Af Klaus Riis
Den økonomiske verdenskrise uddybes. USA's økonomi er næsten
gået i stå - og i den seneste uge har store selskaber annonceret
nedlæggelsen af mere end 100.000 arbejdspladser på verdensplan.
Det er nogle af de kendsgerninger, der modbeviser den officielle beskrivelse
af verdens økonomiske tilstand, som hyldes i et slør af falsk
optimisme, som det f.eks. kom til udtryk i den officielle udtalelse fra G8-topmødet
i Genua.
Alene i forrige uge blev der nedlagt mere end 100.000 arbejdspladser, i USA
og Europa, men også i Latinamerika og på andre kontinenter.
Den seneste store amerikanske fyringsrunde kom, da Hewlett-Packard annoncerede
nedlæggelse af 6000 arbejdspladser. De amerikanske massefyringer følges
op af omfattende fyringer i Europa. I den seneste uge har store britiske, svenske
og tyske virksomheder som Akzo-Nobel, Reuters, ABB og Ericsson afskediget i
tusindvis af medarbejdere. Franske Alcatel melder, at det vil nedlægge
20.000 arbejdspladser i 2001.
Den amerikanske økonomi viste det svageste vækst for et enkelt
kvartal i otte år, da tallene for april-juni blev offentliggjort. Væksten
blev på 0.7 pct - kun kreditbaseret privatforbrug og en kraftig forøgelse
af statsudgifterne forhindrede direkte minustal.
Investeringstakten faldt til det laveste niveau siden 1982. Både den amerikanske
eksport og import faldt, eksporten mest med næsten 10 pct. - en afspejling
af den økonomiske svaghed uden for USA og en 'stærk' og dyr dollar,
som yderligere uddyber krisen i den amerikanske produktion.
I Latinamerika gennemløber Argentina en akut krise, som karakteriseres
som en 'økonomisk nedsmeltning', mens Brasilien og en række andre
latinamerikanske økonomier udviser stadig mere udprægede svaghedstegn.
Væksten i den engelske økonomi faldt i samme kvartal til 0.3 pct.
fra 0.5 pct. i årets første. En krise i fremstillingsindustrien
er her ved at brede sig til servicesektoren.
Det tyske IFO-indeks faldt til det laveste niveau i 5 år til 89,5 pct.
- et tegn på den økonomiske krisesuddybning. Den tyske eksportbaserede
økonomi er EU's største, og den er hårdt ramt af fald i
verdenshandelen og samtidig indenlandsk afmatning i forbrugerefterspørgslen
- d.v.s. at folk ikke har råd til at købe, hvad der er produceret.
Hvad Danmark angår rammer tilbageslaget endnu ikke så hårdt
- men det er ikke desto mindre særdeles mærkbart. Fyringsrunderne
både i de multinationales danske afdelinger og i danske virksomheder begynder
at manifestere sig. Samtidig råder den officielle optimisme endnu. Danmark
vil slippe billigt, hedder det:
- Der er specielle grunde til, at Danmark ikke er ramt. Vi har ikke så
mange konjunkturafhængige virksomheder. Vi eksporterer meget, men til
forbrugere og ikke så meget til virksomheder. Det er industridelen, der
er ramt af tilbageslag, mens forbrugsdelen kun er svagt påvirket. Det
er forbrugerne, der er bolvælket mod nedturen, siger f.eks. seniorstrateg
Jesper Skriver Frandsen, Nordea, til Jyllands-Posten.
Men de danske 'forbrugere' er et skrøbeligt bolværk at sætte
sin lid til. For de fleste arbejdende har de sidste års formelle lønstigninger
været beskedne, og for store grupper af folk, som f.eks. på overførselsindkomster,
har der været tale om et direkte reallønsfald. Også i Danmark
tyder alt på en faldende 'efterspørgsel'.
Det er rigtigt, at den nuværende økonomiske krise i første
omgang har ramt produktionen af produktionsmidler - d.v.s. til andre virksomheder
og ikke til masseforbrug. Men nedgangen her vil nødvendigvis brede sig,
selvom et stadig mere kreditbaseret forbrug et stykke tid kan opretholde en
'kunstig stor efterspørgsel'.
De multinationale selskaber og monopolerne håber at klare sig gennem krisen
ved reduktioner af medarbejderantallet og rationaliseringer. Den helt store
bølge af krak er indtil videre blevet undgået - men der er endnu
langt til bunden af den nuværende verdenskrise - trods al daglig optimistisk
mediepropaganda.
Overalt i verden er det de arbejdende, der skal betale den, i form af massefyringer,
nedskæringer i lønninger og pensioner og regeringernes socialbudgetter.
På internationalt plan vokser arbejdernes protester til stadighed med
omfattende strejkeaktioner og protester, herunder stadig hyppigere generalstrejker,
om end tidsbegrænsede til en enkelt eller et par dage, som i sidste uge
i Argentina og Indien.
Globaliseringens krise og kapitalismens akutte økonomiske krise slår
igennem samtidig - og hårdt.
KP16, 2001