Af Klaus Riis
Kommunistisk Politik 20,
2004
Vi
ved, hvordan det går i Irak. En omfattende modstandskamp er i gang mod de
amerikansk-ledte besættelsesstyrker. USA og dets lakajtropper har indledt
en storoffensiv, som spreder mere død og ødelæggelse, nye
store civile tab. Irak er bogstavelig talt blevet bombarderet årtier tilbage,
mens Bush og Fogh og de andre krigshøvdinge insisterer på, at den
ulovlige aggressionskrig var berettiget, og at der sker afgørende fremskridt
for økonomi, demokrati og menneskerettigheder.
Vi ved, hvordan det
går med Palæstina. Israel har frie hænder til at gennemføre
en total ødelæggelse af det palæstinensiske samfund, knuse
al modstand gennem statsterror, massakrer og summariske henrettelser og bygge
en ulovlig apartheidmur. Den såkaldte 'fredsproces' er effektivt begravet
af de israelske tanks, selvom Bush og Per Stig Møller stadig taler om 'en
levedygtig palæstinensisk stat'.
Vi ved, hvordan det går med
'krigen mod terror', det amerikanske skalkeskjul for imperialistisk aggression:
Verden er blevet et mindre sikkert sted.
Men hvordan går det egentlig
i Afghanistan, hvor den endeløse 'krig mod terror' blev indledt under kodenavnet
'Infinite Justice' - 'Uendelig retfærdighed'?
Det går
rigtig skidt for Afghanistan og afghanerne. Selvom Danmark er en særdeles
aktiv deltager i den internationale besættelseskoalition, som styres af
USA, og har været i krig i Afghanistan fra starten, er det ikke meget som
slipper ud i form af nyheder eller beretninger hverken fra militæret eller
den såkaldte frie presse. En underlig form for selvcensur synes at have
grebet chefredaktionerne. Det er nærmest blevet en offentlig hemmelighed,
at Danmark stadig er i krig - også dér.
Efter 3 års
besættelse afholdes der nu valg. De amerikanske medier, som ukritisk gengives
her, jubler over 'det første demokratiske valg nogensinde'. Afghanistan
er ifølge propagandaen befolket af lykkelige frigjorte kvinder med stemmeret,
anført af en karismatisk præsident ved navn Karzai, hvis popularitet
vil indsætte ham som 'valgt' præsident, og ikke bare som amerikansk
indsat lakaj.
Sandheden? Under det amerikanske styre er Afghanistan er blevet
verdens heroinleverandør nr. 1. Det overgår tilmed Burmas berygtede
Gyldne Trekant, og står for hen ved ¾ af verdens opiumsproduktion.
Siden amerikanerne kom til magten - med dansk bistand - er der blevet dyrket flere
opiumsvalmuer end grønsager. Sidste år blev produktionen af opium
anslået til en værdi af 2.3 milliarder dollars. Den er vokset i år
- og udgør langt størstedelen af Afghanistans (eksport)indtægter.
Under taliban-regimet var valmuerne næsten blevet udryddet.
Taliban-styret
blev væltet i en krig, hvor den amerikanske krigskoalition støttede
sig på Nordalliancen - en koalition af afghanske krigsherrer og opiumskonger,
som talibanerne havde afsat.
Krigshøvdingene kom tilbage til magten
og genoprettede deres høvdingedømmer, med blomstrende valmuemarker
og hver sin private milits. Indtægterne fra opiumen finansierer luksusliv
og deres militser.
Men det amerikanske Afghanistan har også fået
to andre, nye indtægtskilder: Den ene er børn, den anden menneskelige
organer. Unge afghanske piger sælges til amerikanske købere til sex.
Børn er blevet en handelsvare. Og det er en almindelig foreteelse, at der
findes lig af unge mennesker, hvis hjerter, levere, nyrer, eller tilmed øjne,
omhyggeligt er skåret ud. Der går ikke noget til spilde. Kaldes det
mon 'organisk landbrug', spørger en kritisk amerikansk journalist.
USA's
allierede - krigs- og opiumsherrerne (og ikke det 'besejrede' Taliban) - kontrollerer
det meste af Afghanistan uden for Kabul-området, hvor kransekagefiguren
Karzai residerer under massiv international militær beskyttelse.
Nu skal
han vinde det 'demokratiske' valg - og det vil han også gøre, for
krigshøvdingene har deres egne metoder.
Journalisten Chris Floyd rapporterer
fra den afghanske valgkampagne, at krigshøvdingenes opfordring til at stemme
lyder sådan her:
'Stem på præsidenten - eller vi brænder
jeres huse ned!'
I det amerikanske Afghanistan hersker kaos og middelalderligt
barbari. Det er mordernes, tyvenes og gangsternes paradis. Afghanske kvinder sætter
ild på sig selv i voksende tal for at undgå misbruget.
Hvad
skal danske soldater i Afghanistan? spurgte Anders Fogh i sin åbningstale
til folketinget. Han svarede ikke på det. Måske det er for pinligt
Netavisen 7. oktober 2004