Næste 1. maj uden VKO

Klaus Riis' tale for Arbejderpartiet Kommunisterne på Den røde Plads i Fælledparken 1. maj 2010

Arbejderpartiet Kommunisterne blev i april måned 10 år. Det er stiftet, fordi kampen for et andet samfund kun kan lykkes, hvis der eksisterer et stærkt revolutionært kommunistisk part. Der må være et parti, der vover at gå i spidsen for at sætte det kapitalistiske udbyttersystem og dens kriser på porten. Et parti som vil forvise imperialismen med dens krige og globale klimaødelæggelse til historiens skammekrog. Et parti som vil opbygge et socialistisk samfund med flertallet, med arbejderklassen ved magten.

APK er sådan et parti, Derfor har vi sluttet os sammen med en lang række partier verden over med samme ideer og samme mål i Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og organisationer. I kan se mere om den i vores 1. maj-uddelingsavis, i vores blad Kommunistisk Politik eller på vores netavis kpnet.dk.

Vi er et ungt parti – og de fleste medlemmer er unge. Folk der som børn i 90erne fik at vide at kapitalismen var verdens endemål. Der som unge i 00’erne oplevede nyliberalismens triumf. Som fik smagt privatiseringerne, markedsgørelsen af den offentlige sektor, krige i massevis, terrorlove og lømmelpakkker. Og som ikke har glemt de herskendes krig mod ungdommen omkring Jagtvej 69.

Fra 2008 har den kapitalistiske krise hærget. Hvor slemt det egentlig står til vil først komme frem hen ad vejen.

Op gennem 00’erne er protesten vokset. Ikke mindst mod de ulovlige krige, mod klimaødelæggelsen, og mod krisen. Imod at arbejderne og den brede befolkning skal bære krisens byrder, mens deres penge bruges til at sikre bankerne, monopolerne og direktørerne nye profitter. Overalt i verden kæmpes mod dette system. Modstanden mod krig og besættelse vokser i Afghanistan og Irak og Palæstina. Modstanden mod amerikansk dominans vokser i USA’s baggård, i Latinamerika. Og overalt i verden er store masser af arbejdere og almindelige folk gået på gaderne, har strejket, besat lukningstruede fabrikker. De har demonstreret og protesteret mod at betale for kapitalisternes krise.

Da islændingene fik mulighed for at vise, hvad de mente om at skulle betale gælden for deres egne og britiske og hollandske bankkapitalisters eventyr sagde de som med én stemme Nej. 97 % afviste den blodige gældsbetaling, et barsk spareregime og de høje renter. Nærmest ren stalinisme, mente de borgerlige medier.

Nu prøver EU at kaste de græske arbejdere og det græske folk i skidtet og slavebinde dem i evig gæld. De græske arbejdere kæmper forbitret. Om nogle få dage gennemfører de endnu en generalstrejke, mens politiet affyrer tåregas mod demonstranter.
Og turen vil med sikkerhed komme til arbejderne i Spanien, i de baltiske lande, i Tyskland, UK og Danmark. Det vil ske, hvis der ikke mobiliseres en kampkraft, der er stærk nok til at bremse dette nyliberale felttog fra EU's og monopolernes side. Og en solidaritet på tværs af grænser.

Vi nægter at betale deres krise, deres gæld, skrev Thomas Koppel under den seneste store kapitalistiske verdenskrise. Det var midt i 80erne. Og han tilføjede: Vi vil ikke være ofre for et døende system – vi har hænder til at bygge vores eget
Hans ord er en påmindelse også i dag: Vi giver aldrig op – vi kæmper for at sejre

Det allerførste skridt må være at sætte VKO på porten. Den værste burgøjserregering Danmark har haft i generationer. De har ført landet ud i ulovlige, endeløse og kostbare krige. De har ødelagt landets hæderlige navn og rygte i store dele af verden. De har smadret den offentlige sektor ved at indføre privatkapitalistiske mekanismer og profitmotivet overalt. Og nu er de i gang med at lade de sidste rester af dansk industri blive nedlagt. Med A.P. Møller i spidsen er den flyttet til Kina og andre lavtlønslande. Det kunstige boligboom blev afløst af konkurser, krak, massearbejdsløshed og uovervindelig gæld.

Nu har VKO iværksat et nyt felttog mod det offentlige med spareplanen 2011-2013. Mere end 10 milliarder skal betales med 8000 fyringer i den offentlige sektor og med barske kommunale nedskæringer i skoler, daginstitutioner, plejehjem, ældrepleje osv.

Samtidig har regerings såkaldte forårspakke, som  nu er i kraft,  foræret 10.000 danske millionære en skattelettelse på 115.000 kr om året. De 1000 rigeste får  325.000 i skattelettelse om året – og de 200 aller-rigeste med Møller i spidsen får hver 575.000 kr. ned i foret om året.

En gennemsnitlig LO-familie med ejerbolig, to børn og 600.000 i indkomst får 5.900 kroner i årlig skattelettelse.
De dårligst stillede og folk uden for arbejdsmarkedet får ingenting.

Samtidig har regeringen set til, at de multinationale selskaber stort set ikke betaler selskabsskat i Danmark. Nestlé, Kraft Foods og Kellogg's og alle de andre snyder i skat for et beløb, der nogenlunde svarer til, hvad regeringen vil tvinge kommunerne til at spare.
Krigen i Afghanistan alene koster 2.8 milliarder om året udover døde og lemlæstede danskere og utallige afghanere .

De danske krige skal afsluttes!
De multinationale skal betale skat!
Millionærerne skal beskattes. De rige skal tvinges til betale  og ikke have i pose og sæk!
Så kan ikke bare kriseplanen aflyses. Så kan nødvendige forbedringer og genopretninger gennemføres.

Men det bliver over VKO-regeringens lig. Så lad det blive det! Den har fået lov til at rasere og ødelægge længe n ok. Alt for længe. Nu må den væk.
Vi skal ikke vente til det planlagte folketingsvalg. Vi skal tvinge regeringen væk – og det gøres ved at organisere og udvikle en gigantisk protestbevægelse. Mod dens spareplaner, mod dens sindsyge omvendte Robin Hood-politik, mod dens krige og mod dens terrorlove. Lømmelpakken og det andet har kun et eneste formål: at undertrykke den politiske protest, at bringe demonstranter og strejkende til tavshed.

Bliver resultatet en regering af S-SF og Radikale, må den stilles overfor kravet om at afblæse EU-politikken med den nyliberale offensiv, afslutte krigene, annullere terrorlovene og iværksætte en social genopretning. Ikke fiflerier med efterlønnen, pensioner, offentlige ansattes løn osv, som EU vil have det.

Lad os fra denne 1. maj give det løfte, at næste gang vi ses bliver det uden VKO!

Fortsat god 1. maj

Klaus Riis er redaktør af APKs blad Kommunistisk Politik

Netavisen 2. maj 2010