Kommunistisk Politik 8, 2010
Arbejderpartiet Kommunisterne afholdt sin stiftelseskongres 20.-21. april 2000. Ungdomsforbundet DKU var dannet året før. I slutningen af det 20. århundrede var situationen for de revolutionære i Danmark igen den, at der ikke eksisterede et ægte revolutionært kommunistisk parti på marxismen-leninismens grund.
Efter ’murens fald’, de kontrarevolutionære udviklinger i Europa og etableringen af imperialismens ’nye verdensorden’ af krige og uhæmmet udplyndring kapitulerede det marxistisk-leninistiske DKP/ML i 1997 og likviderede sig selv som revolutionært parti. Det knyttede sig til den sørgelige og splittede flok rester fra det revisionistiske DKP, der på baggrund af en virkelighedsfjern teori om et såkaldt ’antimonopolistisk demokrati’ havde opgivet den marxistisk-leninistiske teori og sluttet sig til de klassesamarbejdende reformistiske partier af socialistisk/socialdemokratisk observans.
Ved årtusindskiftet eksisterede der ikke et revolutionært kommunistisk parti i Danmark, men forberedelserne var i fuld gang – og grunden for det kommunistiske parti for det ny århundrede (og et nyt årtusinde) blev lagt med APKs stiftelse. Partiprogrammet ’Manifestet for et socialistisk Danmark’ (her i pdf) udpeger en klar vej for arbejderklassens og det danske folks kamp for et nyt og bedre samfund.
Arbejderklassen har brug for sit revolutionære kommunistiske parti. Derfor bliver det skabt eller genskabt, for det må eksistere som klassens fortropsparti i alle perioder. Det bliver genopbygget, hvis partiet degenererer og kapitulerer under det voldsomme pres, det kapitalistiske system, borgerskabet og imperialismens uophørlige offensiv mod de revolutionære og deres organisationer, ideologi og teori.
Socialdemokratiet forvandledes fra revolutionært og marxistisk til systembevarende, reformistisk og er i dag et borgerligt, nyliberalt parti. DKP gennemløb en forfaldsproces og konstant splittelsesproces over mange årtier – parallelt med udviklingen i det revisionistiske Sovjetunionen, som det knyttede sin skæbne til.
Endnu i dag har de tre andre partier i Danmark udover APK, der kalder sig kommunistiske, ingen klar opfattelse eller analyse af, hvad der egentlig skete med ’den reelt eksisterende socialisme’ og de Moskva-loyale partier. Det er ’Kommunistisk Parti’, der udgiver det engang marxistisk-leninistiske dagblad Arbejderen, KPiD, der repræsenterer de sidste levn af Bresjnev-æraen, og det ideologisk forvirrede DKP, der har bevaret partinavnet og ikke så meget andet.
Med stiftelsen af APK blev den analyse formuleret og grundlaget for at skelne mellem ægte socialisme og de falske revisionistiske udgaver - som Sovjet efter Stalin, eller Kina i dag, der stadig officielt er socialistisk, men i praksis er forvandlet til en hovedbastion for opretholdelsen af den globale kapitalisme og imperialisme.
Det betød også, at den leninistiske partibygningsteori igen blev etableret i Danmark – ikke som en formalitet eller som en bekendelse til ’den demokratiske centralisme’, hvor resten af partiprincipperne smides væk – men som en levende teori og praksis.
Det kommunistiske partis opgave i Danmark er at gå i spidsen for kampen for revolution og socialisme, og organisere og udvikle denne kamp med arbejderklassen i centrum, som den eneste revolutionære klasse, der er i stand til at gravlægge det bundrådne og i sidste ende dødsdømte kapitalistiske system, en global svøbe af elendighed, krige og kriser.
APK er et lille parti, og forstår selvfølgelig de store svagheder i den revolutionære og kommunistiske bevægelse i Danmark i dag – eksistensen af fire småpartier, der alle kalder sig kommunistiske, savnet af eet stærkt marxistisk-leninistisk parti, en situation, hvor den revolutionære bevægelse ikke er repræsenteret i parlamentet for at støtte kampen udenfor.
Men løsningen er ikke en sammenslutning af de eksisterende partier, der kalder sig kommunistiske, uden en fælles teori og ideologi, uden et afklaret principgrundlag, uden forståelse af historien og uden forståelse af hvad der er socialisme og hvad der ikke er det, eller hvad et kommunistisk parti egentlig er eller skal være.
Løsningen ligger i klassekampen og dens organisering i en af de vanskeligste historiske perioder for arbejderklassen og folkene, hvor den økonomiske verdenskrise, de imperialistiske krige og rov driften for profit hærger planeten. Derfor arbejder APK på at opbygge fronten mod krise, krig og reaktion - på at skabe den maksimale enhed og modstand mod den nyliberale offensivs nedslag i Danmark fra arbejderne, de arbejdsløse, ungdommen og alle progressive samfundslag – og i konkret international solidaritet med den globale revolutionære klasekamp. Skabelsen af den bredest mulige enhed i konkrete kampe, men også med mere langsigtede perspektiver, ud over næste folketingsvalg, er en central del af dette.
Og løsningen ligger ikke mindst hos ungdommen af i dag. Hvor 80’ernes mishandlede og afpolitiserede Nå-generation først nu er ved at finde frem til klassesamfundets realiteter og reagere på dem – efter at være indoktrineret med laviner af propaganda for kapitalismen og mod socialismen – er dagens unge vokset op i den triumferende kapitalismes virkelighed.
Den vil de ikke have. Derfor er der så meget som nogensinde brug for det kommunistiske parti.
Om APKs 10 år se dette interview med MD fra partiets daglige ledelse
APK: De første 10 års kamp for et socialistisk Danmark
Om baggrunden for APK og den kommunistiske bevægelse i Danmark i det 20. århundrede se selvbiografien af Anker Holm (1921-200) i pdf
De røde vender altid tilbage
Netavisen 18. april 2010