Budgetter, burka’er og Brorson

Kommunistisk Politik 17, 2009

Løkke-regeringens og dens støttepartiers ageren bærer stedse tydeligere præg af panik. De har mistet grebet om situationen, eller rettere sagt: de er blæst omkuld af den økonomiske krise, der har væltet alle deres planer og prioriteringer.

Man kan nu engang ikke sælge, at landets største problem er mangel på arbejdskraft, når massefyringerne ruller, arbejdsløsheden stiger med rekordfart og en helt ny ungdomsgeneration nu trues med at blive krisens og arbejdsløshedens største ofre.

Den primitive nyliberale politik fungerer kun under et opsving, hvor dens boblekarakter kan holdes skjult. Da dens eneste virkelige prioritering og formål er at gøre de rige rigere – på de brede massers og ’velfærdens’ bekostning – står den ret så handlingslammet over for den accellererende krise.

Dens sidste store foræring til de rige under opturen var sidste års skattelettelser, som træder i kraft fra 2010. Og dens eneste svar på krisen var milliardforæringer til bankerne.

VK-regeringen har altid pralet af sine budgetoverskud. Med finanslovforslaget for 2010 præsenteres et rekordstort budgetunderskud på 85 milliarder kroner. Det fremkommer ikke mindst ved skattelettelserne og krisepakkerne. Både dens økonomiske politik og dens selvglade pralerier ligner Foghs spøgelse.

Med en ny tabt krig efter Irak lurende i den afghanske ørken, bandekrig i København, der er på vej til andre dele af landet,  og en tordnende økonomisk krise, hvor afslutningen langt fra kan skimtes, er regeringen Løkke sårbar, skrøbelig og svag.

Selvom de optimistiske toner om, at krisen er ved at være overstået, igen bliver slået an, ved regeringen, at de næste par års krisedybder  kan blive ødelæggende for dens politik og hele ideologi. Den går stille med dørene og forsøger at forhindre danskerne i at fatte, hvad der egentlig foregår.

Derfor spiller den også i tide og i utide sit ’bedste’, og snart sagt eneste kort: fremmedhadet, racismen, umenneskeligheden. Burka’er og Brorson. Forslaget om forbud mod at muslimske kvinder bærer burka – der er et par hundrede i landet, som gør det – betegner et nyt lavpunkt af nederdrægtighed, kun overgået af det efterfølgende forslag om at forbyde ikke-eksisterende bederum på gymnasier.

Regeringens umenneskelighed i praksis har sat nye, rystende rekorder med politistormen på Brorsonkirken og mishandlingen af aktisterne uden for kirken og de arresterede asylsøgere. De skal UD, råber de sorte præster fra Dansk Folkeparti, minister Rønn-Hornbech og hele det gale slæng.

H.A. Brorson, som den bestormede kirke har navn efter, var pietismens salmedigter:

Truer himlen, ryster jorden,
Skrækker hvert et element,
Er vort land af vredens torden
Som i øjeblik bespændt,
Vil da ingen se sig om
Til at give nåden rum.

Det ironiske ved klapjagten på irakerne er, at de fleste af dem enten er flygtet fra Saddam Husseins Irak, eller har været kollaboratører og tjent den krigskoalition, VK-regeringen pralede af at være med i. De har god grund til at frygte tvangsudvisning, og bør uden tvivl have asyl af humanitære grunde – uanset deres politiske holdninger eller ’bedrifter’. Men der ingen nåde at finde hos V, K og DF.

Til gengæld har et flertal af danskerne nu definitivt fået nok af dén koalition.

Det er en af grundene til, at Hjort Frederiksens finanslovforslag ikke indeholder store og omfattende ’velfærdsbesparelser’ og at den i stedet, i total modsætning til dens erklærede principper, opererer med et budgetunderskud for næste år på 85 milliarder kroner. Åbenlys social nedslagtning vil udløse masseprotester af et omfang, der kun kan ende med regeringens fald.

Derfor vil den gennemføre en række offentlige investeringer i skoler, daginistitutioner, sygehuse, sund mad og bedre service! Flere praktikpladser, flere midler til forskning. Og selvfølgelig 700 millioner ekstra til det krigsførende militær og 100 millioner ekstra til PET og danske repræsentationer i udlandet.

Gås budgettet efter i sømmene, og det vil blive gjort i den kommende tid, vil det vise sig, at den indeholder mængder af velfærdsnedskæringer – og afslørende tal om dybden af den økonomiske krise i Danmark.

Og Hjort Frederiksen lægger op til et generalangreb på reallønnen ved at erklære, at danskerne får for meget i løn:  - Lønstigninger har i Danmark været højere end i udlandet, hvert år siden 2000. Det har medvirket til at svække danske virksomheders konkurrenceevne.

LO-formand Harald Børsting konstaterer, at ”Regeringen forsøger med finanslovforslaget at tegne et billede af smalhals for dansk økonomi. Et billede, der skal gøde jorden for nedskæringer og stramninger. ”

Smalhals er der – hos den almindelige dansker. Vi må gøre os klart, at velfærdsforringelser kan undgås,  hvis også de rige tvinges til at betale for krisen – f.eks. ved at annullere de planlagte skattelettelser og virkelig beskatte profit og spekulationsgevinster.

Det kræver til gengæld at arbejderne og det stadig tavse flertal går til kamp. Uden nåde!

Netavisen 26. august 2009