Anker
Holm: De røde vender altid tilbage
Oktober Forlag
Af Klaus Riis
Anker
Holm
(1921-2000)
Det
er den første bogudgivelse på Oktober Forlag, og den er vægtig.
Det er Anker Holms erindringer og endelige status fra et langt liv som faglig
tillidsmand og revolutionær kommunist: 'De røde vender altid tilbage'.
Bogen falder i to dele - en egentlig erindringsdel,
som fører os igennem et kampfyldt liv med hovedvægten på hans
faglige virksomhed som fællestillidsmand gennem en årrække på
tre københavnske arbejdspladser, og kampen for at opbygge et nyt anti-revisionistisk
kommunistisk parti siden 60erne, da DKP endelig gik over på klassesamarbejdspositioner.
Andel del er en status ved årtusindskiftet, hvor Anker sammenfatter et langt
livs revolutionære erfaringer.
I den kommunistiske erindringslitteratur findes der meget om deltagelsen i modstandskampen, hvor Anker (født 1921) også var med - først og fremmest som kurer og illegal studiekredsleder i marxisme-leninisme, og hvor en stikker nær havde kostet ham livet. Men det centrale er hans arbejde som kommunistisk tillidsmand, i stadig kamp mod virksomhedsledelserne og det socialdemokratiske faglige bureaukrati, om politisk forfølgelse, fyringer - men også om væsentlige sejre i arbejdernes daglige sisyfoskamp mod kapitalen. Hvor mange af hans kammerater i DKP efterhånden tilpassede sig det socialdemokratiske faglige herredømme, vedblev Anker med at fastholde sin revolutionære linje: han var arbejdernes mand, ikke 'fagbevægelsens', som forbandt sig med alle kampvillige arbejdere, socialdemokrater, revolutionære, lige meget hvad, i kampen for at forsvare og forbedre forholdene. Bogen rummer et væld af præcise detaljer om forholdene for arbejderne i mere end et halvt århundrede.
Anker
var født som arbejder, hans første hjem var en ulovlig kolonihavebebyggelse,
som 20ernes boligløse rykkede ind i. Hans mor kom fra den syndikalistiske
bevægelse, hans far fra den revolutionære socialdemokratiske ungdom,
der brød med partiet og var med til at stifte DKP. Så Anker blev
pionér og DKUer i 30erne og partimedlem under besættelsen. Fra sine
første år levede han med i den kommunistiske bevægelses kampe
og problemer - hvor folk som Thøger Thøgersen og Richard Jensen
havde en høj stjerne.
Den kommunistiske bevægelse var en international
bevægelse, med et globalt udsyn, med en levende interesse for, hvad der
skete i verden: i det fascistiske Tyskland, hvor kommunistlederen Thälmann
blev fængslet og sat i koncentrationslejr, i den spanske republiks kamp
mod fascisten Franco og de borgerlige demokratiers ynkelige forræderi, som
vaccinerede ham mod senere illusioner under besættelsen og i efterkrigstiden
Og ikke mindst med en glubende interesse for det socialistiske Sovjet,
Stalins Sovjet, som viste vejen for alle arbejdere til et nyt samfund og en ny
verden for mennesker og ikke for profit. På arbejderdelegation i de befriede
østlande, ikke mindst Ungarn, så han den revolutionære energi,
som blev udløst efter nazismens og kapitalismens nederlag - og var derfor
i stand til at forstå at med Hrustjovs magtovertagelse og angreb på
Stalin blev kursen i det store land og parti lagt om, med f.eks. kontrarevolutionen
i Ungarn i 1956 til følge.
Samtidig får hans erindringer givet
et levende billede af arbejderklassen i NATO- og EU-Danmark. Under Vietnamkrigen
var han tillidsmand på Kommunehospitalet og initiativtager til en solidaritetskampagne
med det kæmpende vietnamesiske folk. Det var ikke småpenge, der kom
ud af det - og borgerskabet og socialdemokraterne rasede og ville have indsamlingerne
forbudt.
Det var med hele denne bagage, Anker blev den egentlige initiativtager
til organiseringen af den marxistisk-leninistiske kommunistiske bevægelse
i Danmark, med stiftelsen af KFML i 1968. Fra den tid stammede hans store beundring
for en anden betydelig dansk marxist-leninist - den senere arbejderforfatter John
Max Pedersen. Anker blev medlem af KAP, og senere af DKP/ML. Den første
udgave af hans erindringer blev bragt som en lang artikelserie i Dagbladet Arbejderen
fra 1994-96. Men revisionismens syge brød også ud i DKP/ML. Anker
Holm kendte lugten i bageriet fra DKPs forfald - og sagde fra og angreb den lille
flok af fagbureaukrater og opportunister, som gennem 'en serie af kup' greb magten
i partiet.
Og derfor var Anker med til at stifte den partiforberedende organisation
Oktober og lægge grunden til stiftelsen af Arbejderpartiet Kommunisterne
i april 2000 - og før det af det kommunistiske ungdomsforbund. Anker døde
i oktober 2000, få dage efter folkeafstemningen om euro'en. Han havde da
netop lagt sidste hånd på anden del af bogen.
Anden del af
'De røde vender altid tilbage' er en politisk og ideologisk status op til
årtusindskiftet, en glødende bekendelse til marxismen-leninismen
og en lidenskabelig fordømmelse af den ødelæggende og kontrarevolutionære
revisionisme. Alle, der kendte ham, blev slået af hans brændende tro
på arbejderklassen, på socialismens sejr, og hans rygmarvsbeherskelse
af den revolutionære teori, tilkæmpet gennem et langt livs revolutionære
praksis. Det spejles alt sammen i hans bog, der både er blevet en arbejders
livshistorie, brikker til hans klasses historie og ikke så lidt af en kommunistisk
partihistorie.
Hvor herligt at have Anker tilbage!
Anker Holm: 'De
røde vender altid tilbage'.
Omslag Jørgen Buch.
Oktober Forlag.
248 sider. Pris 195,- kr.
Udkommer den 15. januar 2003.
Kommunistisk
Politik 25, 2002
Netavisen 21. december 2002