En hel stribe sager af stor principiel interesse har hobet sig sammen ved de danske domstole i marts måned.
Det er Højesteretssagen om hvorvidt almindelige danskere har interesse i, hvorvidt Anders Fogh Rasmussen begik grundlovsbrud, da han kastede Danmark ind i den folkeretsstridige Irak-krig.
Det er anklagemyndighedens groteske sag mod Foreningen Oprør og dens talsmand Patrick MacManus, der skal idømmes et års fængsel for at opfordre til at støtte de folkelige befrielsesbevægelser FARC i Colombia og PFLP i Palæstina.
Og det er spørgsmålet om TV2’s og DR’s ledelser kan tvinges til at udlevere dokumentationen for, hvem der lækkede angiveligt livsfarlige oplysninger om Jægerkorpsets udsendelse til Irak i 2007.
Og der er mange andre boblere, der alle sammen har noget at gøre med den drakoniske terrorlovgivning og marchen hen imod politistaten, som Bush’s ’krig mod terror’ efter 11. september 2001 for alvor satte gang i – og hvor Danmark som resten af EU lydigt fulgte trop.
Både reaktionære regeringspolitikere og en reaktionær politiledelse (der stort set er fra samme partier) har haft rigtig travlt med at underminere og fjerne de demokratiske rettigheder og opbygge et overvågningssamfund, som ikke engang Orwells ’1984’ magtede at forestille sig. Den juridiske modstand og viljen hos domstolene til at forsvare ytringsfriheden, demonstrationsretten, privatlivets fred o.s.v. har samtidig ligget på et meget lille sted. De har stort set serieblåstemplet politistatspraksis’en.
Den tyske forfatningsdomstol afsagde den 2. marts en opsigtsvækkende kendelse til fordel for 35.000 tyskere, der havde sagsøgt den tyske stat for krænkelse af privatlivets fred. Dommen underkender Angela Merkels og EU’s dataovervågningsregler fra 2006, der får gemt alle data om telefonopringninger, mails og netbesøg i seks måneder (i praksis længere), som myndigheder kan få adgang til. Loven er uforenelig med telekommunikationshemmeligheden, i gamle dage kaldet brevhemmeligheden. De lagrede data skal omgående slettes, bestemte domstolen.
EU-kommissionen og ministerrådet har pushet tilsvarende overvågningslove igennem overalt i Unionen. Danmark indførte nøjagtig samme lov (”logningsdirektivet”) som den underkendte tyske lov den 15. september 2007 med Lene Espersen som justitsminister. Dine opringninger fra mobil- og fastnettelefoner registreres, ligesom sms’er, mms’er, emails og din internettrafik
Ifølge journalisten Thomas Breinstrup blev der på ét år efter lovens ikrafttræden samlet 450 milliarder oplysninger sammen om danskernes brug af telefoner og Internet - 82.000 registreringer pr. dansker.
VK-regeringen, dens støtteparti og dens alliancepartnere Radikale og Socialdemokraterne støttede direktivet, som er én af udmøntningerne af den store terrorlov fra maj 2002 (’antiterrorpakken’), som satte politistat.dk på skinner. Og både edb-overvågningen og de øvrige terrorlove skal væk.
Alle disse love og bestemmelser skulle gøre Danmark sikrere og udelukkende rette sig mod farlige terrorister, der pønsede på at sprænge Nørreport, Jyllands Posten og statsministeren i luften. Almindelige folk ville ikke blive ramt, fokus ville være virkelig terrorvirksomhed. Måske er der for lidt sådan, for lovene og bestemmelserne rammer almindelige folk og folk, som ikke har det mindste med terrorvirksomhed at gøre.
’Lømmelloven’ er et eksempel. Politichef Per Larsen forklarede beroligende, at den ikke ville ramme almindelige demonstrerende under COP15. Men den blev anvendt mod mange hundrede totalt fredelige demonstranter., samtidig med at Per Larsen gav ordre til ulovlige telefonaflytninger af en hel stribe Greenpeace-folk. Samme farlige organisation, som for nogle år siden som den første blev dømt efter terrorloven – for at have hængt et banner mod genmodificeret mad op i et tårn!
Camilla Broe blev som første dansker udleveret til USA efter terrorloven, selvom hun i al fald er uskyldig i det. Justitsminister Lene Espersen og politiledelsen bistod aktivt med at få hende udleveret til amerikansk fængsel – men har ikke fået krigsforbryderen, morderen og naziterroristen Søren Kam udlveret fra Tyskland.
Bliver Per Larsen mon tiltalt og straffet for sit magtmisbrug? Udvidede juridiske beføjelser og udvidede politibeføjelser fører nærmest pr. automatik til et sådant misbrug, uden at de danske domstole for alvor har søgt at dæmpe og imødegå det – eksemplerne er allerede utallige.
Følges den hidtidige praksis, vil Patrick MacManus blive offer for et justitsmord. Og den danske højesteret vil fastslå, at almindelige danskere ikke har interesse i Irak-krigen eller hvorvidt den var grundlovsstridig, og Grundlovskomiteen 2003 må opgive at føre sagen mod Fogh.
Grundlovskomiteen håber på Højesterets afgørelse, for som den skriver i en pressemeddelelse:
” Danmark har ingen forfatningsdomstol til at holde øje med, om Grundloven bliver overholdt. Ingen høring, ingen kommission som i Holland og England.”
I Danmark råder de gale politikere, politigalskaben og den juridiske galimatias.