NATO vedtager strategi for permanent krig

Kommunistisk Politik 23, 2010

De borgerlige mediers misinformationskampagner fodres med stribevis af nye propagandaløgne, når NATO-landenes politiske krigshøvdinge mødes for at fastlægge imperialismens militære strategi for denne del af det 21. århundrede.

Mens 30.000 demonstrerede i Lissabons gader mod krigene og militariseringen, besluttede NATO-lederne i selskab med en hel stribe repræsentanter fra med-krigsførende partnerskabs-lande,  samt den russiske præsident Medvedev, at udvikle NATO til  global politibetjent  til varetagelse af USA og EU's nykolonialistiske interesser.

’Forsvarsalliancen’ NATO, der i den kolde krigs tid begrænsede sig til europæisk og nordatlantisk territorium i konfrontation med Sovjetunionen og Warschawapagten, står ikke over for magtfulde fjendealliancer, og har med vedtagelsen af sin ny strategi fastslået, at dens operationsområde er globalt, og at alle mulige spørgsmål og problemer – fra ’terrorisme’ til miljøproblemer og ressourcespørgsmål kan prompte militær indgriben fra de 28 NATO-lande med USA i spidsen.

Hvad der i de borgerlige medier hyldes som en styrkelse af samarbejdet mellem EU og USA er i realiteten udviklingen af en for folkene dødsensfarlig militær fællesorganisme af de rige lande til gennemtrumfning af deres diktat og bibevarelse af den imperialistiske verdensorden i al evighed. Udover den globalt beskæftigede amerikanske hær vil også EU's to største gamle kolonimagter – UK og Frankrig – gennem et militært samarbejde igen hævde deres gamle interessesfærer.

Selv smålande som Danmark skal gøre sig parat til permanente udrykningsaktioner. Den danske udenrigsminister Espersen kunne i kølvandet på NATO-mødet fremlægge en 10-års-plan, som blandt andet går ud på, at der skal sende danske kamptropper til Afrika, når Afghanistan-krigen er slut.

Permanent krig fremstilles selvfølgelig som fremskridt for international fred og sikkerhed. NATOs musketer-ed – om at et angreb på en skal besvares som et angreb på alle – vil komme til at gælde i alle egne af kloden.

En af de ’positive’ misinformationer fra Lissabon-mødet var, at Afghanistan-krigen vil være slut i 2014 og tropperne fra USA og de mere end 40 NATO-lande og partnerlande, som er i krig dér vil blive trukket ud, fordi ’den afghanske regering og dens hær’ vil kunne klare sig selv.

Det er i realiteten et ynkeligt forsøg på at skjule realiteterne: at USA og NATO er ved at tabe krigen til den afghanske modstand og søger udveje fra en katastrofal situation, og samtidig at krigen vil fortsætte uanfægtet og uafbrudt i de næste år, selvom en massiv folkelig opinion i de krigsførende lande – Danmark indbefattet – kræver tropperne ud med det samme.

Taliban, den vigtigste kraft i den afghanske modstand, udsendte op til NATO-topmødet en erklæring, der understregede, at amerikanerne ikke længere kan skjule deres nederlag i Afghanistan, som er blevet endnu tydeligere med fiaskoen for den amerikanske militæroffensiv ved Kandahar:

’Kort sagt er det kommet til at stå klart, at efter ni års besættelse er invasorerne dømt til at lide samme skæbne som deres forgængere. Deres troppeforstærkninger, deres nye strategier, deres nye generaler, deres nye forhandlinger og deres nye propaganda er ingen  nytte til.’

NATO-topmødet gav også grønt lys til opbygningen af et missilforsvarssystem i Europa. Det er en del af det globale amerikanske missilskjold, som skal sætte USA i en overlegen position i forhold til  potentielle rivaler, især Kina og Rusland. Missilforsvarssystemet i Europa, som løber langs hele den russiske  grænse, er selvfølgelig lige så lidt forsvar som NATO er en forsvarsalliance. Det er en del af imperialismens forberedelser til verdenskrig – indbefattet atomkrig – som USA og NATO har sat sig for at vinde.

Cyberkrigen – krigen på og om internettet - er en vigtig ny side af NATOs virksomhed, som opbygges med nye avancerede enheder, parat til sætte hære og civilsamfund ud af drift. Dette hemmelige slagfelt forventes at blive lige så vigtigt som de traditionelle militære discipliner i gråzonen til spionage og militær efterretningsvirksomhed.

’Krigen mod terror’ fortsætter også uindskrænket, kunne NATO-militaristerne fastslå. Selve begrebet anvendes ikke så meget mere, men det gør det meste af den øvrige sprogbrug og hele dens praksis, om kom med George Bush. ’Slyngelstater’, ’mislykkede stater’, ’sikre havne for terrorister’ og alle de øvrige fjendemærkater, som skal gøre invasion og terror fra NATOs side lettere. Nordkorea og Iran er fortsat slyngelstater, nu er ikke bare Asien, men også Afrika et terrorkontinent.

USA, der bedriver spionage i alle lande, indbefattet af allierede landes statsborgere fra deres ambassader i enorme elektroniske registre, er selvfølgelig hovedkraften bag NATOs nye strategi. Lissabon-topmødet gav USA alt hvad det ønskede sig. Og Barack Obama takkede da også den amerikanske krigsagent, generalsekretær Fogh Rasmussen mange gange for hans ’store arbejde’.
Også det blev en ’positiv nyhed’ i den danske lakajpresse.

Netavisen 25. november 2010