sig at gense deres 360 milliarder kroner.
Netavisen
21. september 2004